Det her kunne godt gå hen og blive en lille bestseller. Det fortjener den i hvert fald.
Der er gennem tiden udkommet en pæn bunke litteratur om kunsten at blive gammel, og hvad man nu skal stille op med al den tid, og hvori udfordringerne mestendels består osv osv.
Meget af det er tydeligvis skrevet på autopiloten som led i at følge behov og efterspørgsel.
Det her nye skud på sensommer-stammen tager derimod sin læser ved hånden og på en seriøs og kærlig og overskuelig måde guider dig ud på det åbne terræn, som det nye liv består af.
Nye liv?
Ja, 
For som forfatteren skriver:
Fra pedel til rebel - efter vores lønnede arbejde kommer en periode, hvor vi har muligheden for vores eget stille oprør.
Oprør behøver jo, sådan forstår vi det, ikke være vildt og voldsomt. Men en ganske rolig overvejelse om, hvorvidt man skal føje ekstra dimensioner til ens liv og sløjfe noget andet.

Man bliver simpelthen glad i låget af at læse bogen her. Med undertitlen - om kunsten at blive ældre og skabe mening og glæde.
Det har forfatteren så sandelig efterlevet.
Hun er selv i tresserne og er ikke bange for at dele ud af egne erfaringer -, f.eks. i parforholdet, hvor det typisk ses, at en af parterne lige pludselig går hjemme - alene eller sammen med den anden, og hvordan finder man så lige den rytme.

Godt spørgsmål. Og spørgsmål er Anette Ravn gode til at stille i bogen, hvor hun kalder dem noter, til brug for læseren, der så kan tage stilling til:

Går du og gemmer på en smerte i forhold til dine børnebørn, som du gerne vil dele med nogen?

Hvad vil du gerne give videre til dine børnebørn.
Hvilke tanker gør du dig om døden?

Hvordan vil du øve dig i at være mere i nuet?
Hvilke tanker og følelser undertrykker du?
Hvordan kunne du tænke dig at gøre dit sexliv bedre?

Hvornår har du sidst mærket kærligheden flyde.
Hvordan viser du modet til at eje din egen visdom?

En af de helt store styrker ved bogen er, at kapitlerne er pænt korte, og at spørgsmål kun stilles tre af gangen. Vi bliver aldrig overvældet af ord, ord, ord som i mange selvhjælpsbøger men er derimod vidner til de erfaringer, forfatteren selv har gjort sig uden, at det på nogen måde bliver for meget, idet den erfaring bliver omsat til visdom og særdeles brugbar læsning for alle vi andre.

 

En massiv kleppert, en dejlig læsning og en fornem opfølger til forfatterens forrige roman Damaskus.
Stilen holder, sproget holder, spændingen holder. Helt vildt og fantastisk at vi har så dygtig en forfatter blandt os.
Iben er eminent til at sammenkæde geografiske hot spots, agentvirksomhed, terrorisme, FE og så de mere bløde og psykologiske værdier som tillid, hjælpsomhed og skønhed.
Et terrorangreb i Tivoli i København under en koncert kunne være en lækkerbidsken for diverse terrororganisationer. Undercoveragenten Sigrid Melin får nys om, at et sådant angreb er på vej. Hun får det afværget blot for at få informationer om, at flere angreb er på vej.
Hvem der så er de egentlige bagmænd bag planerne, det bliver Sigrids opqave at finde ud af.

 

Det får hende langt omkring, både geografisk og følelsesmæssigt. Og læseren kommer rundt sammen med hende og får lov at stifte bekendtskab med mange, forskellige typer i et persongalleri, der for alles vedkommende virker troværdige som personer, faste i kødet og helt sikkert i en sløret form for manges vedkommende er et menneske, Iben selv er stødt på i sin omfattende research.

Samtidig er det en fornøjelse atter en gang at stifte bekendtskab med Melin, der kan være lige så oprørsk mod ordrer og autoriteter, som hun kan være modig og frejdig, når det virkelig gælder.
Et godt spejlbillede at sætte op foran os.
En fantastisk lækker, sammenskruet roman.
 

