|
Tirsdag, 25. Juli 2023 09:36 |
|
Carol Kirkwood
Hotellet på Rivieraen
368 sider
Cicero Dyre drinks, store beløb, dates på Cote D´Azur, hotellegender der bliver dræbt, velhavende skuespillere, dans i gaderne i Cannes.
Romanen afspejler på en romanceagtig og meget blød måde det farverige spektrum af mennesker, der bor på et sted, der er synonymt med rigdom og rigdom.
Som i rigdom. Pengenes antal er kun begrænset af fantasi og stjernehimmel.
Karakterne i romanen afspejler den mistanke, man altid har, når fokus sættes på storhed og vanvittige summer: Menneskelig utilfredshed, tilværelsen er ikke, hvad den skal være, og den kan næppe blive bedre, selv om den næste milliard venter lige om hjørnet.
Handlingen er i og for sig ret basal. Og er hørt før. Ariana Theodosis lever et fashionabelt liv i Los Angeles. Hun arver efter sin græske bedstemor et gammelt, fransk hotel, som ingen i familien ellers kender til.
Da det altså nu ligger i Europa, nærmere betegnet Cannes, må Ariana på en flyvetur til Frankrig for at inspicere hotellet, der både er slidt og forsømt.
Men Ariana fornemmer alligevel fortidens glamour og stjernestøv, og nu står hun med et valg. Skal hun bruge lejligheden til at begynde forfra.
Det siger hun selvfølgelig ja tak til, og det er spændende at se, hvorledes en, undskyld udtrykket, forkælet wanna be-skuespillerinde fra LA udvikler sig menneskeligt mod at hvile i sig selv og ikke at stræbe efter ydre succes.
Sideløbende med den menneskelige udvikling bliver vi vidne til, hvordan hemmeligheder kan binde og baste mennesker til at måtte begrænse sig i deres livsudvoldelse. Af nødvendighed. Også DET er spændende.
For hvad er ægte, hvad er sandhed, og hvad er næsten ikke til at bære.
En fin roman der er skrevet ganske vist med et dybt spor af glitter og glamour, den slags kan man godt blive træt af, hvis der ikke er noget bag facaden. Men skal vi være metaforiske, så ER der netop noget bag ved facaden i romanen her. Det gør den både læsbar og indsigtsfuld. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 25. Juli 2023 12:40 |
|
Tirsdag, 25. Juli 2023 09:34 |
 Martin Larsen
Kronos drømme
531 sider
Gyldendal
En af de læseoplevelser, man aldrig slipper. Længe, længe, længe efter at man har lukket bogen, bliver man grebet af lysten til at læse den én gang til, Og måske én gang til. Der er så meget i den, naturligvis historien om Bill og Ben, herudover tal, steder, Nicodemus, Lightfoot, pirater, Abraham Lincoln, Fader Cavazzi, Mr. Cope, broderskaber, i dette tilfælde Trinbrættets broderskab, The Herald som altid med den hurtigste finger på byens puls - og meget, meget mere.
Handling, digtning, tal, fabuleringer, alt muligt vævet ind i hinanden med en optimal tilgang til sproglig kunnen og kuldkastning rundt i verbale mestersætninger.
Det nærmeste, vi lige kan komme i tanker om, er alle de historier, som salig Drakenberg har efterladt sig på tryk og i overleveringer.
Det er klasse at lade som om, vi skal omskrive Bill og Ben-fortællingerne, når nu vi er i et andet århundrede, ja så kan vi lige så godt gøre op med western-myterne og forholde os til, hvad der faktisk skete, og så sende metaforiske konstruktioner frem på prærien, så vi på magisk vis får indblik i dannelsen af det nye USA. Brutaliteten, racismen, det grænseoverskridende, alt det uhyggelige der gør, at menneske efter mennesker søger mod det store land mod Vest. Nøjagtigt som indvandrerne dengang gjorde det.
Vi er underholdt på en nytænkende og meget spændende platform. Kaskader af hentydninger indhenter os og giver os spejlbilleder på de pinsler, mange fødende skal igennem for, at det barn kan komme til verden. En metafor på de pinsler og rædsler, jorden gennemgår p.t. for, at nyt liv, et anderledes liv, kan spire.
