Mandag, 6. maj 2024 00:00 |
Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinusssen Vindelevskatten 165 sider Trykværket Et sandt kunstværk. En bog der give ærefrygt og gåsehud. En imponerende udgivelse der rækker videre end som sådan og udover en beskrivelse af det superaktuelle fund fra 2020 er det en meget fin og indlevende beskrivelse af arkæologisk danmarkshistorie -, hvis der er noget, der hedder det. Vindelev er et lille samfund, der ligger tæt ved Vejle, og i ly af den, kan vi kalde det, mennesketomme coronaperiode fandt Ole Gynnerup Schytz og Jørgen Antonsen på en mark guldmedaljoner, guldbrakteater og sværdmundblik. Og som således giver indikationer af, at netop på dette sted med en lang slægtshistorie har der boet en stormand eller en jysk høvding i den sene jernalder.
Det giver bogen nogle ekstra ekstra dimensioner og en sand X factor, at den er skrevet af det par, der bor på den slægtsgård, hvor man har fundet guldet. De har boet der i mange generationer, hvilket bidrager til historiens vingesus, at de også bid for bid, stykke for stykke, tager os med ind i privaten for at fortælle, hvad det har gjort ved dem som mennesker at finde guldet, have det liggende julen over, forderefter at sige farvel til det. Og at skulle vente i noget, der har måttet forekomme som evigheder, på arkæologiske eftergravninger.
I detaljer og med illustrationer og pragtfulde billeder beskrives oldtids-skatten stykke for stykke, og også nogle kommentarer om, hvad noget skatten er inspireret af, f.eks. en romersk kejser-, og hvad der pudsigt nok mangler ved en skat af denne størrelse.
Som ifølge eksperterne er helt oppe at ringe på niveau med guldhornene.
Bogen her er bestemt også oppe at ringe. Og ringer endda så meget, at man kan høre forfatterne sidde og fortælle så engageret, at man har lyst til at begynde at grave lidt dybere i sin egen baghave.
En fantastisk bog. |
Senest opdateret: Fredag, 24. maj 2024 07:59 |
Mandag, 29. april 2024 08:24 |
Martin Q Magnussen Den falske løjtnant 576 sider
Der har altid været et eller andet mytisk, på den ene og den anden måde, over forfatteren 'Sven Hazel. Var han lystløgner, ønskede han at drive gæk med alle andre forfattere, hvorfor ville han snyde læseren, var det for ussel mammon eller bare for at blive kendt. Hazels historier blev afsløret som løgn. Hazel var i virkeligheden identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, hipomand og stikker, som efter befrielsen var fængslet og straffet for landsforræderi. Disse historier var som sådan ikke nye, indtil 2017, hvor en hidtil ukendt arkivkasse dukkede frem på Rigsarkivets gemmer - med en krigsdagbog skrevet af netop Børge Willy Redsted Pedersen. Alene opdagelsen af disse arkiverede papirer, nærmest opdaget ved indbrud, er en hel bog værdig. For hvem gjorde dog det.
Den tidligere politimand, Martin Q Magnussen, dykker ned i arkivkassen og fortæller yderst spændende, levende og med et stort fortællergen om mysteriet med arkiverne, men også om mennesket Sven Hazel, som han kaldte sig, om hvoran hans hovedpersoner kom til verden, om falske identifikationskort, om hvordan Hazel fik vendt straffesagen efter krigen på hovedet, om hvordan han skiftede titel fra journalist til oberstløjtnant, en falsk titel som referer til titlen på denne bog, om Hazels evne til at få sine ting solgt til udlandet og mange, mange andre ting.
Bogen er en lækkerbidsken for alle, der interesserer sig go krigshistorie, men naturligvis også for Hazel selv. |
Senest opdateret: Mandag, 6. maj 2024 14:56 |
Evnen til at være asocial |
|
|
|
Mandag, 29. april 2024 08:21 |
Mirian Winner Evnen til at være asocial 244 sider WG Press Det kan aldrig diskuteres, hvor vigtigt det er at lave sit liv optimalt. Det kan derimod alt for ofte diskuteres, om mange gør for lidt for at hoppe ud af et hamsterjul eller omgivelsernes kvælende, normsatte pres. De forventninger der ofte mere eller mindre styrer vores adfærd op gennem barndom og ungdom og enten ender med at lede os mod et fortabt liv i bitterhed -, eller som ender med at blive så bastante, at man er nødt til at hoppe ud i friheden.
