Diverse forfattere:
Tings tale nr. 03
154 sider
Aarhus Universitetsforlag

Det er sundt med sådanne bøger her. Vi støder på ting og begreber fra tid til anden, som vi overser eller haster videre fra, uden at bemærke, at de kan sættes ind i den historiske kontekst, der gik forud for vores levetid.
Ting taler til os. Det gør de. Og ting har en historie. Som nogle få kender; som alle bør have mulighed for at kende, som andre igen bliver opløftet af at kende til.
Man bliver opløftet af bogen her. Som omhandler ting der er vidt forskellige, og som ud fra en vidt forskellig synsvinkel griber sproget og lader de enkelte forfattere fortælle historien. Denne gang om:

Muleposen og Værftsmuseet i Helsingør
Farver på kældervæggene i det tidligere statsfængsel i Horsens
Geigertælleren
Tre guldaldermalerier af Jørgen Sonne
Tenvægte af ler
Astrid Noacks skulptur "sovende barn"
Kolding under pestudbruddet i 1654.

Meget forskellige emner, det må man sige. Og man kan da også umiddelbart indvende, hvad skal vi med al den viden.

Den skal vi have, fordi forfatterne er gode, rigtigt gode, til at brede deres viden ud universelt. Tag nu f.eks. den om Muleposen i Helsingør. Vi får mange gode anekdoter om det arbejdende folk omkring Helsingør Skibsværft, om hvordan mennesker knytter følelser til fortiden i deres samtid, og hvordan det har indvirkning på erindrings- og historiepraksisser. Fyldt med masser af billeder fra tiden får vi et fint indblik i værtsbyidentiteten. Det skal vi huske, næste gang vi tager til Helsingør for at kigge på Sverige ...
Ligesådan viser billeder af f.eks. Horsens Arrest og Bjerre Arrest os oplevelser fra en tid, hvor man allerede i begyndelsen af forrige århundrede begyndte at diskutere, om forholdene på Straffeanstalen var utidssvarende eller sundhedsfarlige. Det giver et godt billede af, at i tiden dengang var der nogen, som var tidligt ude og diskuterede forholdene på anstalterne og i almenvældet som sådan.

Og hvad med en dejlig og dybt rørende fortælling om Astrid Noack, der nærmest blev smidt ud af Frankrig grundet fattigdom og endte med at modtage diverse medaljer for sin kunst.

Sådan er det hele vejen igennem. Til alle emnerne er der knyttet alenlange og særdeles interessante historier og perspektiver, som man kan tage med sig videre i livet med oplevelsen af, at forfædrene var vel egentlig ganske nuancerede.

En opløftende bog med meget store kulturelle værdier og flotte åndelige dimensioner.

Man skal være indstillet på mange personskildringer og også nogle akademiske vendinger her og der, der så lige kan slås op. Ellers taler vi om en meget velskrevet og flot udgivelse med skønne illustrationer.

Susse Wold
Memory Lane
144 sider
Bogkompagniet

Det er rigtig dejligt med den her slags bøger, hvor man ikke skal tygge sig igennem en længere smøre om ikonernes liv, meninger, holdninger og opvækst for at få "en bid af kagen". 
Bogkompagniet forstår i serien her om Memory Lane-figurerne at gøre læserne nysgerrige alene ved forsiden og udformningen af bogformatet.

Susse Wold er en af de helt store. Folkekær med et  nedarvet talent og med en perlerække af meget forskellige roller fra Matador til Jagten.

Som er gift med Bent Mejding, har udgivet to bøger, som vinterbader, som helst vil lære noget nyt hver dag, og som i Meyerheims Talkshow ikke er bleg for at erkende, at hun har lavt selvværd, og som har gået i terapi og har haft behov for megen hjælp.

Det hele er med i bogen her, hvor Susse dog på een side modsiger sig selv ved at fortælle på side 128,, at hun aldrig skændes med Bent Mejding, og på en anden side, nemlig side 88, at de godt kan være smadderuenige og skændes og råber op. Sagt til to forskellige medier. Det giver et pudsigt indtryk, men samtidig udtrykker det en menneskelighed ved den ene dag være i det helt store, romantiske mood, mens man en anden dag er mere realistisk.

Bogen er, som man nu siger, smaskfyldt med billeder fra en lang karriere, og nu og da er der steder, hvor man godt kunne have fundet andre billeder end to næsten identiske på side 61 fra Marguerite Vibys 80-års fødselsdag.

Men nogle få smuttere skal nu ikke tage glæden fra en bog, der vækker dejlige minder til live, og som lige fra Marie Mærks kostskole i Hillerød og til Susse Wolds seneste dage er bærer af et liv, som vi et langt stykke hen af vejen har været vidner til.

