Samlede værker Udskriv
Søndag, 23. maj 2021 13:20

Samlede værker af Lydia Sandgren

Lydia Sandgren
Samlede værker
752 sider
Politikens Forlag

 

Jamen, jamen, jamen. Man skal passe på med de tykke bøger. De er oppe i tiden og ikke altid lige heldigt skrevet. Her må vi så sige, at efter 752 sider er det ikke én side for meget. 
Martin Berg og Gustav Becker er venner gennem livet, livsvidner til hinandens op- og nedture. Den ene klarer sig noget bedre i tilværelsen end den anden. Umiddelbart i hvert fald. Er det så noget, der kan bruges?

Venskaber, kærlighed, nye forelskelser, drukture og ikke mindst kunst idet den ene er forlagschef, sådan lidt mislykket forfatter i virkeligheden, og den anden maler i større stil.

I krønikeform følger vi med i dramaet, der er skrevet i et frisk sprog uden unødvendige dikkedarer; noget man forstår uden at skulle slæbe sig ti sider tilbage med et "hvad var det nu lige"...

Rakel smækkede bogen i og gav sig atter til at glo ud af vinduet.

De der skide psykologistuderende, som altid lagde hovedet på skrå og fik en lille rynke i panden.

Sådanne morgener tænkte han tilbage på opkast og mislykkede engangsknald

Der var nogle tre-årige ballademagre i spisevognen. 

Vi kommer godt og mættende ned i kunsten via eksempelvis Hammershøj og Krøyer, mens vi også kommer tæt på litteraturen gennem Göteborgs Universitetsbibliotek og en roman, der bliver kaldt Ein Jahr, som var blevet nomineret til en litteraturpris, og i det hele taget om trækasserierne ved at få linjer ned på papiret, og hvordan man skal få det til at konkurrere med en fest på kunstakademiet.

Den store roman, ja vi vil kalde den stor, er dybest set et firkantsdrama mellem en svensk forlægger, hans længst forsvundne hustru, forlæggerens gode ven og så en datter.

Dramaet udspiller sig i både det direkte og det indirekte, det oplagte og det sublime. Satiren, samdfundet, kunsten og det basale, Sorbonne, Musée ,         D´Orsay, Miller og genvordighederne ved pressefotografering; alt lirker sig ind og ud mellem hinanden på en smuk måde, der lader den sproglige kontinuitet glide i top.

Vi får en del at vide om forlag, projekter, lovende manuskripter, planerne om at udgive filosofiske værker, økonomisk bæredygtighed på et forlag, og modigt nok for en debutende forfatter, kunne vi sige med et glimt i øjet, så har forlagschefen på næste side måske drukket en gin & tonic for meget, og hans hjerne lammes, bliver paralyseret, mørbanket af det ubamhjertige sollys. Åh, hvad fanden tænker han i næste sekund...

Der er også krimi i bogen, hvilket giver den en stærk dimension, og det er reelt ganske også modigt af forfatteren at blande genrerne på den måde.

Sporene efter Martin Bergs kone dukker nemlig op 15 år efter hendes død, og datteren begynder nu at interessere sig for den sag. Det viser sig endda, at Martin Bergs kone engang var den nu verdensberømte malers foretrukne muse - og model.

Jo, tak. Bogen er fyldt med større og mindre konflikter og konfrontationer, oplæg til det samme men ikke udspillet som reelle og store dramaer, og det er også det fine ved bogen. At den antyder at ikke alt behøver være så udfordrende og konfliktfyldt med store følelsesudsving, selv om der kan være nok så gode grunde.

Tingene kan godt gå stille og ligefremt, det hele kan såmænd nok forblive hverdagsdrama i sig selv.

Bogen har solgt fantastisk. Og det forstår vi godt.

Senest opdateret: Onsdag, 26. maj 2021 10:08