Den her bog giver et malende billede af, hvor man kunne begynde, hvis man er røget ind på en hylde, hvor man egentlig ikke gider være..Man kunne jo begynde med at se på den stak af invitationer til dette og hint, familiefødselsdage og begivenheder i løbet af året, som man forventes at dukke op til. Er det af egen fri vilje, af lyst, eller er det på grund af andres forventninger, man dukker op. Gode, sunde spørgsmål, som man fint kan stille sig selv, og har man først sagt fra overfor en vigtig begivenhed i livet, se så er der gode muligheder for, at man er på ret køl og siger fra overfor andre ting, der ikke giver en glæde og vækst.
Bogen kommer rigtig fint ud af de problematikker og diskussioner, man har med sig selv om, hvor ærlig man skal være. Når man simpelthen ikke orker at være med til noget, der ikke giver næring.
Den fortæller i et langt forløb udviklingen af sygdom og stress og nedbrydelse af helbrevet, hvis man byder sig selv for meget -, OG evnen og modet til i sidste ende at sige pænt nej tak. |
Senest opdateret: Mandag, 6. maj 2024 14:24 |
Lørdag, 30. marts 2024 00:00 |
Linda Lassen Anna og Ruth 437 sider Hovedland Omtale: En dokumentarisk roman om to meget forskellige kvindeskæbner, der smelter sammen, da de møder hinanden i et fængsel. Forfatteren har været fængselslærer og hendes roman er baseret på både skriftlige og mundtlige kilder. Anna Lorenzen blev i 1945 dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens aktiviteter. Denne dom blev dog senere udstødt til livstid. Ruth Vermehren kom fra det københavnske borgerskab, læste teologi og ville være præst; det var dog op ad bakke, hun blev i stedet fængselspræst, og det er her, hun møder Anne. Det ændrer begges skæbner og veje i livet.
|
Mandag, 25. marts 2024 14:16 |
Laura Engstrøm Hentet af lyset 170 sider Grønningen1
Omtale: En smuk bog der handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer, om at forberede og forlige sig med døden. Det handler om lys, om folk der bliver hentet hjem, om før-dødens fortrøstningsfulde drømme og syn. Smukt beskrevet gennem cases og samlevers og beskrivelser. Om at få et naturligt forhold til døden. |
Senest opdateret: Mandag, 29. april 2024 08:26 |
Mandag, 25. marts 2024 13:56 |
Peter Winther.Schmidt For hele riget 764 sider North Publishing/Politikens Forlag Omtale: Læseren får en helt eksemplarisk viden og indsigt i denne helt særlige periode af danmarkshistorien, nemlig i tiden omkring Den Slesvigske Krig, der begyndte i 1948 og varede to år. Er man til en stor, episk fortælling om perioden, så er det her en lækkerbidsken og egentlig 3. bind i et værk om den del af 1800-tallet. Hegel, Estrup, Rousseaus er en med i værket, som også kommer ind på betydningen af Lehmann og Cederstrøms mænd. Carl Berling, familien Krøyer og en mængde andre notabiliteter spiller mere eller mindre freæmhævet betydningsfulde roller i denne flotte og meget lærerige bog. |
Senest opdateret: Mandag, 25. marts 2024 14:08 |
Søndag, 24. marts 2024 15:30 |
