![]() |
![]() |
![]() |
Thylejren af Mie Bruus o.a.Mie Bruus, Peter Øvig Knudsen, Orla Poulsen, Flemming Skipper og Svend Sørensen
At John Lennon er med i bogen, er lidt ved siden af potten. I hvert fald i konteksten. Rigtig mange tror stadig, at berømtheden med Yoko Ono besøgte lejren og sågar boede i den. Det gjorde han imidlertid ikke. Han boede i et lejet hus i nærheden. Hvorfor er der ikke blevet rettet op på den historie her? Det ville da være helt oplagt. Det virker som om, at John lige er blevet presset ind i en afsnitsoverskrift for så ultrakort at blive nævnt i forbifarten med et referat fra en Ekstrablads-artikel om, at han MÅSKE ville besøge lejren og så igen at blive nævnt en enkelt gang mere andetsteds, da en farmand viste et foto frem, at nu havde den gamle Beatle altså fået klippet sit skæg. Her skulle man nok enten have undladt at nævne John og Yoko eller også have givet den fuld skrue og have forklaret betydningen for omtalen af lejren, selv om John og Yoko aldrig var der fysisk. Og ikke mindst - for dokumentationen og eftertiden om at gøre - have rettet op på folkemundets misforståelse. Lidt underligt kan man mene for en ellers yderst professionel, meget veldisponeret og godt illustreret bog fyldt med overraskelser og livet i den berømte lejr for 40 år siden og idag.
Det sjove ved at læse bogen er bl.a., at man bliver genereret af al det snak om Hjardemål-besættelsen, altså det med kirken. Hvorfor gør man så det? Det gør man, fordi det er to sider af samme sag. Det fantastiske eksperiment Thylejren kappedes side om side med de absolut ikke eksperimenterende fiskertyper om at give de langhårede et lag tæsk. Og så har vi dramaet kørende. Hvem er skurkene, hvem er heltene, ren farce, men ingen af parterne kan undvære hinanden. Det er ren Gøg og Gokke. Se blot på bogens forside. Fantastisk fanget scene. Og sådan er det inde i bogen. Side op og side ned om det alternative samfund og virkeligt, virkeligt spændende beretninger om, hvad der skete i lejren, hele idégrundlaget, og hvad folk udsatte sig selv for og levede sig selv ind i. Og så lige pludselig pling, så ser vi et billede af en meget ung dyne-Larsen, der jo kommer fra de kanter, og allerede dengang havde næse for en god forretning. Og så får vi historien om, hvordan han bar sig ad med at samle gode skillinger fra Thy-lejrens beboere. Hvorfor historien så skal ende med at blive en længere afhandling af Larsens gøren og laden med ridderkors, 15.000 ansatte og en bog om sig selv, det har vi givet mange gæt. Men for retfærdigheden i bogen her må det blive, at det, der måske inderst inde tiltrak Lars Larsen ved Thylejren ikke var pengene, men det genkendelige fra hans egen barndoms fattige opvækst i Thy, der på en eller anden bagvendt måde endte med i HANS volumen, penge og omsætning, at gøre ham lige så rig, som Thylejren gennem årene har været på ånd og rækkevidde ind i kultur og livsform.
|
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen