Det er altid spændende at komme ind bagved forbryderes tanker og følelser. Man siger jo, at vi som mennesker alle besidder de samme egenskaber, men nogen bliver gennem forskellige faktorer bare mere udviklet og næret end andre.
Hvilke egenskaber og baggrunde kan vi så genkende i os selv, når vi får lov "at tale personligt" med hårdkogte forbrydere, der alle er blevet mentalundersøgt, ha fået lange domme for gidseltagning, seksuelle overgreb, bankrøveri osv. osv.
Ja, det er jo noget af en mundfuld, for det er ikke svært at forestille sig, hvordan mennesker med eksempelvis en stærk tilknytning til en mor og et meget dysfunktionelt forhold til farmand ender helt ude i tovene, søger bander, radikalisering eller blive solo-storforbrydere.
Alt det komme bogen her ind på, og det er superlæsning, og så er den skrevet af en retspsykiater og en rets- og chefpsykolog.
De turde nok vide, hvad de har med at gøre.
Bogen udmærker sig ved at have en holdning til, at det ikke kun er omsorgssvigt i hjemmene, der har gjort forbryderne til forbrydere. Det er ligesåvel svigt i systemet - hvorfor er der ikke en skole eller en kommune, der har samlet op på et ungt menneske i tide.
Og så lægger bogen sig i fin forlængelse af, hvad der skete i Fields-scentret, hvor debatten også fortsat raser om, hvorvidt det psykiatriske system bør prioriteres i langt højere grad, end tilfældet er idag.

 

Otte volds- eller drabsdømte mennesker fotæller deres historier. Om gideltagning, seksuelle overgreb, stalking, bankrøveri, overfald og drab.

De otte dømte fortæller frit fra leveren om deres barndom og ungdom, om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje.
Bogen giver en forståelse for volden i vort samfund, om hvad der driver folk ud i mega-jalousi, stalking, kniveroverfald og andet godt forbrydelsernes hav.

Bogen giver absolut ikke udtryk for at være et forsvar for de handlinger, voldsmændene har foretaget sig.
Men vi kommer rigtig meget nærmere nogle gode argumenter for, hvordan miljø, omgivelser, arv og samfund har en overordentlig stor rolle  i udviklingen af voldsmænd. Og voldsparathed.

Bogen er en fin blanding af psykologisk indsigt og barsk forbrydermentalitet.

Vi er med i bilen, når flasker med gas og dunke med benzin bliver en ingrediens for en forsmået ekskæreste til at få kæresten tilbage.
Og hvordan forbryderen i barndommen blev set ned på af lokalsamfundet.

Vi er med, når alphahannerne kører i højt tempo og lynhurtigt kan spotte, hvem de på en fængselsafdeling kan opdele som gode og dårlige.
Vi er med, da Leon som 12-årig springer på en lærer og angriber hende.

Vi er med i fortællingen om ham, der af faderen får at vide, han skal holde kæft, når han har astma, og at faderen selv blev bundet ude i stalden, når han egen far ikke kunne klare mere.

Det er hårde beretninger, vi er vidne til. Heldigvis formår forfatterne at være klarsynede og nøgterne, så bogen aldrig bliver medlidende eller patetisk. Men har sine egne, meget fine pyskologiske og psykiatriske forklaringer på, at tingene udvikler sig som de gør.

Vi får en masse at vide om ADHD, narcissisme og psykopati og dyssociale personlighedsforstyrrelser.
Og vi er også med, da en stalker, der af psykiatrien får én diagnose, lykkedes med at køre rundt med behandlerne, så de bliver forvirrede og ikke ved, hvad han så fejler.

En uhyre spændende bog, der går godt og grundigt om bagved psyken på forbrydere og også kommer i dybden med rigtig megen, god, videnskabelig psykologisk forskning.

 

Frank Morris lærte tidligt i sit liv at flygte.  I barndommen blev han ofte buret inde i et skab, når moderen var ude eller havde mænd på besøg. Her udførte han sin første flugt fra som teenager, og siden blev det fra opdragelsesanstalter, plejefamilier og fængsler.
Han udfører et bankrøveri, hvilket sender ham forbi Alcatraz, det berygtede fængsel i San Fransisco-bugten, og vil det lykkedes for ham at flygte?
Måske.
For da han bliver indsat, står en medfange parat med en - ser det ud til - skudsikker plan.
Og samtidig bliver en ny sygeplejerske ansat på Alcatraz´ infermeri  - ovenikøbet en der ser ud til at være let at manipulere følelsesmæssigt med. 
Hun, Lenny, lever nemlig i et ægteskab, der er gået koldt.
Så er historien nærmest serveret. Den charmerende, og bad-boy-farlige, Frank Morris får rig lejlighed til at lægge an på Lenny. De tiltrækkes ovenikøbet af hinanden på færgen mellem fastlandet og klippeøen.
Forfatteren blander på en ny og ganske flot måde genrerne sammen. Den fine og forbudte romance, alle kan længes efter, og så den mere hårdkogte spændingsroman, der inkluderer helt klare billeder af en brutal hverdag i fængslet, den trivielle tid for fangerne, slagsmålene, vagterne på muren og i tårnet, kartoffelmos og brun sovs, og hvad der ellers hører en hverdag i fængsler til.
Og bogen giver os alle noget at tænke over.
Nogle gange opstår der i livet nye og uventede muligheder, chancer, som vi kan gribe eller lade være.
Vi har et valg, vi kan gå til højre eller venstre. Sige ja tak til fristelser eller forblive på den trygge vej.
Nu har forfatteren pakket dette skisma ind i en spændingsroman, der ovenikøbet et stykke hen ad vejen er autofiktiv.
Med gode referencer til, hvad der i virkeligheden skete.
Og hvad skete der så siden med Frank Morris?
Læs det i en roman, der byder på forfattermæssige friheder såvel som fine detaljer fra virkeligheden.
Et godt bud på en god weekend i sofaen.

