Amanda Romare
Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig
380 sider
Grønningen1

En bog der spiller på mange, mange af følelsesregistrets tangenter og på et sæt er både hylende morsom og uendelig tragisk.
Dybest set handler den om jagten på en lækker, rar og trofast mand.
Det har nok i bund og grund altid været lidt af en udfordring, men i vores forvirrende, swipende, zappende dating- og selvstændighedskultur er kriterierne blevet større, konkurrencen skarpere og mulighederne uendeligt store og samtidig så små så små.
Bogen her er noget af en øjenåbner for, HVOR svært det kan være. Et skræmmeeksempel for nogen, en inspiration for andre.
Naboen, elektrikeren, bartenderen, ingeniøren, den ansigtsløse mand osv. osv..
Vi kommer igennem et kæmperegister af muligheder, som hovedpersonen har givet sig et år til at danse, bolle og kysse sig igennem i forsøget på at finde prinsen på den hvide hest.
Det gør hun så med en iver og et gå-på-mod, der lag for lag dog skræller mere og mere af hendes selvværd, for hvor er alle de gode fyre, der ikke efterlader hende i en sygelig tilstand af onani og længsel efter det, som mange i hendes omgangskreds har: Kærester og familier.

"Men så da jeg først lå der. Alle blokeringer forsvandt bare. Jeg ville have gjort alt, hvad han sagde. Jeg bad tre gange om at få lov til at komme. Jeg bad ham om at kneppe mig. Jeg bad ham om at ibnde mig hårdere......."

De toptre skønneste fingerorgasmer i mit liv (ud over dem, jeg selv havde stået for på rigtige kvalitetsaftener)...."

"Alt var ret vanilla, men sygt lækkert, og det gik op for mig, at det nok er sådan, der skal være. Langsomt. For at jeg skal turde hengive mig helt. Bagefter har jeg været fucking smask liderlig..."

Sådan er sproget hele vejen gennem bogen. Frit, frimodigt og over alle grænser. Fint nok. Enten kan man have det, eller også kan man ikke. Sproget giver bogen liv, og på en eller anden måde smitter livet ud gennem siderne og direkte til læseren og minder os på, at vi skal huske at bruge livet, mens vi har det og hoppe på de muligheder, der kommer.  

 

 

 

En rørende autentisk og historisk roman om forældreløse børn der bliver sendt fra London til Australien i forsøget på at give dem et bedre liv. Hvilket på ingen måde sker. Efter Anden Verdenskrig blev tusindvis af angiveligt forældreløse børn sendt til den britiske kronkoloni og overladt til sig selv. Hvordan mon livet så bliver derude. Nej, vel.
Bogen handler også om et af datidens store issuer, at hvide dater sorte, hvilket var tabu for mange dengang i halvtredserne. 
Oplægget i bogen er rigtig godt, omend karakterne kunne have været udviklet noget mere skarpt i så vigtigt et ærinde ....at fortiden kunne være mere barsk og ubamhjertig og et slag i hovedet på mange myndigheder, der forskellige steder på kloden idag gør deres for at vaske hænder/glatte ud/stikke underskyldninger for hændelser mange årtier tilbage.
Vi følger Jack, der menes at have mistet sin mor, gennem mange år. Han bliver "adopteret" af en plejemor i Australien, mens minder og savn efter sin biologiske mor hjemme i England bliver livets åg for ham. Bindoone-drengebyen er et ganske forfærdeligt sted, hvor de forældreløse bliver tvunget til at arbejde mange timer om dagen, og, naturligvis kunne vi fristes til at sige, bliver udsat for misbrug af alle mulige slags. Scenerne i bogen er på et sæt både afskrækkende, hjerteskærende og rørende.
Plottet og slutningen af bogen er temmelig melodramatisk. Når alt det er sagt, anbefaler vi bogen på det varmeste, hvis man har lyst til at få indblik i, hvad historien har gjort ved børn, der blev skilt fra deres familie og herefter nærmest kom til at leve følelsesmæssigt hid og did.
Vi kan næsten regne det ud, derfor er det rart nok, at der bliver rusket op i historierne igen.

 

En rigtig spændende bog der kommer godt rundt om udviklingen af lovene, strafudmåling, retsplejen, retsmedicinsk arbejde, hvad der får de dømte til at begå deres handlinger og ikke mindst en lang række cases om, hvordan politiet arbejder. Og hvordan grundighed og gentagelse af et mønster fører til domfældelse af f.eks. en tidligere frikendt.
Det gør kriminaltekniske bøger som disse utroligt læsbare, når de indeholder så mange troværdige cases, der rimer på true crime, og som i denne bog serveres som om, vi sidder ved siden af en af de skarpsindige opdagere og får berettet sager fra et langt liv.
Bogen indeholder naturligt nok også samfundsperspektiver og giver anledning til overvejelse om, at drab ikke udelukkende hører lavkonjunktur til, men at der op gennem tresserne og halvfjerdserne også var godt gang i specielt kvindedrab.
Vi får til tilgift en oversigt over 25 af de mest omtalte livstidsdømte i perioden 1960-1990. Som bl.a. skyldtes fristelser, idet mange alligevel ikke havde råd til de materialle gode samt, at narkotikaen holdt sit indtog i landet. Og den skulle folk have penge til.
Derfor blev der langt hyppigere indbrud i perioden, hvor mange boliger stod tomme med kvinderne på arbejdsmarkedet og også flere drab.
Vi får til en vis grad indsigt i ofrenes baggrund og psykolgi, der afslørede afsæt og muligheder for at blive manipuleret med i en grad, så psykopater kunne få rimeligt frit spil til at behandle dem, som tilfældet var, ofte desværre med dødelig udgang.
Læs bogen og blive klogere på indsatte, politiarbejde og retssystem.

 

Lad det være sagt med det samme.
Der ER mange gode ieéer og fin inspiration til, hvordan man kan booste intimiteten og opnå større engagement og begejstring i sit parforhold.
Der er rigtig meget gammel vin på nye flasker, naturligvis er der det, for det ER begrænset, hvor meget mere genialt, man kan sige om parforhold, kærlighed og alt derimellem.
Det handler så til gengæld om måden, man siger det på, indpakning og energi.
Når man læser bogen er det lidt som at sidde med en god ven og dele informationer og historier om, hvordan man bliver rigtig god til at lykkes med kærlighed og intimitet - ; alle de negative erfaringer og fiaskoer til trods.
Sammen når man frem til, at..... "det vidste vi jo godt, men hvor er det dejligt at sige det højt igen og at høre det på dén måde".
Bogen er en balance mellem rådgivning, personlig samtale, cases, og det at blive udfordret socialt og personligt.
Hvert kapitel efterlader læseren i en sund balance mellem refleksion og handling.
Det lidt triste ved den her slags bøger er, at den jo ofte rammer de forkerte og ikke er i stand til at nå ud til folk, der vitterligt har behov for det.
Folk der er utålmodige efter at finde den perfekte partner og springer på den første, den bedste eller i hvert fald over, hvor gærdet er lavest.
Der er en hel del teori i bogen, og det skræmmer. Til gengæld er der også mange cases og rigtig mange øvelser og tests og gode råd, man bør tage til sig et for et og ikke sluge bogen på en eftermiddag og sige; det var det.
For det er det ikke.
Som vi alle ved, er kærlighed en dynamisk og kompleks størrelse, der skal have tid til og forberedelse til at gro, og netop tid og forberedelse er nogle af nøglereglerne i sund intimitet, hævder bogen, og lægger vægt på det, vi alle efterhånden ved; at et godt forhold kun kommer i stand, når man har lært sig selv og sine værdier at kende. OG at når man forelsker sig, så er det vigtigt at gå langsomt frem; forfatteren citerer endda en psykolog, som mener, at man i begyndelsen af et lidenskabeligt forhold kun bør ses en gang om ugen for ikke at blive forført af de lyserøde skyder.
Det er vist ikke helt realistisk, vis os de smaskforelskede personer, der kan overholde det, men ok, et velment forsøg på at få nyforelskede til at undgå for meget drama i et forholds begyndelse.
Meditation, beskrivelse af personlighedstyper, checkliste for eventuel afslutning af forholdet, at arbejde med forholdet, at lære noget om kommunikation. 80 procent af indholdet er ualmindelig belkendt, 20 procent kan man vist ikke helt huske, og det er så til gengæld pakket så fint ind i nye toner og takter, at bogen er værd at læse for, at man bliver mindet om værdierne i at skabe et trygt og godt kærlighedsliv.
Vi er ikke så vilde med forfatterens egen fortolkning af de fire ashrams, som han mener alle er baseret på kærlighed. Det kan være misvisende, men ok, det må man jo mene, blot man er bekendt med at der er andre tolkninger. Vi synes også, at han kommer med lige lovligt mange postulater og statements som f.eks. at vi alle er skabt til at blive forelskede. Det er vist et emne til debat, men never mind, det er forfatterens stil, og man har jo lov at betragte bogen som et diskussionsoplæg.

 

Det er altid på en eller anden måde med ærefrygt og kriblen, man giver sig i kast med en  bred roman om en familie, der har en sort skygge med sig. Ofte kan vi lide at opleve, hvordan gods og guld ikke skærmer for ulykker, der i fortid og nutid vælter ind over arv og adel.
Efterfølgeren her til Havets Kirkegård har fået noget lunkne modtagelser i hjemlandet på grund af bl.a. det enorme persongalleri og dens store vingespænd.
Vi synes derimod, den er skøn læsning, og det store og flotte persongalleri hører netop til i en roman, der handler om et dynasti, som gennemlever årtier med masser af penge på lommen, og som er vidne til både studenteroprør i tresserne og russiske myndigheders aktuelle anholdelser af spion-mistænkte.
Geografisk kommer vi omkring eksotiske steder som Polarhavet, Svalbard, Suezkanalen og Libanon, og miljøbeskrivelserne er ganske troværdige, visse steder som om, man selv sidder på stedet og bliver fortalt historien.
Vi skal lade være at sammenligne, og det kan kan man så ikke undgå alligevel, når man ser paralleller fra Mænd der hader kvinder, hvor der også indgår rige familier, journalister og aktivister.
Det er som om. den roman sporede et stort publikum ind på netop den genre, som nu Ingen skal drukne repræsenterer.
Og det gør den så godt, at selv om der er vældig meget at holde styr på i bogen, ja så giver den både masser af spænding og humor til læseren, og humor skal der til for at nå igennem sådan en kleppert af en bog, der er både underholdende OG lærerig. Lærerig på mange fede måder; man kender kun folk til tænderne. 
En rigtig spændingsroman.

 

 

 

 

 

 

 

Maria Jungstedt
Det lukkede rum
350 sider
Peoples

Som de foregående seksten bøger i den populære Gotland-serie, så er den her meget velskrevet og læsbar. Naturligvis er den det, navnet og titlerne forpligtiger, og der er jo en årsag til, at bøgerne er blevet SÅ populære. Som læser bliver man ikke skuffet over de mange fine miljøbeskrivelser, og også dialogene virker pænt realistiske, omend de visse steder kan virker lidt for seriøse og perfekte. Skulle Mari Jungstedt arbejde med noget, er det nok dialogerne, der kan koges ned til lidt mere mundret talesprog. 

En kvinde bliver myrdet i en grotte under en guidet tur. Politiet undrer sig over, hvordan morderen kunne slå til lige midt blandt andre turister. De kommer på sporet ved at erfare, at et lignende mor fandt sted i en tilsvarende grotte for år tilbage. Et mord der aldrig blev opklaret. 

Under opklaringen sker der et tredie mord.

 

Så kører det for krimielskere: To mord i to forskellige grotter med års mellemrum. Der er naturligvis en forbindelse, og vi ikke snydt for hverken den psykologi eller den spænding, som forfatteren gennem årene har fyldt os med.