Fantasien har gode vilkår i en bog, der længe, meget længe, får lov at stå yderst i bogreolen. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 25. Juli 2023 14:44 |
|
Søndag, 23. Juli 2023 13:58 |
|
Sara Rahmeh
Betonhjerter
291 sider
Alpha En rigtig lækker, varm og helstøbt roman om livet i Blokken. En lang række menneskeskæbner der lever på det, mange vil kalde ghettoer og kanten af samfundet. Gennem den her uhyre velskrevne bog får vi en kærlig beskrivelse af de mennesker, som på deres måde lever det liv, de nu engang er blevet tilskikket.
Romanen er sprængfyldt med humor og vendinger, man får forærende fra - ja hvorfra dog.
Ibrahim er sur på kærligheden, fordi han endnu ikke har fået styr på den.
Det er old news, jeg er videre......
Jeg har intet imod Malik smurt ind i olie, det klæder ham godt. Skønne vendinger. Forfatterens mission har været at give stemme til de, der aldrig bliver hørt i deres egen ånd. Måske ser vi dem, måske hører vi dem, men hvilke vilkår de har, og hvad de tror på inderst inde, det forbliver ofte i fordomme og ligegyldighedens tåger.
Vi ved ikke, hvad der hæmmer dem, vi står udvidende overfor deres drømme i livet.
Læs bare, hvad vi selv skriver. "Dem". Det er altså de andre, dem der bor i parallelsamfundene i betonblokkene.
Det her derimod er en helhjertet og varmhjertet roman om det, der foregår dybt inde i folk, der har mange grunde til at føle sig udstødt og tilsidesat i Danmark. Og dermed prikker den til de af os danskere, der har andre grunde til at føle os fremmedgjorte i en verden, hvor mange i familien har nok i deres eget og venner ikke er noget at skrive hjem om, hvis der i det hele taget er nogen at betro sig til.
Bogen er fyldt med fine metaforer og kvinders erotiske lyster og skjulte sanser fra ung til moden.
Romanen giver næring til et liv i Danmark, uanset hvor og hvordan, man bor, og det er det, der giver den klasse og format.
Der er et flot, meget flot tegnet persongalleri og flere tråde i bogen, der væves sammen med kyndig hånd af en forfatter, der med sin debutroman her virker ganske velskrivende og indsigtsfuld.
Og samlet er det en særdeles oplysende roman, der giver et stort bidrag til at få klarhed over, hvad folk i Blokken tænker. Eller bare gør.
På Blokken er der ikke noget, der hedder privatliv, og hvad der sker bag lukkede døre, er fælleseje.
Se det skulle man jo f.eks. ikke have troet. |
|
Senest opdateret: Mandag, 24. Juli 2023 13:37 |
|
Kunsten at flytte hjemmefra uden at gå konkurs |
 |
 |
 |
|
Søndag, 23. Juli 2023 13:23 |
|
Sofie Østergaard
Kunsten at flytte hjemmefra uden at gå konkurs
198 sider
Grønningen1 Det bedste ved bogen er de one-liners Sofie Østergaard kommer med undervejs.
Tag fat der, hvor du kan mærke din ild brænde, siger hun om investering
Renters rente er som snebolden, der ruller sig større og større, siger om bankens modydelser
Jeg har aldrig taget et job kun for lønnen, siger hun om sin situation på arbejdsmarkedet
Min far var en ressource, der gav mig tryghed, siger hun om det at have folk omkring sig
Du kan bruge Forsikringsguiden.dk, siger hun, når man skal have sig en forsikring Der er gode ting i bogen, men man skal næppe læse den på én gnag, idet Sofie Østergaard kommer op med mange emner omkring økonomien hos unge, og de lidt længere kapitler er sikkert seriøst nok ment, men det meste af det ved man sandsynligvis i forvejen. Også selv om bogen sælges på bl.a., at penge idag er usynlige og mestendels et redskab i Mobilepay.
Alligevel er bogen efter vores mening brugbar nok at give som inspiration i gave til sin store, der er ved at flytte hjemmefra. For her og der er der gode hints og vejlednnger, der sagtens kunne gøre læseren nysgerrig og lede efter flere informationer. |
|
Senest opdateret: Søndag, 23. Juli 2023 13:42 |
|
Mandag, 17. Juli 2023 15:02 |
|
Vincent F. Hendricks
Nok om mig
216 sider
Politikens Forlag Der er dækket godt op med moralfilosofiske analyser, højt intellektuelle standarder, sandsynlighedsberegninger for adfærdsreguleringer, nul-sums-regler, selfier som bytteforhold og begreber, vi ikke normalt bruger i hverdagen, i hvert fald ikke i gennemsnit.
