|
|
|
Verden Venter af Jes Holtsø og Bo Østlund
Jes Holtsø og Bo Østlund På et tidspunkt var han en lille splejs på "43 kilo i to par joggingbukser der lugtede af ged". Det var sådan cirka bunden for en af de meget folkekære figurer i Olsen-Banden, der allerede som lille drak af de tomme ølsjatter, rapsede fra forældrenes ølsjatter. På Nordisk Film, hvor han blev ansat, fortsatte han rapseriet, og langsomt men sikkert sideløbende med den kendte rolle begyndte nedturen i form af stoffer, pusherjobs, der på heroinen kunne få ham til at glemme verdens store krav og store maskiner, mens han bare fik følelsen af aldrig at være født og at være tilbage i moderens liv. Se, det er jo en biografi, der vil noget. Ægte, ægte, ægte, det er det, der gør forskellen fra godt til skidt. Og det her, det er rigtig godt gået. Det er ikke fortænkt eller forstillet. Det er livet, som Jes levede det: Hvornår du er kommet i seng dagen før, betyder intet som helst. Det har ikke en skid med din situation at gøre, for du lever ikke i en rytme. Du sanser ikke en skid. Og når solen skinner, og alle andre synes, det er en dejlig dag, bliver du blændet af lyset, som smerter i hele dit dødtrætte, forpinte hoved. Du ved, at det eneste, der virker, er at få noget heroin - for i det øjeblik bliver du normal igen. Lad os lige lade den blive stående et øjeblik og trække vejret. Hvordan det gik så gruelig galt for Jes får vi en masse forklaringer på ved bl.a. at komme en tur til Turø, hvor han i sin barndom blev sendt over under koncentrationslejragtige tilstande og siden vendte tilbage til sine forældre, som han nu blot betragtede som statister i sin egen lille film. Der vel at mærke ikke var for børn. Vi kommer hele vejen omkring Jes´ trang til fortsat den dag i dag at lyve i forsamlinger, hans manglende evne til dybest set at knytte sig til nogen, hans angst for succes og deraf forpligtigelse og til den buddhistiske tro på, at tanker og handlinger berører alt omkring en. Alt, ALT er fortalt så ægte og uden omsvøb, at man næsten forfærdes over, at et menneske kan være så ærlig. Og tilsyneladende har enorm selvindsigt og er afsindigt tæt på sig selv og sit følelsesliv. Og så åbenlyst aktiv med at reflektere over sin fortid. I bogen erkender han da også, at han stadig kan være meget egocentreret og gå i selvsving. Spørgsmålet er, om det er en dårlig egenskab, efter at have læst dette pragtværk af en selvbiografi, som udover at være en biografi om en kendt person også rummer evnen til at forsøge at formidle, at der er mange måder at forsøge at lære sig selv at kende på. Éen af dem er at være ærlig. Og bruge ordene til at fortælle om sig selv på. En meget, meget dejlig bog, der forener styrken i at give sig selv og sit liv udtryk med troen på, at der er noget højere end en selv, og giver man det plads, så er der håb for alle. Sideløbende er der så nogle fine betragtninger lige fra opgør med vort materialistiske samfund til optagelserne til Olsen Bande-filmene. Gud nåede og trøste den, der satte sig i instruktør Erik Ballings instruktørstol. Han skulle af med en flaske whisky. Ydermere ganske spændende at høre, at såvel Ove Sprogøe som Morten Grunwald og Poul Bundgaard var meget sex-fikserede og kommenterede enhver pige i deres nærhed. Spændende læsning fra en meget spændende story-teller. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- Familiefred med dine forældre
- 3096 dage
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet


