Pigen med trommestikkerne Udskriv
Mandag, 15. marts 2021 00:00
Pigen med trommestikkerne af Birgitte Vestermark
Ihan Hayda og Birgitte Vestermark
Pigen med trommestikkerne
Ca 300 sider
Grønningen 1


En spændende og anderledes måde at lave en biografi på. I underholdningsbranchen er Ihan Haydar et sandt ikon og historien om en pige, der måtte gå så grueligt meget igennem for at havne på berømmelsens tinder. Godt hjulpet af folk der har tæft for talent og musikalitet.

Vi er i bogen dejligt fri for endeløse tirader om, at jeg er født der og der, og så kom jeg til Danmark, og så gjorde jeg sådan og sådan. Bogen er skrevet i små afsnit. der hver især giver et tidsbillede, at nu er Esben ude at spille med Backstreet Boys og A Friend in London. Og nu fløj jeg med min veninde til Lesbos for at gøre noget ved den frygtelige situation i 2015. Og her mødes vi i Chiefs studie.Her går vi til karate, men nu stopper jeg til fordel for musikken. Bruddet med RE.A.CH er ikke uden komplikationer. Og her elsker jeg at være sammen med mine danske gymnaiseveninder.

Bogen er skrevet så at sige up-på-beatet, for nu at blive i musikkens verden, og man bliver aldrig træt af at læse om Pigen med Trommestikkerne, fordi den er skrevet i små sekvenser, der hver især skaber en scene, og man kan derfor tage den i bidder, enten som man har tid til det eller lyst til. Lyst er der masser af, for hvem kan ikke bruge at læse om en pige, der i sin kamp mod familiens i det her tilfælde mellemøstlige normer og fordomme og med sin egen vilje i god behold vil forfølge de drømme, hun har og skabe et liv med den mand, hun elsker.

Også vi andre, der har mindre i sigte, vil kunne gøre brug af sådan en fortælling. Måske i små bidder og i små scener, så det ikke bliver for overvældende. Der er så masser af inspiration at hente i bogen her.

Senest opdateret: Fredag, 5. marts 2021 20:04