Vincent Hendrcks er da heller ikke som gennemsnittet, og han kommer ofte temmelig højt op at køre i sine argumenter. Han kan være svær at følge. Det er han også ofte i denne bog, hvor titlen er det mest interessante, umiddelbart brugbare om man vil, og det, som kan være med til at ændre folks adfærd, om forfatteren måtte have haft noget sådant i tankerne.
Der er en del interessante perspektiver og gode indgange til sunde debatter, man kan have omkring middagsbordene.
De fortaber sig så desværre i forfatterens mund i ord, ord og ord, og forkskelige grader af forsøg med intellektuelle fangearme, der kunne have grebet folk, hvis han havde hidset sig lidt ned og fået nogen til at komme ud af sit analytiske selvsving.
Ingen tvivl om, at Hendricks er en kapacitet med fine reflektioner på samfundets veje og vildveje. Nogle gange er han dog knap så god til at sælge sine budskaber.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 17. Juli 2023 15:15 |
|
Mandag, 17. Juli 2023 14:39 |
|
J.P. Delaney
Min elskede datter
365 sider
Jentas Spændende og anderledes tema i en thriller.
Anna, der er blevet bortadopteret, opsøger gennem sociale medier sin biologiske mor. Det er der i disse tider næppe noget uvant i. Men da Susie, som moderen hedder, og hendes mand, Gave, møder Anna, lader det for alvor til, at Anna har behov for hjælp.
Det knuser i første omgang Susies hjerte, men så begynder tingene at udvikle sig.
Mistænksomheden breder sig. For er Annas adfærd blot, hvad man kan forvente sig som resultat af en traumatisk barndom. Eller er der andre hemmeligheder på spil?
Der er tilmed det skisma, at Susie ikke siden bortadoptionen har kunnet få børn, og det er bestemt noget, der indgår i ligningen, når situationen skal gøres op.
Er det hjerteløst ikke at tage sin egen datter til sig. Og skal man det, hvis teenageren i virkeligheden bare overdriver.
Hvad er sandt her?
Udover at være en hæsblæsende spændingsroman berører bogen nogle vigtige emner som magtmisbrug, giftig maskulinitet, psykiske sygdom og fertilitetsproblemer og adoptivbørns sind. |
|
Senest opdateret: Mandag, 17. Juli 2023 14:59 |
|
Der var engang en mand som hed Fausto Coppi |
|
|
|
|
Mandag, 17. Juli 2023 13:51 |
|
Jørgen Leth
Der var engang en mand som hed Fausto Coppi
300 sider
Gyldendal Det er en lise at læse denne bog. Ord og intet der forstyrrer ordene. Ingen billeder, ingen illustrationer. Udelukkende Leth som vi kender ham; en begavet fortæller, en stor poet, en vandringsmand der tidløst fortæller om sine iagttagelser af cykelløb, kampene, forførelsen, fordærvelserne, resultaterne gennem et langt liv.
I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldscmidt har Leth samlet sine fortællinger om cykelsport og cykelløb - og lagt nye til.
Helt op til 2023, hvor Tour de France i skrivende stund er i fuld gang.
Det er ganske enkelt poesi, så det basker, liv der rører ved vort eget liv, Bjarne Riis, Tarn-flodens bred, Walter Godefroot, Pantani og Tour de France 1998, Mader, Annecy-søen, regntunghed over Seinen, Michael Rasmussen i 2007 for bare at nævne nogle få strofer af det, der er med, og som gør så godt at stifte bekendtskab med igen gennem Leths kyndige ordekvilibrisme. I Leths øjne er cyklelsport en kunstart.
Det fører til læsning af Doktor Faustus
Thomas Manns roman
om kunstneren der pantsætter sin sjæl
for at opnå den højeste indsigt
at køre over evne
Sådan digter Leth og fortæller med enkle og bidende virkemidler, HVOR stor kunst, cykelløb er, og hvor stor indvirkning det har på ryttere i almindelighed, og hvor stor indflydelse kampen i sporten har på mennesker i særdeleshed.
Det er flot, det er poesi, det er Eddy Merckx i 70erne, det er Peter Sagan og Chris Anker Sørensen i andre tidsaldre.
Det hele er med i Leths fortælling, i hans vandring, indlevelse, iagttagelse og benovelse over en cykelsport, der har ladet sit febertermometer nå mere end kritiske faser gennem cykelløbenes historie.
