Tirsdag, 2. Juli 2024 13:13 |
Hans Peter Madsen Hyldemeter 180 sider Turbine
Rimeligt korte kapitler, nogle steder kun et enkelt ord på hver side. Hurra. Hvorfor vi siger det, ved vi egentlig ikke. Men der er et eller andet over denne debut fra forfatteren, der er umådeligt tiltrækkende. Den er tilpas skør til, at den fint kan indgå som led i de mange hyldemeter reoler, en grundig læser af dagens litteratur må have. Den er skrevet i en form, så ordene flyder, og det bliver sproget og udsagnene, der kommer i centrum. Fortællestilen er fin, hovedpersonens iagttagelsesevne fin og detaljeret. Fortæller smager på ordene, eksperimenter med sine sætninger. Som om forfatteren vil indvie os i sine kvaler med at få skrevet den rigtige sætning. Det er flot, når man tænker på, at det er der masser af forfattere, der har de allersværeste kvaler med. Det hører vi ikke så meget omn. Nu ved vi, at det og sammenhængskraften i en bogs sproglige opbygning kræver tilløb. Læs bogen og nyd den. Det vil du gøre på en helt anden måde, end når du giver dig i kast med de velkendte og floromvundne kapitler i næsten enhver anden bog. Humoren står på lur, det gør logikken med bogens egentlige formål ikke altid, det må være op til læseren, og det er mere end udmærket. Fin debut. Så absolut. |
Senest opdateret: Onsdag, 3. Juli 2024 11:43 |
Mandag, 1. Juli 2024 13:53 |
Morten Schøler Ingeniørens rolle 256 sider Canpublish Har man ikke synderligt forstand på en ingeniørs arbejde, endsige hvis man ved for lidt om det til, at man umiddelbart kan respektere og værdsætte det, ja så sætter man pris på det på en helt ny måde efter at have læst denne rigt illustrerede bog. Kun et par enkelte småting undrer i mesterværket her. I en ramme på side 179 lister Schøler en række forfattere op og fortæller om alle, hvorfor ingeniøren har en rolle i netop den bog. Undtagen i Ernest Hemmingways Farvel til Våbnene. Her står der bare "En flugt med dødelig udgang under Første Verdenskrig". Under et afsnit om jernbaner undrer det også, at den 3.000 kilometer lange Leopoldino-jernbane i Brasilien ikke er nævnt. Den er ganske vist sammenlagt af alle mulige jernbaner gennem årene, hvilket kunne være en forklaring. Der er sikkert gode grunde til begge dele, og fred være med det. Mange andre jernbaner verden over er da heller ikke nævnt.
Når det så er sagt: Her er tale om et så gennemarbejdet og lødigt projekt, så lærerigt, så historisk velbevandret, at man kan bruge dagevis på at dykke ned i det. Hovedvægten er lagt på ingeniørens rolle i litteraturen, hvad de gør der, hvor de befinder sig. Et ganske spændende og vel egentlig overset emne i sig selv. Når man så samtidig får en lang, lang række detaljer at vide om ingeniørmæssige bedrifter, om historiske personer, om lande, om den græske mytologi, om Proust, Sartre, Simone de Beauvoir, om et hav af lokaliteter rundt om i verden, om forfattere, om H.C. Andersens fascination af teknik, om regnestokken, om lommeregnere, om alt det der har betydning for ingeniørens arbejde, og hvor på kloden hans indsats har været uundværlig, ja så er der kun een ting at sige. Bravo.
Topsøe, Tietgen, Andreas Mogensen, Ole Rømer, Anton Hasting, folk der for alvor har betydet noget og har haft kæmpeindflydelse på Danmarks ingeniørmæssige virke, ja sågar Peter Faber, der var cand. polyt. og direktør ved Københavns telegrafvæsen, er også krediteret for deres virke. Fantastisk. Sågar alle nobelprismodtagere med ingeniørfortællinger er listet op. Fra Bjørnstjerne Bjørnson i Norge til Olga Tokarczuk i Polen. Hvilken viden og research. Læs også om Alexander Dumas, der skrev De Tre Musketerer, og som i 1851 faldt i unåde hos Napoleon. For bare at nævne mere vidensstof som Faust og Maigret. Sågar Winnetou, indianeren der sammen med Old Shatterhand, oprindeligt Karl og ingeniør blev opfundet af den tyske Karl May, hvis spil i parantes bemærket stadig opføres i Bad Segeberg i Nordtyskland.