Jerk W. Langer og Ditte Ingemann Faste uden sult 280 sider Politikens Forlag Som alternativ til at lytte til tidens aktuelle fastekure kunne man lytte til sig selv, og hvad man har behov for at så tage den derfra. Lidt det er noget af budskabet i en dejlig bog om lægens forslag til 16:8-kuren og succes med periodisk faste. Vi er altid skeptiske, når forsiden på en bog er prydret med ordet succes. Ikke desto mindre er vi begejstrede over den mæthed så at sige på holdninger og ord og opskrifter, bogen er spækket med. Bogen er meget æstetisk og farverig såvel i ord som i billeder og indeholder fine, personlige portrætter af f.eks. Leonora Christina Skov, Lise Friis og Per Munch. Hver især bidrager de til, at det normale er mere end godt nok hvis man vil have et godt, sundt og nærende liv. Og så er bogen naturligvis, for at sige det på den måde, tilsat en lang række lækre opskrifter, der får munden til at løbe over med vand. En inspirerende bog der taler ind i billedet om hvordan man optimere sin sundhed og har mulighed for at føje nogle ekstra år til sit liv. |
Senest opdateret: Søndag, 24. marts 2024 15:52 |
Voksenkærlighed i børnefamilien |
|
|
|
Søndag, 24. marts 2024 14:54 |
Amanda Lagoni Voksenkærlighed i børnefamilien 299 sider Grønningen1
En spændende og vedkommende bog, og skulle man som par ikke have børn, eller er de forlængst fløjet fra reden, er den lige så aktuel. Den indeholder rigtig meget godt stof og gode motivationer til at komme viderre eller bare gøre en lille smule mere for parforholdet. Forfatteren gør rigtig meget ud af, hvordan man kan se hinanden som forskellige mennesker, og i parantes at gør man ikke det, så kan det meget vel gå gruelig galt..... Hun forsøger at slå en pæl gennem alle undskyldningerne om, at man ikke kan finde bare 10 minutter i en travl hverdag til at gøre noget for hinanden. Kan man ikke det, så er man også her i fare. Fokus er naturligvis på børnefamilien, men det skal andre ikke lade sig skræmme af, for bogen er fyldt med sunde, let forstelige og velmenende råd om, hvad man stiller op for at vedligeholde parforholdet. Meget i bogen er sagt før, men der er også blevet plads til at sige tingene på en anderledes, kærlig, humoristisk og meget forstående måde, og det er tydeligt, at forfatteren i sin dagligdag har arbejdet meget med andre mennesker og kommunikation. Bogen indeholder også genkendelige cases om par, der opsøger terapi af forskellige årsager. Glimrende beskrevet. |
Senest opdateret: Søndag, 24. marts 2024 15:04 |
Tirsdag, 12. marts 2024 12:05 |
David Goggins Usårlig 414 sider Memoris
OMTALE: En bog der taler til det at kunne mestre sit liv - på trods af alle odds, Forfatteren voksede op i fattigdom men fik tæsk af sin far og blev mobbet i skolen. Som 23-årig vejede han 140 kilo og besluttede at tage ansvar for si eget liv. Med stor vilje og selvdisciplin kom han i topform og skabte sig en flot militær karriere. I denne bog fortæller han om nogle af de metoder, han brugte, og hvordan DU kan bruge dem til at forløse og udvikle dit potentiale. Vi har lavet nedslag i bogen, og den ser ud til at ville kunne hjælpe folk, vel at mærke hvis man er indstillet på at følge "opskrifterne" i bogen.
