Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Taler Der Forandrede Verden
af Simon Sebag Montefore

Simon Sebag Montefore
Taler Der Forandrede Verden
224 sider
Forlaget Sohn

At stort anlagte og prætentiøse bøger kan være smækfyldt med irriterende og iøjnefaldende og decideret latterlige småfejl, det er synd for helheden. Om det er i oversættelsen, det er sket, eller ved forfatterens tastatur, og om det vitterligt er kommet ud på alle de sprog, det er jo helt spændende. Men vi tror simpelthen ikke på, John Kennedy blev myrdet i 1953.:-))) Ligesom det også er forbigået vores opmærksomhed, at Martin Luther King levede i 2003 - otte år efter, at den sorte syerske Rosa Parks satte sig ned i den sorte del af bussen. Det var nemlig i 1995, står der i bogen. . . . Come on . . . Yell
Ja, enhver ved jo, at det er åbenlyse fejl, så hvorfor overhovedet nævne dem. Fordi man kunne forvente, at en udgivelse med så store historiske linjer vil være mere end akkurat i såvel research som korrektur, også selv om de danske udgivere, eller hvem det nu er, skal have ros for at have udraderet nogle af de allerværste, historiske bommerter fra den engelske originaludgave, hvori det blot for eksemplets skyld bliver nævnt, at Winston Churchill i 1941 blev VALGT som premierminister (han overtog blot embedet).

Når vi er ved det kritiske, så er der også en tand for meget heltestatus over bogen. Præsident Kennedy finpudsede sin indsættelsestale i to måneder inden sin indsættelse, hedder det i bogen. Mon det var ham alene, der gjorde det? Mon ikke det var et samarbejde mellem en hær af rådgivere og speechwriters. I sine kommentarer nævner forfatteren også, at Ronald Reagen i sin berømte "tear-down-this-wall-tale" ved Brandenburger Tor i sine retoriske vendinger indirekte forudså Berlinmurens fald. Vi gætter i stedet på, at virkeligheden var ved at overhale socialismen i Østtyskland højre om, at Reagens rådgivere vidste alt om, at det var et spørgsmål om tid, og at de lod Reagen score nogle gode, udenrigspolitiske point på den konto.

På trods af bommerterne og den lidt naive facon efterlader en vis aura og et betydeligt historiens vingesus, der trods fejl og heltedyrkelser er værd at tage med. For udover at det er rart at blive mindet om de pejlepunkter og bøjer gennem historien, som har været eksponeret, hvor var vi på det tidspunkt osv., så er der mange af talerne, der emmer af positivisme og en længsel, der så rækker ud over virkeligheden og de barske hverdages realiteter. De fortæller noget om de drømme, som også store statsledere kan have, og som ligger dybt forankret i mennesket - en længsel efter frihed og storhed, anerkendelse og menneskelighed.
Omvendt indeholder bogen også taler fra nogle af verdens kendte uhyrer som Hitler og Stalin. Og det gør bogen rigtig interessant, for som forfatteren skriver i sit forord, er det jo de taler, man kan lære mest af. Talerne fra historiens uhyrer er de rigtige lektioner mener forfatteren. Det kan jo så diskuteres, hvorvidt man ikke kan plukke enkeltpassager ud fra de såkaldt mere populære poltikere og gradbøje de udtalelser som det rene folkeforføereri og indbildskhed - historien vil kunne fortælles os det. Mens det kunne have sjovt, at forfatteren ord for ord havde draget sammenligninger mellem retorikken i uhyrernes vendinger og så de mere moderne politikere. Nå, det må blive en anden gang.
Simon Sebag Montefore skal have ros for sin bog, bl.a. fordi den har en evne til at gøre sin læser mere årvågen og skeptisk over for autoriteter og højt besungne personligheder. Vi bliver vist mere i stand til at gennemskue nogle sammenhænge, naturligvis nok bagudrettet, men også i tiden fremover, hvor folk stiller sig op på et podie tilsyneladende med favnen fuld af løfter og visioner -, men hvor tingene i virkeligheden bare er varm luft. At bogens historik i såvel den originale udgave som denne så også bør gennegås lidt i sømmene, det var vist ikke meningen. Man kan endvidere diskutere, hvorvidt bogens titel er noget prangende; spørgsmålet er nemlig om det egentlig var talerne, hvor retoriske og flotte de end var, der forandrede verden, eller om det var de omstændigheder og den befolkning og den politik, de magtstrukturer, der herskede på det tidspunkt, som satte egentlige ændringsprocesser igang.