Sådan kunne man blive ved med at tænke og fabulere med baggrund i en bog som denne, der kan give en fabelagtig viden over mange, mange aftener i godt fortællerselskab. |
Senest opdateret: Tirsdag, 2. Juli 2024 09:19 |
Lørdag, 29. juni 2024 10:46 |
Claire Daverley Samtaler i natten 480 sider Hr. Ferdinand Stille, melankolsk, sød og blid. En lækker debut fra en forfatter, man ikke kan andet end at få sympati for. Hun skriver betagende, indlevende og engageret. Ingen forstillelse eller bedrevidenhed. Hun er totalt i øjenhøjde med læseren. Will og Rosie går på samme gymnasium. Will har en noget blakket fortid, hvorimod Rosie er meget jordbunden og regelret. Will føler sig øjeblikkeligt tryg ved hende og begynder at åbne sig op for hende. Endda første gang de taler sammen. De to bliver tætte venner, selv om deres veje for fremtiden peger i hver deres retning. Deres ambitioner er at forblive venner, men følelserne trykker på. Skal de blive et par; det ved de vist næppe selv, mens omstændigheder som lokaliteter, job, steder og partnere in between sætter forholdet på prøve, - og dog forbliver de venner. De slås, de griner, de pjatter, de ignorerer hinanden og opsøger hinanden igen. Og forbliver venner. Wow. Hvem kunne ikke tænke sig en sjæleven for livet. Hvem kunne ikke tænke sig at være fortrolig med et menneske og overvinde kriser, ægteskaber med andre, tragedier - og først og fremmest -, at overveje om det var vedkommende, man kunne haft et bedre liv med. Historien føles ganske ægte, man reflekterer over sit eget liv undervejs og spekulerer på, hvorfor der er personer eller situationer i sit eget liv, man har så svært ved at slippe. Skal man, kan man, eller er det meningen, det skal bruges som tegn, som noget brugbart til at komme videre. Bogen er smukt skrevet, men en god tegning af både hoved- som bipersoner. Bogen prikker til læseren. Husk at gribe chancen, når den er der. Lige pludselig er den væk, og livet kan føles voldsomt smertefuldt. |
Senest opdateret: Søndag, 30. juni 2024 10:05 |
Sigurd fortæller om Danmarks nye konge |
|
|
|
Lørdag, 29. juni 2024 09:56 |
Sigurd Barrett Sigurd fortæller om Danmarks nye konge 112 sider Politikens Forlag Naturligvis måtte Sigurd komme med en bog om Danmarks nye konge. Ikon-forfatteren har været med hele vejen, når der er sket noget, også gennem den tidligere historie, fortalt på alskens underfundige måder. Vi får som sædvanligt mange overraskende ting at vide, som børn vil kunne have glæde af i al evighed. Vi er med helt inde i motorrummet, da den nu tidligere Dronning Margrethe underskriver abdicerings-papirene og "rakte papirerne videre". Lige her kan det undre, at Sigurd ikke nævner, at hun rakte papirerne videre til statsministeren. Ellers bliver hans valgsprog analyseret godt, vi er også med til festivitasen, da kronprins Christian fylder 18, ligesom vi naturligvis er med, da John Donaldson følger sin datter op ad kirkegulvet til Danmarks kommende konge. En nydelig bog. |
Senest opdateret: Søndag, 30. juni 2024 09:32 |
Tirsdag, 18. juni 2024 19:32 |
Anne-Pia Jørgensen Veinder 116 sider Trykværket Bogen her vækker mange forskellige følelser. Nogle gange er det svært at finde ud af, hvad et venskab er for en størrelse. Om man skal finde sig i alt, hvor langt det rækker, og hvornår man skal tage de opgør, der ligger lige for, og så de fjernere og lettere tilslørede. I bogens begyndelse finder man ud af, at der er da et eller andet tuskende galt mellem de to, en eller anden ublid form for puppe de to veninder, Siri og Mona, har lullet sig ind i. Vi er i deres barndom, og mistilliden, spydighederne og fordømmelserne står i kø imellem de to. Vi tænker, jamen her er da en masse grundkonflikter, som helt sikkert vil påvirke de to resten af livet. Hvad de på en vis måde også gør. Men forholdet modnes, Siri og Mona forbliver meget tætte og nu en anden måde, klart nok, end i barndommen. Nu kan man tale om tingene. Dybest set handler bogen om, hvad et venindeforhold er, på godt og ondt, og der er mange reflektioner, man som læser kan bruge til at fofrsøge at afæske, om de forhold, man selv omgiver sig med, er det, man ønsker sig, eller om man skal korrigere for visse ting undervejs, om det er muligt, hvordan man gør, om den anden er villig til at indlede den svære samtale. En lille, men klog bog, der lejlighedvis river godt op i følelsesregistret. |
Senest opdateret: Tirsdag, 18. juni 2024 19:44 |
Tirsdag, 18. juni 2024 10:23 |
Claus Grymer Fryser mig til klarhed 37 sider Brændpunkt
Der er noget forløsende, godt og lækkert over Grymers nye digtsamling. Et digt handler om den manglende tro på lykken. Og så indfinder den sig lige pludselig. Hvor livsbekræftende er det lige? Et andet handler om nuets kraft, at om man vil det hele eller, man er ingenting, så vil man noget mere. Autoriteten, lægen, har svært ved at få ordene ud og må hjælpes på vej af patienten. Lykken er glimtvis, og hvad kan man mere forvente end ind imellem at være glad. Tror man ikke på Gud, så har man kun sig selv. Og hvad hvis man så heller ikke tror på sig selv. Gode kontante og så alligevel så poetiske ord sammensat på så få sider, at det næsten gør ondt at tænke på, det så hurtigt er slut.
En digtsamling der klart har noget at byde på som Claus Grymers øvrige, som du kan finde ved at skrive hans navn i søgefeltet til venstre.
|
Senest opdateret: Tirsdag, 18. juni 2024 10:39 |
Tirsdag, 18. juni 2024 09:23 |
Max Ulrich Klinker Stamina 540 sider Brændpunkt OMTALE: Max er rigtig god og spændende med sin pen. Igen har han forfattet en diger bog som direkte fortsættelse af Pastorala om væsentlige begivenheder under 2. verdenskrig. Er man glad for hans skrivestil, bliver man ikke skuffet over Stamina. Og er man glad for at læse litteratur og romaner om 2. verdenskrig, så er det her noget af en lækkerbidsken. Vi følger livet blandt flyvere i de første år af krigen. Grin, grumhed, latter, sang, dødsforagt og alvor. Forfatteren er super til at gribe stemninger og miljøer, f.eks. da et tysk fly nødlander på en engelsk base eller med et godt indblik i briefinglokalet på flyvebasen eller, mere end historisk opsummering, da hovedpersonen og hans forlovede møder navnkundige Henrik Kaufmann i Washington. Selv fortæller forfatteren, at mod er den egenskab, han værdsætter højest, hvilket da også er kendetegnende for ham selv, idet det kræver mod bog efter bog at holde fast i temaerne fra 2. verdenskrig. Men når modet så resulterer i succes, som disse bøger vitterligt er (kåret i 2021 som værende blandt de 25 bedste bøger det år), så tager man for alvor hatten af. God gået Max. |
Senest opdateret: Tirsdag, 18. juni 2024 09:40 |
Tirsdag, 18. juni 2024 00:00 |
Winnie Johnsen Skønheden 140 sider Brændpunkt
En bog man der absolut giver os noget at tænke over. Hvor møder vi betagelsen, der kan vende op og ned på ens liv? Hvilke relationer bliver man så benovet over, at ens liv kan forvandles til et mareridt? Er der en psykopat derude, på jagt efter et godtroende offer? Forfatteren går lige til stålet. Der er ikke mange, sproglige finesser, som leder en godt og sikkert ind i handlingen. Sproget er bestemt ikke det bærende i bogen. Det er handlingen, der leder os brutalt over stok og sten. En særdeles velhavende mand bliver besat og opslugt af en smuk kvinde. Den får hele armen med dyre rejser i hans privatfly til hans besiddelser rundt omkring i Europa. De gifter sig, og hans formue bliver mere eller mindre formøblet. Af en kvinde der udvikler sig fra at være en ydre skønhed til at være en indre djævel. Træk hun må have med sig fra barndommen. Ligesom han har træk med sig, der gør det muligt at blive indfanget. Vi følger som læsere med fra sidelinjen, når de to holder fantastiske middagsselskaber, hvor alle implicerede inklusive læserne godt kan mærke, der er noget ravruskende galt. Også den riges advokat, som blot kan stå og se på, at pengene efterhånden og sikkert og på kriminel basis forsvinder. Advokaten der også viser sig at være en anden end først antaget. En ganske spændende bog med forskellige lag. Den er læst på et par timer, og der er ikke meget dont tell it show it over bogen. Bogen er mest beskrivende, og sprogligt og dialogmæssigt kunne den nok være strammet op. Men vi fanger budskabet, og det er hele læsningen værd. Nogle gange behøver man ikke en fin indpakning for at mærke, hvad forfatteren vil. Udmærket arbejde. |
Senest opdateret: Tirsdag, 18. juni 2024 10:05 |
Torsdag, 23. maj 2024 15:03 |
Ulla Terkelsen I min tid 320 sider Politikens Forlag En sværvægter i det danske medielandskab har begået en sværvægter af en bog. For det første er den pænt tyk, for det andet er den formidabelt skrevet, og for det tredie er den gennemsyret af den indsigt og de analyser, der kendetegner Ulla Terkelsen efter et langt liv som reporter. Naturligvis kommer vi langt omkring i bogen, Berlin, Washington, Tjekkoslovakiet, Århus, Holbæk, påskemarcher, fredsmarcher, Balkan, Langesø Slot, alle de steder der har været en del af Ulla Terkelsens tid. Det er såmænd interessant nok. Men det mest interessante er, hvor slående og perfekt, Ulla i sit sprog pejler sig ind på detaljer, der for, vil vi påstå, næsten alle andre skribenter ville blive til en kedelig og rutinemæssig udlægning. Under Ullas hånd bliver de mest kedelige ting sprællevende. Det er en af årsagerne til, at vi her på Bogsyn ærgrer os over ikke længere at kunne følge Ulla Therkelsens klogskab og visdom i Jyllands-Posten. Der så i stedet nu bruger hendes dengang lyslevende spalteplads til fuldstændigt forudsigelige analyser og synspunkter, ingen nævnt, ingen glemt, men det er en anden historie. Og dog -, så mangler vi farverige personligheder i medielandskabet, og derfor er det så glimrende, at hun har sendt denne bog på markedet, der i tilbageblik vidner om en tid, hvor man som journalist kunne sælge varen direkte, objektivt og uden et sekund at være i tvivl om det vigtige i budskabet. Og hvor hendes egne oplevelser kommer i spil, når hun skal berette om historiens gang. Hendes interesse for historie og indsigt og viden om krige og konflikter fornægter sig ikke.
|
Senest opdateret: Fredag, 14. juni 2024 15:06 |
Torsdag, 23. maj 2024 15:01 |
Maria Julius Hansen (fortalt til Marie Nørgaard Wiliams befrielse 225 sider Grønningen En grusom og tragisk historie der taler til os alle, og hvor man skal have et hjerte af granit for ikke at blive dybt berørt. På hospitalet får et forældrepar at vide, at der ikke er mere, de kan gøre for ens syge barn. Det skal dø. Enten ved at respiratoren bliver stoppet eller ved at lade naturen gå sin gang. Hvad i alverden skal man stille op? Hvor går man hen med den sorg? Hvem ved, hvad der lige nøjagtigt er kollapset inde i en? Den livsglade, lille dreng, der førhen var en lykke og havde en uomtvistelig lykkelig plads i midten af en familie, indtager nu en helt anden plads og tager opmærksomheden på en helt anden måde. Familien går i opløsning, fordi det ubærlige netop er - ubærligt. I bogen følger vi moderens kamp med sig selv, berøringen med hospitalsvæsenet og siden kampen Wiliams far, hvor de to ser meget forskelligt på, om Wiliam skal dø eller leve videre. Det er stærke scener, vi som læsere får kastet op i øjnene. Hvad kan være mere svær at håndtere midt i en gigasorg end det at være på kant med den anden part, man netop i den situation, skulle have alliance med. Noget der ville have slidt mange mennesker ned til gulvbrædderne. Men, fornemmer vi, Maria Julius Hansen har været det igennem, som de fleste af os kun oplever på film. Her bliver filmen udspillet totalt for os og består af klip så klare og fine, at man får den der helt særlige følelse af, at alt andet er ligegyldigt, bare mine nærmeste er sunde og raske. En fantastisk bog. |
Senest opdateret: Fredag, 14. juni 2024 15:45 |
|
Onsdag, 22. maj 2024 18:52 |
Jørgen Mogensen Den tossede tegner 88 sider Tegneseriekompagniet
