Alene forsiden med den fine tegning fortæller om de dybder og fintmaskede forgreninger, vi kan finde i naturen og havet - og således også i menneskesindet. Det er mest af alt et spørgsmål for mennesket om at finde og bruge dybderne. Naturens dybder har vi lige uden for døren.
Dybhavet blev opdaget i midten af 1800-tallet. Altså for ikke engang 200 år siden. Siden har det været genstand for stor mystik og også opmærksomhed fra store personligheder som H.C. Andersen og Jules Verne.
Gennem nok snart hele menneskehedens historie har havet og dets dybder været der, og det siges også., at der er tidslommer dernede, hvor de sidste, levende individer fra jorden vil søge hen og vil overleve, når engang menneskeheden har været stupid nok til at udrydde sig selv.
Frits Andersen leverer således et væsentligt indspark til vigtigheden af at bevare havene. 
Tilsat nogle smukke illustrationer og betagende billeder giver han mange bud på, hvordan f.eks. et fiskeakvarium trods kortslutning af eventyrets skalaforhold, er en spejling af det undersøiske univers, og så alligevel ikke, idet det ikke går at nedskalere på den måde.
Omvendt forholder det sig med havfruer, der svømmer rundt i Den blå Planet i København, en art performance som ligger i direkte forlængelse af slægtskabet med teatret og det spektakulære, som akvariet så at sige var født med og fremhævet bl.a. af Henry Butler.
Havfruerne i bassinerne ved Verdensudstillingen i Paris var utvivlsomt udstillet som pirrende show, men det var også omsluttet af en stemning af melankoli og fin de siécle-spleem eller det, jeg kaldt for skønheden i det fjerne, hvor sædvanlige forestillinger om rum og tid midlertidigt er suspenderet til fordel for en drøm, som peger frem mod surrealismen.

Sådan hedder det, og tak for kaffe og te sådan set også, og helt sikkert er det, at den intellektuelle elite og akademikere vil nyde den ordrige fremstilling af havets elementer, så enkelt og så kompliceret i al sin pragt.

En skøn bog der fremhæver havet, havet og havet og alle de vidundere, det ligesom kunsten har frembragt gennem tiderne.

Her kommer det femte bind af Kingsbridge-serien. Imponerende på en eller anden måde når man tænker på, at den første blev skrevet for tredive år siden. Den franske revolution, Napoleons storhed og fald, den industrielle revolution i England, og de klassekampe der opslugte landet i kløvandet på det. På trods af den komplicerede, historiske baggrund, bogens længde OG det betydelige antal karakterer sejljer bogen glat gennem det hele.
Fortællingen strækker sig netop over en meneskealder, 30 år.

Åbningsscenen er en afgørende, arbejdsrelateret ulykke, der for altid ændrer livet for en enke og hendes 6-årige søn. Deres fortælling blandt andre mindeværdige karakterer blander sig med reelle, historiske karakterer, - og skaber dermed en bog, vi helst ikke ser slutte.
Det gør den så heller ikke, kan man fristes til at sige, for den er så stor og fyldig, at handling og persongalleri sætter sig i en i den grad, at man uvilkårligt bærer det med sig og digter videre, når man har læst bogen - første gang. For den fortjener bestemt at blive læst igen og igen, måske med et par måneders mellemrum.
I modsætning til andre bøger om bemeldte æra, fokuserer bogen ikke på store baller og fancy relationer mellem lorder og jarler men handler om hverdagen blandt fattige møllehænder, industriens arbejdere, soldater og lokale politikere.
Follet har indsat diverse Kingsbridge-karakterer på scenen, vi er vidne til et af historiens store blodbad, altimens vi også får en masse detaljeret viden om datidens forhandlinger mellem arbejdsgivere og -tagere, der i begyndelsen var præget af konstant hårdhændethed.
Et af de mest forfærdelige traumer var den berygtede pressebande, hvor mænd blev angrebet, kidnappet og tvangsirnulleret i hæren eller flåden.
Ja, grumt dengang, som det efterlod familier i store vanskeligheder, når forsørgeren forsvandt.
Man kan indvendte, at her har historien næppe ændret sig meget. Et land i krig idag, vil vel også tvangsindrullere sine reserver, måske så blot pakket lidt mere humant ind.
Men never mind. De små menneskers vilkår for enorm plads i bogen her. Sundt nok for at finde ud af, hvad vi allesammen kommer af for ikke så forfærdeligt mange år siden, hvor det var forbundet med store straffe at sætte sig op imod overmagten. 