|
Senest opdateret: Tirsdag, 12. marts 2024 12:19 |
Lørdag, 2. marts 2024 10:31 |
Stepen King Holly Hr. Ferdinand 550 sider Ved læsningen af den nyeste roman fra Stephen Kings hånd fornægter det sig ikke, at forfatteren i en fjern fortid har været aktivist og et ungt menneske pænt mod etablerede holdninger i det pæne samfund. En advarsel til læserne kan man da godt komme med, og er der nogle af de følgende emner, der påvirker dit centralnervesystem negativt, skal man nok holde sig fra bogen. Emnerne er Covid 19, kannibalisme, voldtægt, abort, kræft, skoleskyderier, racisme, krænkelser og homofobiske kommentarer. Bogen er storslem, hvilket vi også forventer af forfatteren. Nu har han så formået at lave en storslem bog, så at sige, om privatdetektiven Holly, der kommer på fast arbejde hjemme hos de borgerlige professorer med en livslang akademikerkarrierre bag sig. Bag tårnet af bøger i deres kælder gemmer der sig muligvis en frygtelig hemmelighed.... Det er på mange planer rigtigt spændende at læse om forfatterens direkte udfald mod præsident Trumps håndtering af Covid-krisen. Han sætter sig mellem et par forskellige stole eller tre, nemlig den politiske roman, krimi og gyser. DET bliver den ikke ringe af. Det gør den heller ikke, når den indirekte opfordrer til, at man læser alle de bøger i Kings univers, hvor Holly er tilstede. Det er en lille håndfuldt. Men du bliver så bidt af denne bog, at der næppe er nogen vej tilbage. Du må ombord i Stephen King. |
Senest opdateret: Lørdag, 2. marts 2024 11:08 |
|
Lørdag, 24. februar 2024 16:36 |
Malin Slotte Fia og andre noveller 221 sider Forlaget Apuleus´ Æsel En novellesamling der rusker. Som handler om alt fra livets skønhed, til uforløste drømme, barnløshed, ulykker, ambulancer, om fyringsrunder. Om kattekillinger der bliver aflivet med en økse, om hvornår bøger og litteratur bliver indholdet i livet, når børn og familie nærmest har afskrevet en, om hurtig sex, ja alt det, vi er så optaget af i tilværelsen men aldrig når at reflektere over, før det enten er for sent til at undgå kedsomhedens tristesse eller hverdagens basaliteter uden noget at fylde på udover selvmelidenhed. Bogens elleve noveller fylder i en langt efter, at bogen er klappet i, og vi læser den helt sikkert med glæde igen om et halvt år. For i bagklogskabens skær muligvis at opdage, at vi følger livsbanen for en eller flere af bogens personer. Så rammende og indsigtsyldt formår forfatteren at frisætte sine beskrivelser, iagttagelser og fantasi, at novellerne bliver levende og meningsfyldte for læseren. En dejlig, varm novellesamling. |
Senest opdateret: Lørdag, 2. marts 2024 13:01 |
Torsdag, 1. februar 2024 14:28 |
Ane Øland Bækgaard Hørt 384 sider Politikens Forlag
Gennem årene er der kommet så mange almanakker med vise ord om energi, kærlighed, taknemlighed, indre ro og alt muligt der på forskellige vis skulle have en momental effekt, og som bare er så svær at fastholde. Her kommer en bog der spreder sig selv ud og tager udgangspunkt i alverdens, dagligdags situationer, som fortjener et twist, et gran af alvor, et gran af humor. Og er samtidig en almanak over hverdagens bønner.
Hvad med denne her, vi finder på bogens bagside:
Tak for de få par der kom ud af bjerget af enlige strømper eller inde i bogen
Tak for lys i vinduerne som minder os om alt det der er at kæme for og om den der gør det når vi selv er for bange eller Tilgiv mig de dage hvor jeg råber ad børnene Let den dårlige samvittighed der tynger min krop hjælp mig med at bære at jeg ikke kan leve op til mit billede af den perfekte forælder Og hjælp mig at leve med at jeg er den forælder jeg er eller
Hvis alt andet glipper så hjælp mig med at finde mod til at sige sandheden eller
Tak fordi solen står op også over sorte får
Wow. Bogen er inddelt i årstider, og refererer i en vis udstrækning til teksterne. Måske lidt søgt. Men der kommer for hver eneste lille aforisme en effekt ud af det, hvor man som læser tænker, hold da op. DET vil jeg huske, eller hold da op, hvor er det stort og flot at tænke så enkelt og let, når det hele godt kan synes en smule svært. |
Tirsdag, 23. januar 2024 15:52 |
