Maria Julius Hansen (fortalt til Marie Nørgaard
Wiliams befrielse
225 sider
Grønningen

En grusom og tragisk historie der taler til os alle, og hvor man skal have et hjerte af granit for ikke at blive dybt berørt.
På hospitalet får et forældrepar at vide, at der ikke er mere, de kan gøre for ens syge barn.
Det skal dø. Enten ved at respiratoren bliver stoppet eller ved at lade naturen gå sin gang.
Hvad i alverden skal man stille op?
Hvor går man hen med den sorg?
Hvem ved, hvad der lige nøjagtigt er kollapset inde i en?
Den livsglade, lille dreng, der førhen var en lykke og havde en uomtvistelig lykkelig plads i midten af en familie, indtager nu en helt anden plads og tager opmærksomheden på en helt anden måde.
Familien går i opløsning, fordi det ubærlige netop er - ubærligt.
I bogen følger vi moderens kamp med sig selv, berøringen med hospitalsvæsenet og siden kampen Wiliams far, hvor de to ser meget forskelligt på, om Wiliam skal dø eller leve videre.
Det er stærke scener, vi som læsere får kastet op i øjnene. Hvad kan være mere svær at håndtere midt i en gigasorg end det at være på kant med den anden part, man netop i den situation, skulle have alliance med. Noget der ville have slidt mange mennesker ned til gulvbrædderne.
Men, fornemmer vi, Maria Julius Hansen har været det igennem, som de fleste af os kun oplever på film. Her bliver filmen udspillet totalt for os og består af klip så klare og fine, at man får den der helt særlige følelse af, at alt andet er ligegyldigt, bare mine nærmeste er sunde og raske.
En fantastisk bog.

Mogens Fjord Christensen
En vinter, ti somre - og et efterår
239 sider
Hovedland

Forfatteren er god til at skabe stemningsbilleder, udgivelsen her er ingen undtagelse. Vi får en række nedslag over det mere end halve århundrede spændende fra 1942-1989.
Det er tydeligt, forfatteren har haft en fest med at opsummere og beskrive forskelle og udvikling i de årstal, han selv har haft størstedelen af sine leveår i. Det er også mærkbart, og det kunne have været det endnu mere med lidt flere specifikke antydninger -, at samfundet har udviklet sig fra at være krigsbesat med tyske kommandoråb, musiceren i skoleklasserne på violin, overtøj på varmeapparater - og ikke radiatorer -, og så til firserne med Berlinmurens fald, hvor skovkirkegårde er ved at blive rigtigt IN, hvor folk rejser ud, og hvor samfundet forlængst har udviklet sig til, at mere og mere og flere og flere  flytter ind til byerne.
Fint nok, og researchen ser også ud til at være på plads. F.eks. er to af hovedpersonerne i 1975 i London for at bo på Hotel Waldorf, der nu godt nok hed Waldorf Hotel, men som dengang endnu ikke var opkøbt af Hilton-kæden, og hvor man ikke brugte nøglekort men nøgler.
Glimrende beskrevet og fine iagttagelser. Ligesom ord kurser og børnehavebørn to og to på fortove også indikerer forskelle fra dengang og så nu.
Hvad der derimod er knap så heldigt og visse steder direkte forstyrrende for læsningen, det er de ordvalg, forfatteren bruger. Midt i ganske alment, forståeligt og lige-ud-af-vejen-dansk dukker der pludselig ord som indifferent og blasert op. Hvorfor nu det, hvorfor ikke ord der dækker det samme og som passer bedre ind i sprog og sætningskonstruktion. En stress-løs gang kan vi også godt se for os, vi ville nok bare kalde den for afslappet. Og hvad er en glasklar nat for noget....
Sådan er der en del efter vores mening sprogblomster, som en redaktør burde have fanget, ligesom orddelingen flere steder ikke er alt for heldig.
Når det så er sagt, så har vi at gøre med en fin bog, der både humoristisk og levende formår at sætte dagligdags dramaer mellem par op, så man bliver både godt gal i skralden og direkte sorgfuld, det sidste f.eks. i et afskedsbrev til begge de to mænd, som Lise måtte vælge imellem. Uha, den var ikke sjov at læse. Det ruskede i følelseslivet som mange andre episoder i bogen, og det er det, som litteratur skal kunne.