En dejlig bog med dejlige fortællinger og også gode tanker om livet, døden og eftermælet.

Linwood Barclay
Klik
400 sider
Jentas

Hvordan mon man selv vil tage det, hvis man overrasker en morder, der er ved at skaffe sig af med to lig på en landevej?
Mon angsten stiger op i en, at man fra nu af er jaget vildt af morderen selv.
I bogen her er Paul, i hvert fald i overført betydning, idet hans kone, Charlotte, forærer ham en skrivemaskine for at få ham lidt på afstand af den voldsomme oplevelser, der har givet ham både PTSD, hukommelsestab og depression.

Paul synes, han hører skrivemaskinen klapre om natten, hvilket driver hans kone, der ikke hører noget, til vanvid, og nu finder Paul ud af, at morderen måske sender forbandelser gennem skrivemaskinen, idet hans ofre blev tvunget til at skrive undskyldninger på en skrivemaskine, inden han myrdede dem.

Paul vil nu undersøge hvert enkelt mord nærmere, og det gør altså ikke hans liv nemmere.

Mistankerne begynder at brede sig ud i mange, forskellige retninger i bogen, og det gør den interessant, idet den åbenbarer os for skismaet, hvem kan man stole på, når det virkelig gælder, og når noget virkelig er gået galt.

Kan man stole på sin allernærmeste. Eller skal man tro på en forudbestemt plan. En skæbne, en højere magt der får tingene til at gå, som de nu går....

Sproget er tæt, og handlingen effektiv og virkeligt spændende. Meget mere er der ikke at sige om bogen. Den skal læses, og den er perfekt underholdning, hvis man er til krimier, opklaring og gode plots. Og som heller ikke går af vejen for bizar humor, idet den lader en af bipersonerne fortælle, at mordet på ens kone i virkeligheden er ganske tidsbesparende ....

Hva´ behar. Herlig læsning. En såkaldt pageturner.

Douglas Stuart
Shuggie Bain
448 sider
Politikens Forlag

Klichéerne står i kø, og vi står i kø med stjernedrysset, det må vi erkende, efter i en em af velvære og på en flod af et universelt følelsesregister at være kommet helskindet igennem bogen.
Helskindet fordi den rører ved så meget i ens indre, som man på det nærmeste både havde fortrængt og glemt,. og som man måske egentlig regnede med, der var lagt låg på. Men hvor er det sundt at stifte bekendtskab med materialet igen på vejen mod at blive et holistisk menneske.
Bogen er så indtagende, hjertevarm, bjergtagende, lad os bare få fat i de helt store gloser. For det er en bog der er sanselig og kraftfuld på samme tid, som den er rig på indhold og menneskekundskab.
Vi kunne blive ved.

Bogen er omend ikke selvbiografisk så kraftigt inspireret af forfatterens egen opvækst og er en roman om en homoseksuel dreng, der vokser op i et britisk arbejderklassemiljø med en alkoholiseret mor. Bogen bliver hen ad vejen ikke bare en roman, den bliver til udviklingslitteratur, hvor opvæksten i et bestemt hjørne af samfundet og afspejlingen af en minitoriel kønsidentitet går hånd i hånd og kommer til at få meget stor betydning, naturligt nok, for Shuggie Bain, der efter faderens exit fra familien er lost på maskuline modelobjekter, kaster al sin kærlighed på moderen og hellere vil danse end spille fodbold.
Forfatteren bevæger sig elegant rundt i de forskellige karakterers udsyn. Det er mageløst af en debutant, der efter sigende har været en halv snes år om at skrive bogen, alt imens han arbejde professionelt i tøj- og modeverdenen. 

Hvordan Shuggie Bain mon klarer og referer til sin mors misbrug og alkohol-afhængighed. Ja, I må selv gætter, når her er tale om noget, der kunne ligne et referat fra Ødipus´ lommebog.
Det er en bog, der kræver overskud at læse. Og at man er klar over, hvad man går ind til. At mange ting er ved at falde fra hinanden i et fattigt samfund, nemlig Glasgow i Thatchers fattigfirsere, og at hovedpersonen ovenikøbet føleser sig forkert. Håber en dag, at alt bliver bedre, både for ham selv og sin elskede mor.

Alt imens skal de forskellige karakterer bevæge sig rundt på en palet af yderligere armod som vold, prostitution og stoffer.

Og så sidder læseren også tilbage med spørgsmålet om, hvorfor de ældre søskende i familien tog afsted og overlod det hele til lillebror, og om man kan svigte på den måde, og om det er et svigt, og hvad vi selv ville have gjort i en sådan situation.

En bog der kan læses på flere planer, som en god historie og som en samtids-roman fra firserne. Den er stor, men meget letlæst.

Man bliver beriget af den.