Et flot indblik i danmarkshistorien. 
Christianshavn bliver anlagt i 1618 med Amsterdam som forbillede. I 1500-tallet kommer København to gange i væbnet konflikt med resten af landet.  Det var Valdemar Sejr, der lagde grunden til Holbæk, og hvordan det? Landstinget var placeret i Ringsted. Læs om Lollands Vilkår, Grevens Fejde og Svenskekrigene. Få viden om Esrum Kloster og den første jernbane på Sjælland.
Bogen giver en blod på tanden med hensyn til at finde mere viden og indsigt i forholdene i Danmark langt, langt tilbage.  I et fint, detaljerigt sprog øster forfatteren af sin enorme viden omkring udviklingen på de fire øer. 
Han fortæller om den historierige udvikling af øerne fra istiden og til omkring 1920. Det er et enormt spænd, men forfatteren formår på betydelig og sober måde at kæde enderne sammen og binde en sløjfe rundt om, så man i den grad føler, man er blevet tilført ny viden om Danmark. Lige fra landbrugskriser og økonomi til adelen, kongerækken og den store indflydelse, visse mennesker havde på diverse århundreders landområder.
En vigtigt bog for forståelsen af sammenhængen i Danmark

 

 

En totalt lækker bog om mennesket bag store skulpturer og kunstværker i Rom. Helt fra begyndelsen var han et vidunderbarn og var gennem meget store dele i splid med sig selv, som kunstnere ofte er, og som man fristes til at sige, er et af de ofre, naturen kræver, for at en kunstner kan frembringe værdier, der skal eksistere i århundreder. Tilmed, selv om han nød stor agtelse i selveste Vatikanet, var han også udsat for mange af menneskehedens mere trælse udtryk såsom misundelse og intriger fra gejstlige, der i stigende grad så hans berømmelse som en trussel.
Det er spændende, at forfatteren har lavet en decideret fiktion over Bernini; og ikke blot en biografi. Det giver nemlig Iselin forskellige friheder, der matcher den store kunstner, idet romaner jo netop er små kunstværker i sig selv.
Vi befinder os i 1600-tallets Rom. De priviligerede, MEGET priviligerede, var ikke unaturligt og brede kirken og de gejstlige, mens flertallet af den øvrige befolkning nærmest levede som trælle i ekstrem fattigdom.
Berninis far var selv kunstner, der måtte se sig slået kunstnerisk af sin søn, hvilket var svært for ham at kapere.  Han forsøgte sågar med fiksfakserier at fremhæve sig selv på bekostning af sin egen søn, hvilket nu hurtigt blev opdaget af kirkens gejstlige, hvor en af dem fik et lovlig godt fysisk øje til Bernini.
Også det kom naturligvis til at præge den unge mand, hvilket man så kan forsøge at tolke sig frem til gennem hans kunst - og kan muligvis også forklare, hvorfor han var SÅ optaget af sex, at han måtte tvangsnedlægge den ene efter den anden på ægte Casanova-vis og herefter af Paven blev tvunget til at vælge....
Når man går gennem Rom for at nyde nogle af de prægtige kunstværker, kan det være ganske nyttigt at have en guide ved hånden, der også kan fortælle os om historierne bag de enkelte værker. Romanen er, vil vi gå så vidt som at sige, en lille guide i sig selv, idet den eksempelvis også fortæller spændende historier om Borghese-parken og andre spændende steder.
Rom har gennem den tidligere historie været arnestedet for store omvæltninger, spændinger og konflikter. 1600-tallets Gian Lorenzo Bernini har i sandhed været med til at formidle kunsten ud fra de spændinger, han selv oplevede både indvortes og udvortes.

 

 

Historisk roman.
Vi befinder os i 1500-tallets Firenze, hvor den utilpassede adelsdatter, Lucrezia meget tidligt - som 13-årig - tvunget af omstændighederne bliver bortgiftet med storhertugen af Ferrara. Giftemålet bliver noget af et skift for den unge kvinde, der før hyggede sig med at snige sig rundt i barndommens palads og dets mørke gange, være kreativ ved at tegne og male og på alle måder afvige fra, hvad man forventer af en ung kvinde i en rig familie på det tidspunkt.

Hun blev bortgiftet, fordi hendes storesøster, der oprindeligt skulle være brud, pludseligt afgik ved døden. Alene det har må have været traume nok for Lucrexia. Men det var det så ikke.

Hendes drømme bliver slukket, idet ægteskabet slet ikke går som forestillet af borgerskabet, så hun må beskytte sig selv gennem forestillinger og drømme langt væk fra den reelle verden. Nøjagtigt som i barndommens palads. Nu skal hun så tilmed skænke sin mand en arving.
Og hun skal så også males på et nyt maleri bestilt til formålet af hendes ægtemand, og hun bliver iført alverdens stads, som hun føler sig fremmedgjort i, men som skulle leve op til billedet af kvindelig storhed og skønhed, som storhertugen ønsker det.