Robert T. Kiyosaki Rig Fars guide til økonomisk frihed 372 sider memoris Forlaget er netop kommet med genudgivelser af bøger, der var et hit for længe siden, men som i mange kredse er blevet værker, man henviser til. Skåret ind til benet handler bogen om at fortælle, at fattige mennesker køber passiver, rige mennesker køber aktiver. Bogen er holistisk orienteret således, at den viser læseren vejen, hvis man skulle ønske transformationen fra ansat eller selvstændig og til investor eller virksomhedsejer i større format. Bogen gør med en række provokerende spørgsmål - hvad hvis pensions-pengene forsvinder f.eks, - op med, at det er trygt at have penge. For det er det ikke nødvendigvis. Masser af mennesker har mange penge i banken og på pensionskontoen. Men den dag, der sker noget med pensionskasser eller renter eller investering, hvad gør du så hvis ikke du har begreb skabt om, hvordan du kommer viderre, og hvordan de oprindelige penge er skabt. Og hvordan det, der ser ud til at være aktive penge meget hurtigt kan ende med at blive passive og således udgøre et stort minus på kontoen. Man behøver ikke være klog på penge for at læse bøgerne her. En vis interesse i cashglow og pengestrømme er en fordel - evt. at turde ændre ens syn på det at tage chancer, lære selv at have hånd i hanke med investeringerne, hvordan penge visuelt skal ses med tankerne, hvordan fiaskoer er forudsætningen for succes og andre ting der er ubetinget nødvendige for at lære at mestre pengesager og have det godt med det. Robert T. Kiyosaki Rig far, fattig far 241 sider memoris
Bogen handler ikke kun om penge. Den knæsætter derimod en mindblowing og helt ny måde at tænke på omkring økonomiske midler og de værdier, vi forsøger at indtjene, værne om og gerne forøge. Indirekte handler den også om, hvordan opdragelse, miljøer og forskellige skole og sociale systemer og søgt at påvirke vores holdning til det at være rig og udsluser nye tanker om, hvorfor vi hurtigt kan blive nedladende overfor folk, der har råd til det hele -; og forsøger med forskellige midler at hjælpe os til at omprogrammere hjernen til, at vi MÅ godt købe ind af statussymboler og rare ting iøvrigt. Hvis altså vi sørger for at have det godt med det. Igen lærer vi, at der er forskel på at være en fattig far, der aldrig kæmper imod, og så den rige far som helle ikke kæmper, det skulle da lige være imod fagforeningerne, men blot forstår at spille spillet, fordi han ved en hel del om økonomiske systemer og finansielle sammenhænge. Bogen er rigtig god, hvis man tænker i billeder og teorier, og forfatteren er modsat mange andre økonomiske selvhjælpsbøger rigtig god til at forklare forskellen på det at have en grundlæggende viden om penge og kunne gøre stort set, hvad der passer en, og så det f.eks. at være statsansat |
Senest opdateret: Torsdag, 1. februar 2024 13:34 |
Torsdag, 30. november 2023 00:00 |
Torben Ravn Vand under kølen 350 sider Skriveforlaget Ih hvor det kribler i eventyrblodet efter at have læst den her bog. Om en rigtig sømand, der endte som skibsingeniør og skibsreder. Vi følger ham bogstaveligt talt rundt på de syv verdenshave, og vi har en oplevelse af at sidde lige ved siden af ham, mens han fortæller om togterne fra Grønland til Argentina, fra Casablanca til Sydney, fra Santorini til Mellemamerika. Udover at berige os med en stor fortællerglade er bogen også spækket med tekniske detaljer om mange af de mere end 200 skibe, Torben har været med på. Om dengang den hidsige kaptajn Ahlgren smed en stol overbord, fordi styrmanden sad ned på en vagt, om udfordringerne med udenlandske rederier, om forfatterens tid som shippingmand og skibsreder, om økonomisk nedtur, om de australske myndigheder der var på jagt efter narkomaner blandt besætningen, om den ovenfor nævnte egenrådige kaptajn Knud Ahlgren, der ironisk nok selv havde røde sokker på til sin uniform, og i det hele taget mange sjove historier om, hvad der kunne tillades ombord på skibene for en menneskealder siden. Bogen er holdt i et sagligt og flot sprog uden trættelige sømandsvitser og slang, og er man interesseret i at befare de syv verdenshave og interesseret i skibsbyggeri som sådan, så vil vi kalde bogen et must med alle de illustrationer og billeder. |
Senest opdateret: Tirsdag, 28. november 2023 12:42 |
|
|