Den bog her samler det hele.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 17. Juli 2023 14:11 |
|
Mandag, 10. Juli 2023 14:16 |
|
Lindholm & Zornig
Dødens druer
300 sider
Falco
Kilometervis af hyldereoler fyldes hvert eneste år af krimier med halv- og helforudsigelige plots. Det, der adskiller de gode fra de dårlige er ofte miljøbeskrivelserne og de location droppings, der får læseren IND i handlingen og får os til at bide os i neglene, for HVOR skal vi nu hen om det næste gadehjørne.
Lindholm og Zornig er rigtig gode til at pakke deres handlinger ind i geografiske sentenser, der aldrig bliver for meget men lige leder handlingen lidt på vej.
Milano, Rom, Southeby´s, Københavns Erhvervsakademi, George Clooney, Hugh Grant, Indianapolis, Tiberen, Facebook, Oltrepo Pavese, Isola Capo Rizzuto i Calabrien, Moncalvo, Cosa Nostra på Sicilien, Christians Kirken i København, Brahms og Händel, en Fiat Panda og alt muligt andet.
Name dropping der som sagt er med til at lede en som altid i forfatterparrets bøger spændende handling på vej:
Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Ole Bundgaard send ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt ind i beton. Det er en forsvunden, dansk fagforeningsformand, der anklagede de intelienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne.
Og så går jagten til Italien for at undersøge leverandørerne.
DET er godt håndværk og skrevet, så man labber en god krimi i sig. |
|
Senest opdateret: Mandag, 10. Juli 2023 14:55 |
|
Jagten på Stine Geislers morder |
|
|
|
|
Mandag, 10. Juli 2023 12:37 |
|
Peer Kaae
Jagten på Stine Geislers morder
184 sider
Frydenlund Det er altid spændende med opkog af nye drabssager. Ofte er det journalister eller (tidligere) drabsefterforskere, der bringer nye oplysninger til torvs eller lige giver en gammel sag et sådant twist, at læseren får sig en ny oplevelse. Af noget man kender fra aviserne eller bare har fuldt intenst, fordi det er både fascinerende og skræmmende, at folk er fyldt med had og ondskab i en grad, så det går ud over andre.
Denne gang har journalisten Per Kaae som en nødvendighed, en indre terapi, forsøgt at skrive sig fri af en sag, der har optaget ham i årtier.
En mere end 30 år gammel sag får nyt liv og spreder om sig med begreber som Journalisten, nærdrab, fjerndrab, distancedrab, musikkredse, Dan Rachlin og en masse ting, som Peer Kaae mener er vigtigt for sin nye belysning af den gamle sag.
Om mordet fra mere end en menneskealder siden bliver opklaret af den årsag, er meget tvivlsomt. Til gengæld er det uomtvisteligt, at bogen kredser godt og grundigt omkring den dengang hovedmistænkte, og nu også den hidtil hovedmistænkes kone, og kommer ind på flere mulige motiver for drabet dengang; den mest øjensynlige: Afvisning af tilnærmelser. jalousi.
Bogen er skrevet i et fint true-crime-sprog og tager læseren med på en slags rejse ind i besættelsens sind, der hjemsøger journalisten, der er blevet så optaget af sagen, at den holder ham vågen om natten.
Sådan går det ikke for læseren. Men det er tæt på, indtil man er færdig med bogen.
Godt skrevet, journalist. |
|
Senest opdateret: Mandag, 10. Juli 2023 13:36 |
|
Mandag, 10. Juli 2023 11:26 |
|
Rud Ellegaard
Landbetjent i storbyen
208 sider
Frydenlund En bog sprængfyldt med erfaring og menneskelig indsigt. Og ligegyldigt hvor man slår ned i bogen, så er der ting at hente, som man kan referere til sin egen vækst og sit eget syn på samfundet og mennesker gennem livet. Vi løste ikke problemerne med kriminalitet, før vi løste problemerne hos de mennesker, der skabte den
De fik ikke altid den professionelle og sobre behandling fra politiets side, som alle borgere har krav på I mine første år behandlede vi ikke altid de mest udsatte mennesker særlig pænt....
En spændende bog der fortæller en masse om, hvordan politiet og forbrydere leger katten og musen, hvordan stofferne styrer stofbrugernes liv ned til mindste detalje, hvordan venskaber og fjendskaber med et fingerknips skifter side, hvordan enorme mængder kokain og hash bliver opdaget, hvordan den gode dialog kan gøre en enorm forskel, og hvordan Ruds dagbog rummer mange beretninger om mø'det med psyksk syge.
