Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Wienerbørn af Susanne H. Knudsen

 

 

Susanne H. Knudsen
Wienerbørn
212 sider
Gad


Når begreber bliver til virkelig, rykker livet. Og det er nøjagtigt, hvad der sker, når vi læser denne bog om børnene, der fik et skilt om halsen og blev sendt alene til et fremmed land. I en alder fra seks til 14 år. Nogle af dem så aldrig deres forældre igen.
Historierne kender vi fra bøgerne, og måske har vi en slægtning, der kan fortælle.
Men nu har vi lyslevende foran os en dokumentarskildring om de godt 25.000 østrigske børn, der kom til Danmark efter de to verdenskrige for at blive fedet op og få nyt tøj på kroppen.
Fokus er sat på, hvad det gør ved et lille barn at blive sendt 1000 kilometer væk fra sin familie og de vante omgivelser. Alene og uden at kende sproget.
Vi møder de børn, der blev i Danmark og aldrig genså familien, og vi får rørende skildringer af børn, der efter krigen måtte spørge hvorfor hvorfor mor skulle jeg dog så langt væk. For forældrene var tragedien ofte: Send børnene væk eller lad dem dø.
Vi har godt af at læse Wienerbørn. Vi har godt af at læse om den smerte og den fremmedgørelser, der ligger i at tage afsked om det, man er en del af. Man kommer aldrig over det. Man får et liv, men er det overlevelse? Er det et reelt liv. Måske nok. Men en del af mennesket er tabt forevigt i noget, der var -, som var så umuligt at komme igennem og leve i. Andre mennesker tog beslutningen om ens liv. Hvad ville man selv have gjort.
Tankerne og følelserne farer igennem hovedet og kroppen på en, mens vi i et meget nærværende sprog får hele optakten til krigen, til Wienerbørns-problematikken, krig, sult, tiggerbreve, børnehjem og nødhjælpsorganisationer. Måske en enkelt solstrålehistorie. Men så er der i hvert fald underneden en kraftig regnbye.