 

Mon Michael Falch sender sin yndlingsstartopstilling til Kasper Hjulmand før en kamp og hvorfor? Hvad ser Michael Falck i Yoko Ono? Hvad stillede Michael Falch op, når kone og døtre tvang ham med på tøjindkøb? Hvordan klarer Michael Falch sin afasi-migræne? Og hvor i Tyskland bliver folk lige pludselig star-struck over at se Michael Falch, hvor han pludselig befinder sig i et byggemarked i Harrislee.

Alt det og meget, meget mere får vi svar på i en ganske interessant biografi, der er et solidt statement med beskrivelse af den dagligdag og alle de op- og nedture, som dramatiserer en musiker og et menneskes hverdag.

Bogen er så reel og hverdagsaftig, at man skal være ynder af det dagligdags og hverdagslivet for at få det fulde udbytte af bogen. Der er ikke meget star over bogen, og det er ganske klædeligt, at vi bliver vidne til de kriser af alle mulige forskellige slags og størrelser, Michael har været udsat for som paralleler til det alkoholforbrug, han har været så åben omkring.

 

Vi er i godt selskab med en god storyteller, når Falch folder sig ud i bogen og holder tilsyneladende ikke noget tilbage. Det skulle da lige være længde og dybde i de enkelte sekvenser. Han tager hul på mange emner, trængsler, opture og processer, der fortjener mere end et skud elle to, men man må jo heller ikke kede sin læser, og når det nu skal være, så hellere for lidt end for meget. Læseren skal jo også blive og forblive nysgerrig.

 

Dejlig læsning, såvel om kærlighedslivet og musikerlivet, begge fyldt med succes og store udfordringer. Nøjagtigt som de flestes. 

Lars Fomsgaard
Lær at styre dine tanker og følelser
268 sider
Lars Fomsgaard 

 

En bog man aldrig rigtigt bliver færdig med, og med en masse gode forslag og referencer der kan bidrage til øget livskvalitet. Som eksempel kan nævnes, at nærværende boganmelder allerede efter første gennemlæsning har neddroslet sit mobilforbrug mere end dramatisk.

 

 

Så tager forfatteren brodden af ovenstående leveregel ved omgående at tilføje.

Hvis hver dag lyder voldsomt så én gang om ugen eller HVORDAN DET NU PASSER.

Øh hvad....??

Det vil sige, der er frit valg på alle hylder i forhold til, hvordan det nu passer.

Måske passer det slet ikke. Er det så ikke ligemeget, det hele, hvis man sådan selv kan bestemme?

Fomsgaard er god til at påpege, hvordan man kan rette sin opmærksomhed mod noget mere ophøjet, hvis man f.eks. bliver irriteret over, at en fugl skider på ens nye ruskindsjakke. Så skal man takke for, at Gud ikke gav køerne vinger, for så bliver man fyldt med taknemmelighed. Et karikeret men godt og forståeligt billede. 

 

Han er også god til at fortælle, at det bedste, man kan gøre, er at bruge en terapeut/behandler så lidt som muligt og finde sine egne veje ud af ens problemer. Så kan det jo lyde lidt selvmodsigende, at forfatteren nu og da lægger op til, hvad vi burde, og hvad vi nok ville kunne profitere af.

Prøv i weekenden at lægge din mobiltelefon et andet sted, end du plejer. Osv. osv.

 

 

 

 

 

 

Et rigtig godt bud, hvis man er enten fascineret eller skræmt af den politik, der bliver ført, og de magtstrukturer, Kreml har iscenesat og om den indflydelse, oligarker kan have, hvis de er in, og hvor hurtigt, de kan falde i unåde og med et pennestreg eller et blik blive out. 
Vi får romanwise et glimrende portræt af, hvordan mangt og meget foregår i gedulgte magtkorridorer i Kreml, og selv om romanen er fiktion, betyder det ikke, at det ikke også er sandt, som det hedder på bogens bagside.
Naturligvis handler bogen om, hvordan Vladimir Putin har cementeret sig som det russiske riges ubestridte hersker. Men langt mere handler den om et folk, der på mange måder har været nødt til at lukke øjnene, bevidst eller ubevidst, for den undertrykkelse og den åndelige fangenskab, der hersker i det store land.
Med et meget højt intellektuelt tilsnit og en stor indsigt i, hvordan læseren bliver inddraget i en handling og nogle komplekse strategier, som muliggør fastholdelse af magt. Naturligvis svirrer det med russiske navne, med kendte episoder som Angela Merkels rædsel for Putins hund og med barske ord om KGB, tro det eller lad være. Men lige så meget bliver vi mellem linjerne vidne til, hvordan barbarer og tyranner i den grad har være nedarvet i århundreder og sat sig så hårdt i den russiske folkesjæl, at den almindelige indbygger snart ikke ved, hvad man skal tro.
Bogens hovedperson er nærmest taget ud af virkeligheden og har i den grad været en af Putins fortrolige, hvorfor man må antage, at det er mere end tilfældigt, at bogens bagside indikerer, at alt i bogen er virkeligt.

