Sparegrisanarkisten Udskriv
Fredag, 1. Juli 2022 13:46
Sparegrisanarkisten af Sofie Østergaard
Sofie Østergaard
Sparegrisanarkisten
168 sider
Grønningen1
 
Der er folk, som er mere til økonomi, sparsommelighed, taktisk og strageisk investering end andre. Enten vil man nyde denne bog og sluge den i store mundfulde, fordi Sofie Østergaard har dedikeret en stor del af sit liv til at formidle forstand på kroner og øre. Eller også løber man langt væk, netop fordi hun har specialiseret sig i et emne, der for mange kan virke tungt at sætte sig ind i.
Vi vælger at beskrive bogen som én lang biografi og dokumentation for de erfaringer, forfatteren har samlet op gennem sine færden i pengejunglen.

Hun giver meget af sig selv og fortæller om udfordringerne med sin dansevirksomhed, om vejen til de bonede gulve i Spanien, om hendes tristesser, når hun hører, at folk tager kviklån, om hendes periode som skralder, om turene til Portugal i hendes fars gamle Opel Record og meget, meget mere.

Ind imellem får vi gode råd med på vejen om, hvor godt det er at finde tilliden til sin bankrådgiver (jo tak, mere af det!!), hvordan man skal forsøge at leve UNDER evne, at man skal låne klogt, hvis man da overhovedet skal gøre det, om genvordighederne med at smide plasticflasker til 12 kroner ud, om skæve og ulige arbejdsfordelinger, om hendes casting til Ramasjang - allle mulige oplevelser og ind imellem linjerne gode og håndterbare råd, der kan bruges om økonomien af mange af os, mens andre, skriver forfatteren, trænger til, at noget absolut radikalt skal ske i livet, før man får gjort op med sin økonomi.

En udmærket bog; en blanding af selvportræt og råd til læserne om pengesager, investering og økonomi og også, hvordan man prutter om prisen hos Jysk. Det er ikke kedelig læsning.
 
 
 
Senest opdateret: Lørdag, 2. Juli 2022 18:16