Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Vores piller af Nina Vinther Andersen

God, frisk og underholdende bog
med for mange ældre henvisninger

 

 

Nina Vinther Andersen
Vores Piller
236 sider
225 kroner
Tiderne Skifter

 

Det er en gammel traver, at der er nøje sammenhæng mellem medicinalindustriens veslmurte markedsføringsmaskiner, kontrolinstanser og lægerne. Allerede omkring 1990, da undertegnede anmelder lavede research om lykkepillerne, viste læger "out of record" velvilje til at fortælle om f.eks. halvanden million kroner over nogle få år, der skulle indgå i deres forskningsprojekt.

Forfatteren kommer videre omkring end bare at snakke om korrupte og uansvarlige læger, og undertitlen på bogen hedder da også Medicinalindustrien, forskningen, lægerne og patienterne.

I bogen her forsøger Nina Vinther Andersen f.eks. at afdække, hvor stort omfanget er af sammenhæng og pengestrømme, og hvilke spærringer, det politiske system "nede i Europa" sætter på, når man forsøger at få klarhed over dokumentation og arbejdsgange i forskningen.

F.eks. endevender forfatteren det faktum, at på trods af, at medicinalindustrien fortæller vidt og bredt, hvor dyrt det er at udvikle ny medicin, så er det begrænset, hvor megen ny medicin, der er helt ny, meget af det er i virkeligheden me too-princippet, eller "tøm køleskabet", der handler om, hvad forfatteren og andre kalder små forbedringer. Dog kan det undre, at det beskrives, hvor marginal en forskel det er, at et præparat mod depression virker en uge før det tidligere udsendte præparat. En depressiv vil vel egentlig være ganske glad for, at medicinen virker før end det tidligere udsendte produkt - uanset at det er dyrere. Ligesom andre vil blive glade, når en pille nu foreligger i en mere hurtigt virkende sugetablet. Her kommer de offentliges penge naturligvis ind, for det er dem - og altså os -, der skal til lommerne, som det også bliver påpeget adskillige steder i bogen. Så kan man jo begynde at diskutere, hvorvidt det netop ikke er i samfundets interesser, at depressoiner bliver samlet op før tid, omend "kun" en uge. Man kan jo også diskutere, når vi nu engang lever i et samfund med generelle markedsvilkår, så er det jo ikke altid så iøjnefaldende, hvor meget ekstra en nylanceret sød-vand kan give, selv om den koster en femmer mere . . . LaughingMen den giver altså bare lige dét ekstra, dén ekstra tilfredsstillelse.

Forfatteren ridser f.eks. op, at i 2007 var blot otte ud af 27 nye behandlingsmetoder i en undersøgelse i USA noget, verden så for første gang. Det er så til industriens forsvar næsten en trediedel, der er noget nyt samtidig med, at ("kun") en fjerdedel havde banebrydende fordele til forskel fra tidligere udsendte medikamenter. Og længere nede på siden henviser forfatteren så til en selvskrevet artikel i Politiken fra 2004, som fortæller, hvordan det så står til i Danmark. Et andet sted er der refereret til en af hendes artikler i et Mandag Morgen fra 2005. Sådan er der rigtigt mange henvisninger til både fem år gamle artikler og dokumenter, også ældre. Bevares, mange af dem er opdateret og ser ud til at fungere ind i konteksten. Men -, var det nu også nødvendigt? Man bliver lidt træt i længden af at læse om ældre forskningsresultater og undersøgelser. De nyere årstal ER med senere i bogen, vi kan godt lide, at alt er nyt ...

Generelt skæmmer det, at der er så mange henvisninger til artikler af udenlandsk oprindelse og undersøgelser foretaget i begyndelsen og midten af 2000-tallet. Bogen her er skrevet, ifølge forfatterens forord, til bl.a. pårørende og patienter for at forsøge at give dem mulighed for at blive kritiske forbrugere. Denne målgruppe kan næppe forventes at være de store researchere. Alene derfor ville man kunne have ønsket, at forfatteren ville have gjort lidt mere ud i selve bogen af at forsyne læserne med udelukkende helt ny viden og dokumentation, maksimalt et års tid eller to gamle; og gerne mestendels efter krisens indtræden, idet alle, med garanti også medicinalindustrien, har svinget gevaldigt i indtægskilder - se bare på aktiemarkedet. Hvor får man nu pengene fra i selskaberne?? Hvordan presser man nu citronen endnu mere?

Dialog med lægerne, skriver forfatteren videre i forordet. Jamen, hvordan kan man indgå en dialog med læger der netop er en del af det etablerede medicinal- og pengesystem. Hvad kan man egentlig stille op med den viden her? Ja, for alt i verden undgå at blive syg. For bogens hensigtserklæring er også at give politikere, læger, myndigheder og medier en række forslag til forbedringer. Hvordan skulle man egentlig forvente, at de vil kunne forbedre et system, der et sted ser ud til at sætte penge og indtjening over alt andet? Med politikernes velsignelse.

Endelig kunne det have være givende, om Nina havde dykket lidt mere ned i, hvor MANGE læger, der inden en europæisk godkendelse af brug af Fontex til børn under otte år - i juni 1996 -, rent faktisk forbrød sig mod etikken og udskrev "hele paletten af forskellige antidepressiver til børn og unge".

Og hvorfor får vi ikke at vide, hvad et "historisk stort forlig" er i kroner og øre efter, at statsadvokaten i New York lagde sag an imod medicinalfirmaet, og hvor ofte, det sker, og hvorfor man dog lader sig stille tilfreds med at få kradset nogle kroner ind i et forlig med et medicinalfirma, der så efterfølgende har mulighed for at trække på skuldrene.

Når al kritik om bogen er forstummet, så står tilbage, at den er velafbalanceret, rigtig godt skrevet og giver et vist indblik i procedurer og forretningsgange for forskning og lancering af nye produkter. Hvordan lægere og forskere på lønningslister i de store koncerner gør alt for at forsvare og bevare deres positioner, og hvorledes det enkelte menneske og behovet for behandling gøres til genstand for manipulation gennem medier, ved tilbageholdelse af negative forskningsrapporter, og med et frisk sprogvalg og underholdende eksempler på livets gang for medicinalindustrien er Vores Piller god læsning. Der er mange interessante afsnit og pointer, bl.a. beskrivelsen af den defensive patientsstrategi, der ind til benet handler om omgåelse af udløbede patienter. Og så sandelig om ikke også, der bliver spillet på verdens dårlige samvittighed og forargelsen ved at nævne de fattige i Indiens og Lagos´ gader som eksempler på folk, der er ganske afhængige af enten at være prøveklude for medicinalfirmaerne - på godt og ondt - eller i værste fald dø.

En god bog. Ikke fremragende og perfekt. Men god.