Jacob Weinreich
Solens Øje
192 sider 
Politikens Forlag

Der er en rigtig fin morale i bogen. Opdag dine talenter, og har du ikke opdaget dem, så vær dig selv, for så skal andre nok opdage dem og værdsætte dem. Bogen er 2. del i en trilogi, skrevet for de unge, men absolut egnet til at forældre og andre generationer, der vil have godt af at læse den for at se, hvad der optager de unge, hvilke udfordringer de kan have med deres identitet, og hvordan man støtter dem i at forfølge deres mål.
Solens Øje er en amulet, der både giver styrke og også kan dræne en for energi. Et udmærket plot, som lægger op til, at der er to veje at gå i livet. Den vej der dræner og den vej der er fri og åben, og som man bliver glad i låget af.
En fin, lille bog der hiver det overnaturlige og udefinerbare ned på jorden og åbenbarer det med location spots som Hasle Skole og dagligdags mad som chili con carne.

Dennis Drejer
Skraldemand
266 sider
Grønningen 1

Det er en skam, at forfatteren i forordet - ærligt nok men en skam - fortæller, at han har taget sig nogle litterære friheder i alt det autofiktive, for så tør man som læser ikke heeelt sætte sin lid til, hvornår tingene er gode nok eller fundet på.
Hvordan man skal knække den gordiske knude, det har forfatteren så en rum tid til at tænke over, inden han barsler med sin næste bog.
For han har et ganske imponerende forfatter-CV på samvittigheden.
Ser man bort fra ovenstående, er bogen god underholdning. Den giver et, hvis det står til troende, ganske fint billede ind i en kultur, de fleste af os kun kender fra den absolutte overflade.
Øgenavnene fyger rundt i bogen. 
Pernitten, Næsehornet, Cowboyen, Ølleren, Tommeltotten, alle skaber ramme og handling i en bog, der er fyldt med røverhistorier fra en bestemt hylde i arbejdslivet, og også kommer omkring strejker, tonen på skraldemændenes arbejdsplads, de mange kilo skrald vi som danskere genererer årligt, en ulykke i skralderegi da en af gutterne ryger op i skraldebilens skuffe og bliver mast godt og grundigt,- og så er der naturligt nok en masse hip til folk, der ikke sorterer efter reglerne, og at en af skraldemændene bliver truet med en jernstang. Hvilket så resulterer i en politianmeldelse.
Underholdning og historier er der nok af.  Vi håber så, at Dennis Dreyer udover "mine personlige erfaringer og min journalistiske reserarch" ikke har bredt historien alt for meget ud med hjælp fra "opdigtede navne og hændelsforløb", som han skriver.

Ulla Bruhn
Gul fisk
232 sider 
Brændpunkt

En yderst velskrevet roman om Maria, der vender tilbage til barndomskvarteret på Vesterbro.
Så er der jo lagt op til nostalgi for alle pengene......
Men bogen er langt mere end det.
Det er en flot blanding af socialrealisme, ulykkelig kærlighed, grådighed og magtbegær, boligpolitik, skrøbelige familiestrukturer serveret med en intens, underspillet humor og med sætninger, så man må have lov at misunde forfatteren hendes iderigdom og veloplagthed.
Man har det godt i selskab med Ulla Bruhn.
Vi griner undervejs, vi sørger undervejs, vi har det dejligt og nysgerrigt undervejs.
Og det er det, god litteratur skal kunne. Få følelserne frem i læseren.
Forfatteren har selv boet på Vesterbro for mange årtier siden. 
Vi oplever hendes begejstring for kvarteret, der er personficeret i Maria, som blandt mange andre ting kommer til foredrag med en af de ikoniske figurer fra Vesterbro: Dan Turéll, og bliver blød i knæene, starstruck, og får hans autograf.
Læs om mindre bemidlede Maria og forholdet til den knastørre arkitektfar. Det er ikke rar læsning, at nogen har sådan et forhold, men det ved vi jo godt, der er mange, der har. Og i nogle få fraser lykkes det Ulla Bruhn at fortælle, hvilket røvhul mange fædre kan være overfor deres børn.
Bogen har et passende antal location drops, når vi nu er på Vesterbro. Sønderboulevard, Saxogade, Enghave Plads, BZ-huset Den Sorte Hest, og i  yderkanterne Sydhavnen og Søndermarken og så et par andre steder, der fremmer genkendeligheden med bydelen, men heldigvis tilpas afbalanceret, så vi ikke kløjs i steder og gadenavne.
Ganske fint, det fremmer læseoplevelsen, som bevæger sig fint bogen igennem og giver os en dejlig læseoplevelse.
Ikke bare om Vesterbro. Men om livet i det hele taget.

T.M. Logan
Ferien
415 sider
Jentas

Det er vel til at forestille sig, at man lige pludselig med et hold venner, havner i et sommerhus, hvor stemningen er trykket, og hvor vennerne umiddelbart har en masse at sige hinanden, men hvor ondskaben og intrigerne lurer under overfladen.
Hvor ting bliver bortforklaret, hvor tryk avler modtryk, hvor man tror, man har forstået noget, og så har man alligevel ikke.
Der er noget rivende galt.
Når ferien så i virkeligheden handler om, at en af veninderne som i bogen her har en affære med den andens mand og af al magt vil skjule det - og gerne med mord, ja så bliver stemningen vel ikke mere anspændt og trykket.
Bogen er godt skrevet, og man skal som thriller-læser holde tungen lige i munden for at følge med handling, sidehandlinger, afbrydelser, drejninger og misforståelser og det, der følger i kølvandet.
Det er hamrende irriterende, på den fede måde, at hovedpersonen går og leger gættelege og ikke konfronterer en mulig skyldig. Her er vi inde at røre ved menneskets sårbarhed. Tør vi være så åbne og aktivt nysgerrige, som vi egentlig har behov for? 
12 mennesker i et sommerhus, unge, gamle, børn og voksne, i en stor, paladsagtig, fransk villa, hvor vand og vejr lokker til idyl ud over alle grænser. Og hvad ender det hele ud i?  Mørke hemmeligheder og et mord begået af en af de såkaldt bedste venner.
Lækre og overraskende plots.