Den forkerte mor Udskriv
Søndag, 29. august 2021 00:00

Den forkerte mor af Michel Bussi
Michel Bussi
Den forkerte mor
500 sider
Peoples

 

En superspændende krimi med et plot ud over og langt mere end, hvad man er vant til at læse. 

En tre-årig knægt, der elsker at lege med hvide og blå raketter på stuegulvet, og som ser underlige dyr og også ser, at hans navn er stavet med myrer, fortæller skolens psykolog, at hans mor ikke er hans rigtige mor, og at hans rigtige mor er i fare.

Vildt. Malones forældre har fødselsattest og babybilleder, og egen læge bekræfter, at Malone er deres barn.

Har Malone bare en livlig fantasi?

Psykologen tror på Malones fremtstilling og går igang med at komme til bunds i sagen, og der skal arbejdes hurtigt, for Malones minder er begyndt at blegne.

Psykologen tager kontakt til en politikommissær, der til at begynde med viser sig ganske afvisende for at hjælpe. 

Derimod bliver kommissærens veninde lige pludselig meget interesseret i sagen.

Og hvorfor nu det.

Bogen er skrevet, så det næsten bliver umuligt at gætte plottet på forhånd. Det kræver en overordentlig god fantasi i hvert fald, og den har vi ikke tid til at benytte os af undervejs i bogen, da vi får serveret så mange mennesker, miljøer og hemmeligheder, at vi har rigeligt at gøre med at holde styr på detaljerne.

Og de er mange; derfor er bogen udfordrende og skrevet på et sikkert og godt niveau. Den er skrevet med mere end halvfjerds kapitler, der overvejende bliver indledt med et citat, som kunne referere til en forbrydelse og med henvisning til en hjemmeside, og om de så gør, det går så op for os mod slutningen af bogen.

Igen er der mange ting at holde styr på, så vi bliver i Den forkerte mor ikke bare præsenteret for en thriller-agtig krimi, der kan læses på en formiddag. Derimod er det en større læse-oplevelse, der fortjener, at man har blyant og parat og reflekterer over mange af de impliceredes handlinger og gådefulde adfærd og udtalelser. 

Det er så ny en type af slagsen, at den helt klart vil være lige til højrebenet og også en udfordring for krimi- og thrillerfans.

 

Senest opdateret: Søndag, 29. august 2021 10:45