Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Tøger af Stig Andersen

Stig Andersen
Tøger
300 sider
Peoples Press

Stig Andersens bog om Tøger er en af sommerens absolutte sværvægtere i biografi-genren. Den er i brede dele af dagspressen nærmest blevet dømt ude på forhånd og i hvert fald blevet sablet så godt og grundigt ned af medierne, at det kunne gå hen og påvirke salgstallene på en positiv måde.
Hvilket den i absolut særklasse har fortjent. For så har folket endnu en gang talt deres sprog, nemlig at de ikke lader sig vildlede af, hvad der er god tone på parnasset, men helt i Tøgers ånd lader debatten flyde for masserne, lader holdningerne sætte sig spor i historiens vingesus og lader stå, hvad nægter at falde og med oprejst pande lader sin kamp for den oplysningsmæssige mangfoldighed cementere sig langt ned i danskens rødder.
For det er en formidabel bog.


Den giver ikke bare et billede af Tøger som den altid tilstedeværende og og utroligt vidende mand, vi kendte ham som. Den giver et billede af den samtid, han var en del af og den fortid, der tillod ham at blive til en af de mediemæssige kæmper i en generation, hvor den journalistiske stand bredt reducerer sig selv til mikrofonholdere og blokvendere og på ægte amerikansk vis smiler sødt til hinanden på morgen-tv eller i bedste fald bliver på posten, når der er faldet sne på motorvejene som alternativ til at dyrke den dybdeborende journalistik som genre: Børnene skal jo hentes, og grillen skal jo tændes.


Tøger var en ordentlig skude i mediebilledet. Men samtidig et privat og meget sårbart menneske, der ikke delte sig ud i grams til alle og enhver, og som havde den tillid til Stig Andersen, at det ville han kunne gøre.


Naturligt nok, kunne man fristes til at sige, langer Tøger ud til højre og venstre og anklager også hans arbejdsplads´ forgænger i embedet, Herbert Pundik. Det sker også for Claes Kastholm og Ole Lange, han kalder Anders Fogh Rasmussen for firkantet oven i hovedet, vi får historien om Tøgers forkærlighed for Napoleonskrigene med deraf følgende organisering af krigsspil på i en kæmpelejlighed på Esplanaden (godt billede af legebarnet Tøger), hans overspring af 1. g, hans diskussioner for og imod EF, Tøgers år som skribent for Politiken i Paris og hans exit efter, at en hjemlig redaktionssekretær havde pumpet en af Tøgers artikler op til det absurde.
Bogen handler om festmennesket Tøger, som også elskede at danse, og som måske ikke ligefrem dansede fra Weekendavisen og Det Berlingske Hus og over på TV2, men derimod takkede ja til jobbet uden betænkningstid og på et glas mælk hjemme hos Jern-Henrik, som den daværende formand for TV2, Jørn Henrik Petersen blev kaldt.


Det politiske efterspil og afslutningen på det ansættelsesmæssige forhold mellem Ole Scherfig og Tøger hører til for de indforståede, og man kan invende, at rigtig meget af pladsen i bogen er forbeholdt indviede, og at Stig Andersen ganske enkelt kender alt for meget til den journalistiske verden til at kunne begrænse sig til at sælge varen til et publikum, der ikke i forvejen er optaget af medieverden.
Det er til gengæld også det eneste forbehold overfor bogen.
Der beskriver lige dele af Tøger Seidenfaden som værende en mediemand med stor indsigt i og idéer til, hvordan man kører en virksomhed og et moderne bladhus som Politiken, og så et menneske, der fuldstændig hæmningsløst og uden skelen til hverken højre eller venstre kaster sig ud på debattens slagmark uanset slagets karakter, sålænge man kan bruge en debattør som ham.

Skal man have et godt billede af Tøger, skal man læse bogen grundigt igennem. For det er meget historierne og sværdslagene i Tøgers karriere, der fylder, og ofte knap så meget mennesket Tøger. Det sidste må man samle op undervejs, som han gennem bogen kæmper sine kampe. Nøjagtigt som man må gennem hele bogen for at genopleve, hvilken faktor Tøger har været i debatten, og hvorledes Stig Andersen mener, at han kan være med til at inspirere de kommende debatører, som ikke fortjener udelukkende at gå de konforme og mageliges vej.

Bogen er illustreret med fine billeder fra Tøger Sidenfadens liv.