Jungstadt vender og drejer følelsesmæssige og sociale aspekter hos såvel opklarere som morder, og det giver til en vis grad et billede af, hvor få centimeter, der i virkeligheden skal til fra at være normalt fungerende til at blive forbryder. Ofte er det samme udfordringer, man har. Er det tilfældigheder, der afgør, hvilken vej vi vælger?

Flot bog, spændende og inspirerende.

 

Det er noget af en kapacitet, forlaget har fået til at skrive en bog om det mest fascinerende/mest skræmmende ved den nye chatbot-teknologi, ALepoken og den kunstige intelligens.
De to kender jo nok hinanden fra miljøet, alligevel er det altid inspirerende, når Martin Thorborg forholder sig til et emne.
En enfant terrible i erhvervslivet der har søsat så mange ting gennem årene, man bliver helt forpustet.
AI-revolutionen vil i fremtiden byde på selvkørende biler, telefonsælgere, der er robotter, mere anonyme transportmidler, individuelt tilpassede skoleopgaer, opdagelse og forståelse af nye, videnskabelige love.
Forfatteren vender og drejer fremskridtene og forudseenheden inden for AT-teknologien, og kommer også ind på de farer og enorme slagsider for menneskeheden, som teknolgien opbyder, f.eks. i form af rene AI-hære, der kæmper side om side i krig.
Bogen er, så at sige, intelligent skrevet, og nøjagtigt sådan, at alle kan være med. Det kan alle ikke i selve AI-teknologien, endnu da, men mon ikke den på en eller anden måde har bidt sig fast i et eller andet hjørne af noget, som enhver af os benytter os af.
Spændende læsning.

 

Det er en ganske interessant måde, historien her præsenteres på. Lige fra begyndelsen af bogen får vi ting at vide, der normaleweise først afsløres langt senere i en thriller. Men forfatteren har besluttet, at læseren på en eller anden måde ikke skal holdes for nar, og derfor får vi lov at kigge ind i, skal vi kalde det, maskinrummet for en tid. Uanset hvad bryder den med traditionel skrivestil i genren, og det er et frisk pust.
Den handler om, at man kun kender selv sine nærmeste til tænderne, hvilket kan bekræftes af de talrige affærer og skilsmisser, som den daglige ægteskabsstatistik fodrer os med. 
Drew Devlin er læge og er ikke den respektable mand, han giver sig ud for. Han bruger sin magt og position til at udnytte folk for egen vindings skyld. Fern er konen, der umiddelbart virker noget svag og holder sig i baggrunden. Men Drew skulle bare vide....
Hemmeligheder, forræderi og hævn er nogle af temaerne i denne thriller, der er velskrevet og som nævnt et brud på, hvordan thrillere ellers er bygget op. Så er der det lille twist, at ingen af bogens personer er synderligt sympatiske, hvilket øger læseglæden for formens og indholdets skyld.

 

 

En bog alle forældre bør kende til. Ganske enkelt fordi det kan gå SÅ hurtigt, når narkobaronerne og bagmændene lader stofferne flyde, så de kan komme ud i såvel det ene miljø som det andet. Meget afhænger af, hvordan forældrene har det derhjemme, men også hvilke personer, de unge sådan bare lige pludselig kommer til at omgås. Et lille brist i karakteren, så har vi balladen.
i bund og grund er det en gymnasie- og ungdomsroman, men den tager fat på så aktuelle - og farlige temaer -, at vil man vide noget om det skjulte liv, ens næsten-voksne børn lever og kan blive fristet af, så er der mulighed her.
Bogen er fjerde bind i forfatterens serie om journalisten Anne Velin, men den er oplagt til at læse for sig selv, idet den også handler om selvskade, og hvad der kan få unge så langt ud, at det ofte er svært at komme tilbage igen.
Selv om bogen antyder - eller anviser om man vil - muligheden.
Selvhad, mindreværd, hemmeligheder for andre, alt det der ofte kendetegner piger i de unge teenageår er temaer i bogen, og det er det, der sammen med et friskflydende sprog og gode dialoger gør bogen læseværdig.