Men mest af alt: En bog der sætter fokus på menneskelighed og fornedrelse og de vilkår, der hersker i et miljø med sotfmusbrug og kriminalitet. Menneskelig armod er Rud Ellegaards arbejdsfelt som gadebetjent på stenbroen. Hvor han på gaden og i de mange dårlige boliger møder mennesker der har trukket det korteste strå i livet.
Som læser bliver man i høj grad påvirket af den sympati for samfundets tabere, som Rud Ellegaard udviser.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 10. Juli 2023 12:20 |
|
|
Tirsdag, 4. Juli 2023 10:08 |
|
Helene Toksværd
Rullepølsesvin
147 sider
Trykværket En fortrinlig skrevet bog hvor man for alvor fiktionsmæssigt kommer grundigt ind under vilkårene i svinestaldene rundt om i landbruget. Alle fordommene bliver luftet samtidigt med, at vi ihukommer de optagelser - med skjult kamera -, der er blevet lækket fra besætningerne.
Ikke for sarte sjæle.
Hvilket denne bog bestemt heller ikke er.
Fokus er på den mishandling, vi mennesker udsætter vores dyr for, og vi alligevel gladeligt sætter tænderne i en lækker kotelet ved middagsbordet.
Indespærring, halekupering, hornafbrænding, påtvungne graviditeter, fratagne kalve og det, der er værre.
Vi får noget af et indblik i romanen, der er ganske spændende, og bogen er skrevet med så megen indlevelse på dyrenes vegne, at man tænker over det næste gang, man går i supermarkedet.
Nogle gange er tanken dog ikke nok, men nærværende anmelder skal erkende, at bogen, hvor sympatisk den end er, overfor dyrene, ikke bliver frataget glæden ved at spise kød.
Men har missionen været at sætte fokus på mishandling af dyr, og hvor svære og urimelige vilkår, de kan have i produktionen, så er det helt godt gået.
Persongalleriet er stramt og fremmer bogens mission. Medarbejderen, Mester og mesters kone. De tre er overordentligt fint beskrevede statister i en bog, der levende beskriver uhyrlighederne, der helt sikkert nu og da finder sted forskellige steder.
Af mennesker der måske er til falds for magt, måske for ussel mammon. Så bliver medarbejderen syg, så kan han ikke arbejde mere, så har han lidt for fække tanker om Mesters kone, så hører man i radioen, at en grisetransport er væltet, og grisene brændt ihjel, men heldigvis er det ikke deres svin, så vælter det frem i radioen med alskens ulykker, men Mester slår det hele væk og tænker på, om der er mere suppe.
Det er svært at få sympati for metoderne i landbruget efter sådan en roman her. Mildt sagt. Karikatur sætter altid ting på spidsen. Men ingen tvivl om at forfatteren sætter sin skarpe pen på et ømt punkt. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 4. Juli 2023 10:42 |
|
Der bliver aldrig rigtig helt mørkt |
|
|
|
|
Torsdag, 15. juni 2023 00:00 |
|
John Heilbrunn
Der bliver aldrig helt mørkt
268 sider
Skriveforlaget
Hvad der helt nøjagtigt gør den her bog til en vinder, det er næsten umuligt at sætte fingeren på. Det er noget med den viden, den nysgerrighed, den åbenhed og sanselig, som forfatteren har haft gennem livet og de forskellige ting, han har arbejdet med. Og som han formår at formidle videre til sit læsende publikum.
John kan ikke se, idet han fik for meget ilt i kuvøsen. Det har dog ikke frataget ham fra at leve sit liv som jurist, musiker, lydmand og forkæmper for svages rettigheder, som kunstner og håndværker, vandski og faldskærm.
Så tænker man nok hold da op, men det er ikke det, man skal have ud af bogen. Vi kunne da også godt have undværet Johns forsøg på at fortælle, hvorfor han har udgivet bogen.
Den sælger rigeligt sig selv gennem de opdagelser og antagelser han har gjort gennem livet, gennem det nære, gennem parforhold, gennem kollegaskabet og meget andet.
Det spændende ved bogen er ikke det overordnede og den dom, han fælder over nutidens ressourcer i samfundet til handicappede.
