Pigen i brevet Udskriv
Søndag, 14. marts 2021 19:49

Pigen i brevet af Emily Gunnis

Emily Gunnis
Pigen i brevet
360 sider
Jentas

Hvad kalder man sådan en dejlig bog her, der sætter spot på de overgreb, som mange unge kvinder  var udsat for på diverse hjem generationer tilbage.
Psykiske, verbale og fysiske overgreb?
Hvor vore tanker går til Godhavn-drengene og pigerne på Sprogø?
Kalder man det true crime, fordi overgrebene har været af en sådan karakter, at det enten er på grænsen til eller ER deciderede forbrydelser.
Det kan vi vist godt kalde det.

Forfatteren Emily Ginnis har været på omfattende reseach undervejs i tilblivelsen af sin bog. Og før den. For, som hun skriver i bogen efterskrift, det der slog hovedet på sømmet og virkelig gav genklang hos mig var, at det ikke var de onde nonner, der muliggjorde denne systematiske mishandling af tusindvis af kvinder og børn. Nonnerne var institutionernes ansigt udadtil, men det var det omkringliggende samfund, der i virkeligheden tillod disse uhurligheder; forældrene, onklerne, lægerne, kommunens juridiske rådgiver og adoptionsbureauerne - alle dem der vendte det blinde øje til.
Så måtte forfatteren skrive sin roman ud fra sin viden om, at et hjem for ugifte mødre første gang blev etableret i England i 1892, og der der i 1968 var 172 kendte af dem.
Det kulminerede samme år med 16.164 bortadoptioner.

Og så får vi ellers en ganske uhyggelig, sigende og inspirerende roman om de ganske forfærdelige forhold, der har hersket i sindet hos mange mennesker, der som ansatte var både ondskabsfulde og modbydelige mod mødre, der ulykkelige måtte se til, at deres nyfødte børn blev fjernet.

Et godt gemt brev fra en ung mor bliver opdaget af en journalist mange år efter gruopvækkende episoder på det dystre hjem for ugifte mødre, St. Margaret. Mod moderens vilje bliver barnet bortadopteret -, mens moderen, Ivy, aldrig kommer fra hjemmet igen.

Journalisten bliver trukket ind i den tragiske historie og opdager en række uforklarlige dødsfald omkring kvinden og hendes barn.

Da journalisten er tæt på at opklare sagerne, skal hjemmet rives ned, beviserne vil i så fald forsvinde, og nu bliver vi vidne til en dramatisk og utrolig fortælling om, hvad der foregår omkring ørerne på os allesammen -; og hvordan mange ting bliver holdt skjult for offentligheden og ofte nærmest kun ved tilfælder bliver optrævlet.

En gribende, medrivende og meget spændende udgivelse.

Senest opdateret: Søndag, 14. marts 2021 20:17