 

 

 

Det er bare så fedt at være vidne til udviklingen i Leines forfatterskab. I hans forrige bog, som du kan linke til forneden, havde han skiftet stil til thriller- og spændingsgenren, hvor Karoline Blicher fremstod skarpt som en højreorienteret og russiskvenlig politker.
Leine har så mange ord i sig, så mange oplevelser, der skal ud, at man bliver betaget og bjergtaget af hans fortællestil og forestillingsevne.
Man bliver vanvittig af, at bogen ikke er tykkere, eller at man ikke har Leine i lænestolen ved siden af til at fortælle noget mere, mere, mere.
Denne gang kompromitteres Karoline af sin fortid i det russiske, hvor hun har haft fingene lidt for meget nede i diverse spionsager og -tjenester. 

Spionromanens store styrke er de genkendeligheder, vi møder undervejs, og som får os som læsere til lige pludselig at blive involveret i storpolitik og diverse plots. 

Hillary Clinton, Rufus Gifford,  Steve Bannon, Vladivostok, Tor-browseren, Katellet, FE, Murmansk, Donbas, Khrustjov, Stalin, Sankt Petersborg og alt det andet, som vi kender så godt.

Romanen er super velskrevet, man glider gennem handlingen og favner alt lige fra Karolines formandsskab for Liberale Demokrater til bevågenhed og beskyttelse fra de inderste cirkler i Kreml.

 

Det er en modig og spændende kamp for Leine at begive sig ud i at lade virkelige personer optræde i hans fiktive univers. For nogle forfattere lykkes det og bliver troværdigt, for andre falder det hele til jorden med et brag. 

Leine har formatet til at kunne det. Helt nøjagtigt hvordan, han gør, det kan vi ikke umiddelbart afkode. Men han ikke bare slipper afsted med det. Han skaber en fortælling med de kendte personer og geografiske locations som spotpunkter på et niveau, så bogen på mange måder og NÆSTEN kan virke lige så sandsynlig som dagbog som en spændingsroman.

Læs om Leines forrige bog her:

 

 

 

En familiekrønike af de store, hvor vi nu er nået til den halve snes af udgivelserne.
Så vi taler om en krønike af de store - både indholdsmæssigt og kvantitativt.
Foreløbig er der altså udkommet ti bind om familien Winther, hvor Babette og Christian i 1903s Trondhjem er vendt tilbage til hjemstavnen for at skabe sig et nyt liv. Men fortiden spøger....
Hvad kan man sige på godt dansk? Nissen flytter altid med, det gør den idag, og det gjorde den i begyndelsen af 1900-tallet.
Og som Henrik Ibsen så klogt siger på en af bogens første sider:
Familielivet er visselig ikke altid så rent, som det burde være.
Og det får vi bestemt syn for savn for i, mon det virkelig ER slutningen på en fængslende serie.
Forfatteren er fortsat rigtig god til at opbygge både de store dramaer såvel som de små hverdagsdramaer som usagte uoverensstemmelser mellem:

Tavsheden lagde sig mellem dem, kun afbrudt af bjælderne på en slæde, der kørte forbi udenfor.

 

Spændende at læse hvordan det bedre borgerskab fra dengang tackler konflikter, og hvordan selv penge til velgørenhed kan blive kimen til små, lånte øjne, diskrete hentydninger og ryk i herrernes mundvige.

