 |
 |
 |
Sultanens juvel af Katie Hickman
Vi er på eventyr. Simpelthen på en næsten 1001-nats drømmeeventyr, denne gang blot blandt sultaner, juveler, haremer, Constanzaer, Levantiske Compagniers færden og handel, amuletter, læderdunke og ridotter, spillebuler og bordeler af den slags, der hører hine tiders oplevelser fra 1600-tallet til. I Venedigs skumle kvarterer og røverbuler er vi på besøg i 1604 og oplever stedets basarer og hasardspil, og så skal vi ellers på jagt efter en diamant sammen med Paul Pindar, en købmand fra det ostindiske kompagni, som påstår, at han har interesse i at finde den, fordi at den må have forbindelse til hans kvindes skæbne ved et skibsforlis år tidligere. Man påstod, at hun var død, men er hun . . . . ???
Grådighed, snarrådighed, klogskab og visdom går hånd i hånd i dette spraglede billede af en fortid, vi alle er en del af, og som i Venedigs tidligere tider åbenbarede sig ved ædelstene, gøglertrupper, klostre og vokslys som altsammen danner en fin kulisse for et billede af de dramatiske hændelser i en fjern fortid. Bogen er skrevet i et hæsblæsende tempo, som miljøet foreskriver og som hastigheden på de kort, som blev givet af svindlere og kræmmere på pladserne i datidens Venedig. Der er ikke så meget mere at sige om bogen. Bortset fra at den i sin stilart er en fuldtræffer. |