 

Udover en spændende handling fanger bogen sin læser med en lang række, dagligdags, dramascener, som vi alle kan komme ud for.
Vi sidder overfor en låst computerskærm og bliver i tvivl om kodeordet. Efter tre forsøger låser den op.
Besværet med at få kroppen til at slippe et skænderi, hvor partneren hvæser ad en.
Man overvejer at tage sovepiller, fordi man ikke kan sove.
Bunker af hundelort på grusstien hvor man går.
Det lykkes forfatteren at livagtiggøre ting, som alle af os kommer ud for og ikke nok med det. Vi kommer derved ad bagvejen i kontakt med mange af de små hverdagsdramaer, som opstår i livet, og som mere eller mindre irriterer, og som vi kommer til at slæbe med videre i dagligdagen, fordi de måske ikke bliver løst.
Super at blive opmærksom på.
DET er flot.
Bogen beskriver enhver forældres mareridt. Deres eneste barn forsvinder efter en fest nytårsaften.
Mange gange skal der en ulykke eller en højspændt, dramatisk situation til, før de egentlige sandheder om mennesker kommer frem.
Det er bogen her et eksempel på, og den kan lære os noget om, hvor vigtigt det er at være trygge ved hinanden som mennesker og være tunet ind på hinandens psyko og være klar på, at der er en tid for alting. Nogle gange overflade, nogle gange i dybden. Vi kan det hele. Men at have hemmeligheder eller skjulte dagsordener -; det kan være yderst smertefyldt.
Dybt set handler den også om, at det kan være farligt at hænge fast i relationer, bare fordi man har gjort det altid, og at man måske ikke kender hinanden i nye roller - eller måske aldrig rigtig har gjort det.
Nogle gange, tænker vi, efter at have læst bogen, kan det være yderst vigtigt bare at give det op, som var, og komme videre i livet på en ny og konstruktiv måde.
Bogen er skrevet i et dejligt op-på-beatet sprog, og kapitlerne er hver især så korte, at man kan læse et enkelt eller nogle stykker om dagen, lægge bogen fra sig, reflektere for at gå videre, når det lige passer. Umiddelbart er det dog til orientering svært at lægge en vedkommende spændingsromansom denne fra sig.

 

Bogen beskriver en lang række klasseeksempler på, hvordan ens kanp i livet ofte bliver til en kamp for sin egen identitet og sin egen væren, når man kommer i kløerne på en psykopat.
Hvilket bogen også på glimrende vis beskriver ens muligheder for.

* Hvis man f.eks. føler sig til overs i sin egen familie og er ensom
* Hvis man ikke har synderlige relationer og venskaber
* Hvis man føler man ikke passer ind nogetsteds.
 

Så møder man måske en partner, hvor det ender med, at man er nødt tll at spille skuespil for at "få den søde Per frem igen".
Hvor man komer til at hade sig selv for at have sagt, hvad man lige har sagt.
Hvor man føler det komplet unfair, at man skal slette hele sin fortid på Facebook, mens partneren ikke skal.
Hvor partneren kører på en, bryder aftaler, opfører sig decideret ondt, men hvor man alligevel ender med at sige undskyld.
Hvor den eneste vej ud af et dårligt liv synes, at man "lige så godt" kan blive gift og få et barn.
Hvor man fpr det dårligt med sig selv i selskab med partneren.
Hvor ens øjne mere eller mindre konstant er ophævet af gråd, og man føler sig uretfærdigt behandlet.
Hvor man begynder at tvivle mere eller mindre voldsomt på sig selv.

Alle sådanne eksempler er bogen fyldt med. Den trækker en lige og ubrudt linje fra Lise Varnums egen opvækst og til tidspunkter, hvor hun føler sig indespærret i sit eget hjem og i sit eget liv.

En virkelig godt skrevet bog.