Katrine Wessel afviger ikke i sin form om at lade pæne mennesker levere stof til det subtile, det som ingen rigtig har lyst til at tale om, men kommer til det alligevel.
En dejlig bog fyldt med mistro, konfliktskyhed, utroskab og, hvad der nu hører til på en menneskelige side.

 

A good read som man siger. Endnu en god en fra Katrine Wessel. 

 

Man skal være indstillet på grumme detaljer og direkte intimiderende og MEGA grænseoverskridende oplevelser, hvis man skal godt igennem bogen. Det er bestemt en læseoplevelse, sproget fungerer rigtig godt, og forfatterne tager det ikke så nøje, at plottet nærmest er lagt for vores fødder ret tidligt i bogen. For det er læseoplevelsen, der tydeligvis betyder noget for forfatterne.
Og oplevelsen fejler ikke noget.
Man kan så sige, hvorfor skal der være to forfattere til at finde på noget, når én helt sikkert kan gøre det. Det forvirrer måske stilen en anelse, når man ved, der er to kokke på og i forvejen kender meget til Sara Blædels skrivestil.
Ellers er der bestemt ikke en finger at sætte på værket.
Små overraskende vendinger og "opfindelser" er der også plads til.

Reaktiv og Personfarlig afdeling....
Hvad mon det er??

Vel en omskrivning af den rigtige  reaktiv efterforskning og personfarlig kriminalitet. Forfatterne har vist haft en lille fest med at finde på.
Udmærket krimi her i sommervamen eller -regnen, eller hvad vi nu har behov for at blive underholdt i.

 

Meget nærværende og aktuelt med henvisninger til f.eks. Aftenshowet og Go´aften Danmark, Tisvildelej, Brandts Klædebabrik, B.T. og droner, og forfatterparret er gavmilde med lokationer og genkendeligheder, der får krimi- og hverdagselskere til hurtigere at komme igennem bogen. For den er let at komme igennem, hvilket er det helt rigtige sprogflows fortjeneste. 

 

Dyre drinks, store beløb, dates på Cote D´Azur, hotellegender der bliver dræbt, velhavende skuespillere, dans i gaderne i Cannes.
Romanen afspejler på en romanceagtig og meget blød måde det farverige spektrum af mennesker, der bor på et sted, der er synonymt med rigdom og rigdom.
Som i rigdom. Pengenes antal er kun begrænset af fantasi og stjernehimmel.
Karakterne i romanen afspejler den mistanke, man altid har, når fokus sættes på storhed og vanvittige summer: Menneskelig utilfredshed, tilværelsen er ikke, hvad den skal være, og den kan næppe blive bedre, selv om den næste milliard venter lige om hjørnet.
Handlingen er i og for sig ret basal. Og er hørt før. Ariana Theodosis lever et fashionabelt liv i Los Angeles. Hun arver efter sin græske bedstemor et gammelt, fransk hotel, som ingen i familien ellers kender til.
Da det altså nu ligger i Europa, nærmere betegnet Cannes, må Ariana på en flyvetur til Frankrig for at inspicere hotellet, der både er slidt og forsømt.
Men Ariana fornemmer alligevel fortidens glamour og stjernestøv, og nu står hun med et valg. Skal hun bruge lejligheden til at begynde forfra.

Det siger hun selvfølgelig ja tak til, og det er spændende at se, hvorledes en, undskyld udtrykket, forkælet wanna be-skuespillerinde fra LA udvikler sig menneskeligt mod at hvile i sig selv og ikke at stræbe efter ydre succes.

Sideløbende med den menneskelige udvikling bliver vi vidne til, hvordan hemmeligheder kan binde og baste mennesker til at måtte begrænse sig i deres livsudvoldelse. Af nødvendighed. Også DET er spændende.
For hvad er ægte, hvad er sandhed, og hvad er næsten ikke til at bære.

En fin roman der er skrevet ganske vist med et dybt spor af glitter og glamour, den slags kan man godt blive træt af, hvis der ikke er noget bag facaden. Men skal vi være metaforiske, så ER der netop noget bag ved facaden i romanen her. Det gør den både læsbar og indsigtsfuld.