Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Team Rynkeby af Mikkel Tholstrup Dahlquist & Rasmus Bech


Mikkel Tholstrup Dahlquist & Rasmus Bech
Team Rynkeby
250 sider
Peoples Press

Den fantastiske historie om, hvordan en idé føres ud i livet fra undfangelsen på Rynkeby Foods under en lystig julefrokost i 2001 og så til idag, hvor løbet er en kæmpe kulturinstitution og attraktion i såvel dansk erhvervs- som institutionsliv.
Ved bare nogle få øjekast på bogens sider får man afsindig lyst til at smide arbejdet over højre skulder, sige farvel til hjem og kanariefugl og komme på landevejene med cykel, dedikeret formål og et kammeratskab og en ånd, der lyser ud af bogens dejlige farvebilleder.

Tour de Paris køres hvert år, så det passer med, at feltet når Concorde-Pladsen to dage før Tour de France-feltet indtager byen. I 2002 var der 38.000 kroner i overskud til Børnecancerfonden. I 2010 rundede beløbet små fem millioner!

Vi får hele historien og alle historierne, lige fra rygerikonet Knud Vilstrup, over Team Rynkebys Facebook-side og til statsminister Lars Løkke Rasmussens udtalelser om, hvor givende, det har været at være med tre år i træk, men hvor svært det dog kan være at få passet ind i familieferierne før og efter løbet. (Nu har han så igen været med i år, red.)

Vi får også beskrevet de frustrationer, nogle kan opleve i udvælgelsesfasen, for Team Rynkeby er et populært løb - godt med prestige naturligvis for at være med.

Den sædvanlige nostalgi-snak om, at ånden fra dengang er forsvundet; dengang var der ikke service-hold osv, der klarede man et lappet hjul selv. Og et spændende opslag midt i bogen viser en række tissetrængende cykelryttere linet op foran en kornmark. Værsgo - en to og tre.

Alt i alt - en spændende bog om en spændende institution.