Martin Q Magnussen
Den falske løjtnant
576 sider

Der har altid været et eller andet mytisk, på den ene og den anden måde, over forfatteren 'Sven Hazel. Var han lystløgner, ønskede han at drive gæk med alle andre forfattere, hvorfor ville han snyde læseren, var det for ussel mammon eller bare for at blive kendt.
Hazels historier blev afsløret som løgn. Hazel var i virkeligheden identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, hipomand og stikker, som efter befrielsen var fængslet og straffet for landsforræderi.
Disse historier var som sådan ikke nye, indtil 2017, hvor en hidtil ukendt arkivkasse dukkede frem på Rigsarkivets gemmer - med en krigsdagbog skrevet af netop Børge Willy Redsted Pedersen.
Alene opdagelsen af disse arkiverede papirer, nærmest opdaget ved indbrud, er en hel bog værdig. For hvem gjorde dog det.

Den tidligere politimand, Martin Q Magnussen, dykker ned i arkivkassen og fortæller yderst spændende, levende og med et stort fortællergen om mysteriet med arkiverne, men også om mennesket Sven Hazel, som han kaldte sig, om hvoran hans hovedpersoner kom til verden, om falske identifikationskort, om hvordan Hazel fik vendt straffesagen efter krigen på hovedet, om hvordan han skiftede titel fra journalist til oberstløjtnant, en falsk titel som referer til titlen på denne bog, om Hazels evne til at få sine ting solgt til udlandet og mange, mange andre ting.

Bogen er en lækkerbidsken for alle, der interesserer sig go krigshistorie, men naturligvis også for Hazel selv.

Mirian Winner
Evnen til at være asocial
244 sider
WG Press

Det kan aldrig diskuteres, hvor vigtigt det er at lave sit liv optimalt. Det kan derimod alt for ofte diskuteres, om mange gør for lidt for at hoppe ud af et hamsterjul eller omgivelsernes kvælende, normsatte pres. De forventninger der ofte mere eller mindre styrer vores adfærd op gennem barndom og ungdom og enten ender med at lede os mod et fortabt liv i bitterhed -, eller som ender med at blive så bastante, at man er nødt til at hoppe ud i friheden.

Den her bog giver et malende billede af, hvor man kunne begynde, hvis man er røget ind på en hylde, hvor man egentlig ikke gider være..Man kunne jo begynde med at se på den stak af invitationer til dette og hint, familiefødselsdage og begivenheder i løbet af året, som man forventes at dukke op til.
Er det af egen fri vilje, af lyst, eller er det på grund af andres forventninger, man dukker op.
Gode, sunde spørgsmål, som man fint kan stille sig selv, og har man først sagt fra overfor en vigtig begivenhed i livet, se så er der gode muligheder for, at man er på ret køl og siger fra overfor andre ting, der ikke giver en glæde og vækst.

Bogen kommer rigtig fint ud af de problematikker og diskussioner, man har med sig selv om, hvor ærlig man skal være. Når man simpelthen ikke orker at være med til noget, der ikke giver næring.

Den fortæller i et langt forløb udviklingen af sygdom og stress og nedbrydelse af helbrevet, hvis man byder sig selv for meget -, OG evnen og modet til i sidste ende at sige pænt nej tak.

Linda Lassen
Anna og Ruth
437 sider
Hovedland

Omtale:  En dokumentarisk roman om to meget forskellige kvindeskæbner, der smelter sammen, da de møder hinanden i et fængsel. Forfatteren har været fængselslærer og hendes roman er baseret på både skriftlige og mundtlige kilder. Anna Lorenzen blev i 1945 dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens aktiviteter. Denne dom blev dog senere udstødt til livstid. Ruth Vermehren kom fra det københavnske borgerskab, læste teologi og ville være præst; det var dog op ad bakke, hun blev i stedet fængselspræst, og det er her, hun møder Anne. Det ændrer begges skæbner og veje i livet.

Laura Engstrøm
Hentet af lyset
170 sider
Grønningen1

Omtale: En smuk bog der handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer, om at forberede og forlige sig med døden. Det handler om lys, om folk der bliver hentet hjem, om før-dødens fortrøstningsfulde drømme og syn. Smukt beskrevet gennem cases og samlevers og beskrivelser. Om at få et  naturligt forhold til døden.