Bogen er fantastisk skrevet med meget fine personskildringer og en handling, der frembringer læserens egen protest over at befinde sig i situationer, man absolut ikke har lyst til. Idag har vi ofte friheden til at sige pænt nej tak. Det havde de knageme ikke dengang. Og det tjener forfatteren til stor ære, at hun har formået at få bitterheden og raseriet til implicit over de givne omstændigheder til at fylde på siderne, der spækket med særdeles litterær nydelse.

På den måde er romanen et vigtigt indspark til os alle om at sige fra i en fart, når der er noget, vi stritter på.

 

En på mange måder rørende, indsigtsfuld og meget nødvendig bog.
Vi har godt at at vide, hvad der gik forud, hvad vi kommer af og ikke mindst at læse om de umenneskelige og i dag helt ufattelige, tragiske skæbner, der overgik danskere for nogle hundrede år siden.
Hvad f.eks. med den ganske unge kvinde fra Skiveegnen, der i 1600-tallet som 13-årig var blevet misbrugt af sin svoger, efterfølgende anklaget for at have bedrebet hor og dømt til døden. Eller hvad med dem der blev dømt "for at bruge slem mund". Eller hvad med, skal vi kalde den f-reglen, hvor fruentimmere, fjolser, fattige, forbrydere, folkehold, fremmede og fallenter ved vedtagelsen i grundloven 1849 blev udelukket fra at deltage i valg. Eller Jeppe Aakjærs malende beskrivelser af, hvordan man lader syge børn fra tyendet ligge og hive efter vejret i dyner, der stank, mens de fik tærsk. 
Udover nogle særdeles barske beskrivelser af episoder, som man idag ikke kan andet end at væmmes over, er bogen næsten én lang, levende beskrivelse af danmarkshistorien gennem flere hundrede år fra 1605 og frem til Kanslergadeforliget.
Fattigdom og armod var stor i datiden.
Vi synes så, at det er pudsigt, at Hans Gregersen nævner Indien og "mange andre steder i den tredie verden" som stedet for voldsomme økonomiske forskelle. Vi behøver i Danmark idag ikke se længere end i tal fra Danmarks Statistik for at erfare, at vort land fortsat er opdelt i et A-, B- og C-hold. Det hedder bare ikke Underdanmark idag.
Og bevares der er måske ikke så mange, der lider SÅ meget som dengang og så alligevel.
Det er måske lidt en anden historie, men noget vi studsede over ved læsning af bogens mange fantastiske, undskyld udtrykket, historier og solide gennemgang af årene.
Således er bogen ganske glimrende som bund for en viden om og en god snak om, hvad under- og overklassen var for nogle størrelser dengang - og idag.

 

Forfatteren fortsætter med sit gode, intense og detaljerede sprogbrug fra sin forgænger, VIND, som vi har anmeldt her. 
Papirforhandler Stig Tønnesen har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning.
Her rører forfatteren ved noget eksistentielt, for hvem i alverden har mod på at åbne lige netop en papirforretning på Læsø.....
Som ganske vist specialiserer sig i sær-udgivelser som f.eks. Læsø Notesbog og med fortsat inspiration fra London importerer specialvarer rettet mod folk, der elsker papir, kuglepenne, tuscher osv.  
Er der penge i det? Kan sådan noget løbe rundt på den lille ø?Sådan tænker man ikke, hvis man brænder for noget.
Bogen taler overraskende godt til den side af os, der har en eventyrer gemt. Et menneske der vil gå mod strømmen, og som alligevel tænker ind i, hvad folk kunne have brug for.
På et tidspunkt spørger Stig Tønnesen da også sig selv, om det hele var en bevidst beslutning eller bare et flugtforsøg.
Måske mange eventyrere har spurgt sig selv om det, når de gjorde noget anderledes, men som var så bidende nødvendigt for dem.
Og det, der gør bogen så glimrende er den sans for detaljer, som Stig Tønnesen har for sin forretning, for hans varer og forretningens trivsel.
Udover eventyret med forretningen får vi nogle dejlige beskrivelser af Tønnes oplevelser på Læsø. 
En absolut læsværdig bog som leverer et sprog og en iagttagelsesevne, der lever og giver nærvær.