Det spændende er, at han ser ud til at have fanget rigtig mange ting i det sociale, der måske og måske ikke kunne have været fanget af seende også, men som bliver beskrevet på en så nærværende måde, at man som læser føler, man står lige ved siden af ham og hører ham fortælle.
Om hvor svært det kan være (som blind i dette tilfælde) at få skabt kontakt til andre forældre.
Om hvordan han kalder sig selv naiv uden politisk standpunkt. (At det skulle være naivt, forstår vi nu ikke!)
Om hvordan hans musikstil skiftede fra Hollies, Simon og Garfunkel til Jimi Hendrix og Leonard Cohen.
Om hvordan han skændtes som vanvittig med sin far om politik, men at han aldrig gjorde oprør mod forældrene.
Om hvordan udseende på en partner også betyder noget for blinde.
Om hvordan han afsluttede mange parforhold ud fra angsten om ikke at kunne slå til.
Om den absolutte tiltrækning til den rigtige partner, og hvordan den manifesterer sig også i polariteterne.. En mængde små, dagligdags hændelser skrevet med smæk på sanseudtrykkene, som læseren vitterligt kan lære noget af ud fra devisen "bingo, også DET kender jeg til.
DET gør bogen til vindermateriale.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 2. juni 2023 18:49 |
|
Fredag, 9. juni 2023 15:44 |
|
John Brownlow
Sytten
445 sider
Jentas Er man til krimier fyldt med koder, tal, memory cards, afkodninger og dekrypteringer og hertil sindrige alamsystemer, efterretningsarbejde og så lige håbet om at kunne løbe fra en bjørn, ja så har du fat i den rigtige bog. En rigtig thriller.
Tallet sytten referer til en snigmorder, lad os kalde ham Jones selv om vi ikke kender hans rigtige navn. Han får til opgave at dræbe nogle VIPer i Berlin. Her får han så pludselig et andet "job", som man kalder det i de kredse, og det klarer han også, mindre pænt dog.
Udmattet synker han sammen på hotellet, og så møder han en smuk og meget forførende kvinde, der viser sig at være nr. 18.
Så er det lige pludselig, at han skal dræbe nr. 16, der faldt ud af radaren for et lille årti tidligere.
Sytten synes ikke at have noget valg, idet han vil blive skudt, hvis ikke han tager jobbet.
Og så kører det derudaf.
Bogen er ganske underholdende, ikke fantastisk men fremadstræbende action med et kort og stump sprog.
Og hvor budskabet er, hvem kan man stole på, skal man alliere sig mod nogen og med nogen, eller er det bedst at klare sig selv.
Noget at tænke over også i den profane verden.
Dialogerne er sprøde og lækre, og mellem de actionprægede senere får vi hele og godt sammenskruede overvejelser og analyser om et detektivarbejde og om, hvorvidt det nu også er korrekt, at det, der tæller i livet er at vinde. |
|
Senest opdateret: Fredag, 9. juni 2023 16:00 |
|
Torsdag, 1. juni 2023 00:00 |
|
Jo Brand
Et år i frit fald
286 sider
Grønningen1 Kan man lide at spejle sig i hverdagsbegivenheder lige fra tisseri, rygning af joints, ferieovervejelser med sit barn, almen kedsomhed, jagt på Tinder, mindreværd og ravioli i tomatsovs, så er bogen et godt bud. Der er anløb til humor og sjove betragtninger, men helt sjovt bliver det aldrig. Det er som om, at teksten er rigtig god, men melodien fortaber sig. I ord og forsøg på smarte formuleringer.
Normalt var hendes hovede som en motorvej i myldretiden.
Jeg vil fandme hellere rages på røven til en julefrokost end .....
Du risikerer at blive splittet fra fisse til isse...
Helt sjovt bliver det aldrig.
Ansporing til sociale og samfundsmæssige betragtninger er der også
Laksen (i køledisken, red) lå spærret inde i stram plastic......Der var hende, og der var laksen. Alle andre var statister.
Hvorfor skulle et stykke fisk koste så meget. Det var nærmest uirimeligt. Helt overbevisende bliver det heller aldrig.
Forfatteren har dog godt fat i karakteren, der heller aldrig rigtig får greb om livet og lader sig manipulere rundt i en verden, hvor hun alt for ofte overhører den indre stemme i sig selv. På den måde er bogen fin at få inspiration af. Hvor ofte overhører læseren den indre stemme i sig selv i forsøget på at kunne regne livet ud. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 1. juni 2023 11:57 |
|
|
