Bogen om selvmord Udskriv
Onsdag, 17. marts 2021 15:58

Bogen om Selvmord af Sven Westergaard

Svend Westergaard
Bogen om selvmord
64 sider
Trykværket

En bog der henvender sig direkte til de, der ind imellem overvejer den hurtigste og letteste udvej, men som også med fordel kan læses af kredsen omkring de, man ser har det svært. 

Den vil næppe kunne fange folk, der længe har besluttet sig for at være bedøvende ligeglade med det hele og bare vil herfra. Men de, der har haft tankerne inde på livet.

Bogen er fyldt med de sædvanlige positive budskaber om, at glasset er halv fuldt og ikke halvtomt, mørket forsvinder, når man tænder lys, send positiv adfærd ud, send folk kærlige tanker, accepter og giv slip, du er god nok, som du er.
Osv osv.

Enkeltvis vil disse statements sandsynligvis ikke virke ret meget på folk, der har været tæt på afgrunden.
Men samlet i en bog som denne, kan de redde menneskeliv. Og når man så tillægger, at bogen er bygget op omkring det, at mennesket består af både krop, sind og ånd, når både kristendommen og det spirituelle kommer ind over, og når bogen så endda er overskuelig at komme igennem og ikke et digert værk med på den ene side og den anden side; så er det som om, det kunne rykke det hele.

Som noget gennemgående gør bogen op med materialisme, fornuften og logikken og manglende pleje af ånden -, hvilket gør at man mister bevægelsesfrihed i livet; man mister eget fodfæste og forsøger sig med at leve omgivelsernes liv.

Her fortæller bogen, at ens sjæl er en del af en større gruppesjæl. Udover det daglige liv, herefter det astrale plan, følelser og velvære og tilsidst det mentale plan, tanker, følelser og drømme. Til allersidst: Det kausale plan.

Bogen bevæger sig en del rundt i den filosofiske, kærlighedsmæssige verden og påpeger hvordan viden uden visdom og åndelighed skaber fanatisme og grobund for flygtningeproblemer, som sender folk, der er trætte af krige og hævn op til os i Norden.

Herudover kommer bogen ind over reinkaration, ens intuition og den indre stemme, og hvordan man gennem meditation kan hjælpe sig selv til at lære at stole mere på sig selv.

I det hele taget indeholder den en lang række kontekster og redskaber til, hvordan man bedre bliver i stand til at leve ægte og holistisk. - Og dermed i sidste ende begynde at leve og ikke bare overleve, muligvis frem til et selvmord.

Senest opdateret: Onsdag, 17. marts 2021 16:23