 

Altid spændende at læse om danskere der gør en forskel ude i den store verden. I 2023 er det 100 år siden, at tre unge, danske landmænd rejste til Japan for at opbygge mønsterlandbrug på øen Hokkaido. Hokkaido er både navnet på en græskar, et skiresort, en ø derude i det fremmede, og sikkert også mange andre ting, idet ordet jo er en blevet en institution.
Det var Emil Fender, Morten Larsen og Peder Søndergaard, der med deres familier drog ud for at opbygge og drive mønsterlandbrug på øen, der er Japans nordligste tæt på Rusland. Det hele endte med et stykke japansk Skandinavien og medvirkede til, at Hokkaido idag er centrum for et af Japans største mejeriselskaber.
Forfatteren beskriver levende mødet mellem dansk og japansk kultur, og her er noget at lære for de mennesker, der har lyst til med respekt for lokalbefolkningen at lære at begå sig, som det sig hør og bør. Ikke at man får et givtigt opslagsværk, men mere det, at vi får implicit at vide, at vil man nå nogen vegne i fremmede kulturer, må man hyle med de ulve, man er iblandt - så at sige.

Vi får et fint indtryk af de udfordringer, der nødvendigvis har været, lige fra jordskælv til forsinket bagage og japansk bureaukrati. Og vi får nogle fine karakteristikker de vidt forskellige personligheder, som de tre pionerer har haft og bruger på vidt forskellige måder i det store land mod øst.
Vi får en fin gennemgang til optakten mod og sejren ved Andelsbevægelsens opståen i 1920erne, og vi får også meget både brede og detaljerede skildringer af, hvorledes noget så ekstraordinært som opbygning af landbrug kan skabe venskaber for livet.
Vekselbruget mellem kvæg og mejeribrug kombineret med eksempelvis samspillet med den danske folkehøjskole har således sat sig meget store spor i det japanske landbrug, og det er flot så meget, der er gjort ud af også billedsiden af bogen, der er med til at understøtte både det historiske og det blivende.

Jan Grue
Hvis jeg falder
190 sider
Gutkind

Det er helt utroligt, hvad Jan Grue kan med få ord. Han er født med en muskelsygdom og afhængig af en kørestol for at kunne fungere i en verden, der ikke er bygget til ham. Han tager os i bogen her med på en fysisk og mental rejse gennem det slidsomme arbejde, der er nødvendigt for, at han kan leve det liv, han ønsker.
Vi andre kan nok have lidt svært ved at balancere over et bette vandløb eller være forsigtig, når vi lejlighedsvis skal have den skarpeste kniv i skuffen. Jan Grue derimod skal HELE tiden passe på, hele tiden arbejde hårdere og længere for alligevel at få  mindre udbytte ud af tingene end vi andre, og dermed bliver han en kraftfuld stemme i holdningerne til og diskussionen om, hvorvidt handicappede og deres muligheder i samfundet bliver set nok og forstået nok. 
Der er en del hoppen frem og tilbage i bogen, så det kan være en lille smule svært at holde fast i den røde tråd, men på en eller anden måde er emnet så vigtigt, at man hurtigt kommer på igen.
Forfatteren benytter sig succesrigt af en blanding af filosofiske citater og referencer til virkelige mennesker som Roosevelt og Skarstein og romanfigurer. Det er godt skruet sammen og en understregning af, at ligegyldigt, hvor man kigger hen, så forbliver handicappede på en eller anden måde i et parallelsamfund i livet. Det værende sig på jobbet, i studiemiljøerne og i familielivet. Og efter endt læsning spørger man sig selv, hvis ansvar, det mon er, at samfundet ikke er indrettet, så alle med lige ret problemfrit kan gøre brug af det.
Udover at Jan Grue i sin fortællinger viser os, hvor meget usynligt arbejder, der skal til for at frembringe det synlige, så reflekterer han også på sit eget syn på ANDRE handicappede og DERES udfordringer. Det er modigt. 

 

Forestil dig du har et barn som kan se ting, ingen andre kan, og som kan lære ting, ingen andre kan. Og du er så angst over omverdenens reaktioner eller andet, at du opfordrer barnet til at holde sine egenskaber hemmelige.
Så vil du opdage, at denne hemmeligholdelse har sin pris. Bl.a. når en politidetektiv drager ham ind i jagten på en morder, der slår til fra den anden side af graven.
Stepen King er på noget af sit bedste og fortæller en skræmmende og rørende historie om tabt uskyld og de prøvelser, der tester vores forestilling om, hvad der er rigtigt og forkert.
Når King altid griber os, er det fordi han bruger thriller-teknikker til at tale en bestemt sag.
Den her gang er det nummeret over moral og etik.
Bogen er en kraftfuld påmindelse om, at vi altid skal forsøge at gøre det rigtige og altid forsøge at stå op imod det onde.
Der er masser af bomber, lig, kidnapninger, indsatsstyrker og sprænghætter i bogen. MEN det er kombinerret med den sædvanlige, formidable King-spænding kun indpakningen af en vision til læseren om at forsøge at holde sig på dydens til tider meget brede sti. Det får man det bedste liv med.