 |
 |
 |
Tid til opbrud nordpå af Tayeb Salih
Vi er i Sudan. Vi mødes i fortællerens barndomsby - efter hans syv års studier i Europa. Jeg havde lært meget, og meget var gået mig tabt, som fortælleren beskriver det. En interessant formulering, et fænomen til udbredelse -; vogt dig for lærdom, thi du mister noget ved det. Landsbyen ligger ved Nilens krumning, og længslen er stor efter at vende tilbage til follket i landsbyen. Han møder her den gådefulde Mustafa, hvis gruopvækkende historie fra fortiden oprulles. Der er mange planer i bogen. Mødet med det mystiske og det dragende -, som viser sig at være noget helt andet, end man troede. Spændingsfeltet mellem to kulturer. Uforløste drømme. Med en fremragende fortællerevne og i en meget sikker skrivestil fører Tayeb Salih os dybt ind i splittet mellem den engelske koloni Sudan og så den vestlige kultur. På mange måder kommer Mustafa til at stå som projektion på skismaet i Sudan efter 2. Verdenskrig. Jeg husker, at den aftagende måne var steget op i mandshøjde over den østlige horisont, da jeg forlod Mustafa Saeeds hus den nat, og at jeg tænkte, at månen havde fået sine kløer klippet. Jeg ved ikke, hvorfor det billede dukkede op. Metaforer er der også i bogen, selv om de er få, og styrken i sproget, beskrivelserne, iagttagelserne er nok til at få os som læsere til at forstå passionen rulle og opleve liv og spirutalitet omkring Sudans fattige landsbysamfund, der benytter enhver anledning til fest og glæde. Dybest set er bogen en god lære i hed kærlighed og erotik - og læren fra et menneske, man har levet et kvart århundrede uden, og som kortvarigt sætter så dybe spor i os, at det ændrer vor livsbane. Tricket ved denne bog, at det hele bliver listet ind i os og på den måde ved et glimrende forfatterhåndværk ved ro og omtanke og sat ind i livets øvrige kontekst går under huden på en forfriskende måde. |