Selv efter alle disse år er Jørgen Mogensens streger universelle og evigtgyldige. Hvem kunne ikke tænke sig at tegne en betjent på et plankeværk, når man er ved at blive overfaldet af en røver. Og være stensikker på, at betjenten stepper lyslevende ned fra plankeværket. Og når man er ved at blive overfaldet af en løve, tegner man et andet jagtoffer, så man selv slipper fri. Eller hvad hvis man pludselig ikke kan komme ind af sin hoveddør, så tegner man naturligvis en måtte, hvor nøglen ligger under den. Sådan noget gjorde tegneren Jørgen Mogensen elsket og utraditionel. Han forstod det legende og kreative i os allesammen og satte streger på det kloge ved os mennesker: Vi finder altid på noget. Han så det skæve i os, det der vil fri af konformiteten og normerne, og som bare ønsker at løse situationer, komme videre og leve livet fuldt ud. Hvem har ikke lyst til det..... Ikke alle gør det, og hvor er det så godt, vi har dygtige tegnere til at minde os om mulighederne. Gennem mere end 50 år stod Jørgen Mogensen for den ugentlige satirestribe Poeten og Lillemor, men talentet rakte langt ud over det. Den produktive tegner var medvirkende til at udbrede dansk tegnesatire et vældig godt stykke ud over Danmarks grænser. Nu har Tegneseriekompagniet samlet en lang række af hans tegninger fra halvtredserne, hvor man undervejs både klukler og skraldgriner over den fantasifuld, absurditet og evne til at materialisere alt, som man lige behøver for at have det ved hånden. En glimrende udgivelse. |
Senest opdateret: Onsdag, 22. maj 2024 19:21 |
En vinter, ti somre - og et efterår |
|
|
|
Lørdag, 18. maj 2024 10:41 |
Mogens Fjord Christensen En vinter, ti somre - og et efterår 239 sider Hovedland Forfatteren er god til at skabe stemningsbilleder, udgivelsen her er ingen undtagelse. Vi får en række nedslag over det mere end halve århundrede spændende fra 1942-1989. Det er tydeligt, forfatteren har haft en fest med at opsummere og beskrive forskelle og udvikling i de årstal, han selv har haft størstedelen af sine leveår i. Det er også mærkbart, og det kunne have været det endnu mere med lidt flere specifikke antydninger -, at samfundet har udviklet sig fra at være krigsbesat med tyske kommandoråb, musiceren i skoleklasserne på violin, overtøj på varmeapparater - og ikke radiatorer -, og så til firserne med Berlinmurens fald, hvor skovkirkegårde er ved at blive rigtigt IN, hvor folk rejser ud, og hvor samfundet forlængst har udviklet sig til, at mere og mere og flere og flere flytter ind til byerne. Fint nok, og researchen ser også ud til at være på plads. F.eks. er to af hovedpersonerne i 1975 i London for at bo på Hotel Waldorf, der nu godt nok hed Waldorf Hotel, men som dengang endnu ikke var opkøbt af Hilton-kæden, og hvor man ikke brugte nøglekort men nøgler. Glimrende beskrevet og fine iagttagelser. Ligesom ord kurser og børnehavebørn to og to på fortove også indikerer forskelle fra dengang og så nu. Hvad der derimod er knap så heldigt og visse steder direkte forstyrrende for læsningen, det er de ordvalg, forfatteren bruger. Midt i ganske alment, forståeligt og lige-ud-af-vejen-dansk dukker der pludselig ord som indifferent og blasert op. Hvorfor nu det, hvorfor ikke ord der dækker det samme og som passer bedre ind i sprog og sætningskonstruktion. En stress-løs gang kan vi også godt se for os, vi ville nok bare kalde den for afslappet. Og hvad er en glasklar nat for noget.... Sådan er der en del efter vores mening sprogblomster, som en redaktør burde have fanget, ligesom orddelingen flere steder ikke er alt for heldig. Når det så er sagt, så har vi at gøre med en fin bog, der både humoristisk og levende formår at sætte dagligdags dramaer mellem par op, så man bliver både godt gal i skralden og direkte sorgfuld, det sidste f.eks. i et afskedsbrev til begge de to mænd, som Lise måtte vælge imellem. Uha, den var ikke sjov at læse. Det ruskede i følelseslivet som mange andre episoder i bogen, og det er det, som litteratur skal kunne.
|
Senest opdateret: Lørdag, 18. maj 2024 11:15 |
Mandag, 6. maj 2024 00:00 |
Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinusssen Vindelevskatten 165 sider Trykværket Et sandt kunstværk. En bog der give ærefrygt og gåsehud. En imponerende udgivelse der rækker videre end som sådan og udover en beskrivelse af det superaktuelle fund fra 2020 er det en meget fin og indlevende beskrivelse af arkæologisk danmarkshistorie -, hvis der er noget, der hedder det. Vindelev er et lille samfund, der ligger tæt ved Vejle, og i ly af den, kan vi kalde det, mennesketomme coronaperiode fandt Ole Gynnerup Schytz og Jørgen Antonsen på en mark guldmedaljoner, guldbrakteater og sværdmundblik. Og som således giver indikationer af, at netop på dette sted med en lang slægtshistorie har der boet en stormand eller en jysk høvding i den sene jernalder.
Det giver bogen nogle ekstra ekstra dimensioner og en sand X factor, at den er skrevet af det par, der bor på den slægtsgård, hvor man har fundet guldet. De har boet der i mange generationer, hvilket bidrager til historiens vingesus, at de også bid for bid, stykke for stykke, tager os med ind i privaten for at fortælle, hvad det har gjort ved dem som mennesker at finde guldet, have det liggende julen over, forderefter at sige farvel til det. Og at skulle vente i noget, der har måttet forekomme som evigheder, på arkæologiske eftergravninger.
I detaljer og med illustrationer og pragtfulde billeder beskrives oldtids-skatten stykke for stykke, og også nogle kommentarer om, hvad noget skatten er inspireret af, f.eks. en romersk kejser-, og hvad der pudsigt nok mangler ved en skat af denne størrelse.
Som ifølge eksperterne er helt oppe at ringe på niveau med guldhornene.
Bogen her er bestemt også oppe at ringe. Og ringer endda så meget, at man kan høre forfatterne sidde og fortælle så engageret, at man har lyst til at begynde at grave lidt dybere i sin egen baghave.
En fantastisk bog. |
Senest opdateret: Fredag, 24. maj 2024 07:59 |
Mandag, 29. april 2024 08:24 |
Martin Q Magnussen Den falske løjtnant 576 sider
Der har altid været et eller andet mytisk, på den ene og den anden måde, over forfatteren 'Sven Hazel. Var han lystløgner, ønskede han at drive gæk med alle andre forfattere, hvorfor ville han snyde læseren, var det for ussel mammon eller bare for at blive kendt. Hazels historier blev afsløret som løgn. Hazel var i virkeligheden identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, hipomand og stikker, som efter befrielsen var fængslet og straffet for landsforræderi. Disse historier var som sådan ikke nye, indtil 2017, hvor en hidtil ukendt arkivkasse dukkede frem på Rigsarkivets gemmer - med en krigsdagbog skrevet af netop Børge Willy Redsted Pedersen. Alene opdagelsen af disse arkiverede papirer, nærmest opdaget ved indbrud, er en hel bog værdig. For hvem gjorde dog det.
Den tidligere politimand, Martin Q Magnussen, dykker ned i arkivkassen og fortæller yderst spændende, levende og med et stort fortællergen om mysteriet med arkiverne, men også om mennesket Sven Hazel, som han kaldte sig, om hvoran hans hovedpersoner kom til verden, om falske identifikationskort, om hvordan Hazel fik vendt straffesagen efter krigen på hovedet, om hvordan han skiftede titel fra journalist til oberstløjtnant, en falsk titel som referer til titlen på denne bog, om Hazels evne til at få sine ting solgt til udlandet og mange, mange andre ting.
Bogen er en lækkerbidsken for alle, der interesserer sig go krigshistorie, men naturligvis også for Hazel selv. |
Senest opdateret: Mandag, 6. maj 2024 14:56 |
|
|