Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Stormen på København 1659
af Sebastian Olden-Jørgensen

 

Sebastian Olden-Jørgensen
Stormen på København 1659
172 sider
Museum Tusculanums Forlag

Interessant er det, hvordan man gennem årene har markeret, og manglet markering, af årsdagen for Stormen på København. 1909, 250-året, blev markeret med en genopførelse af Gøngehøvdingen; en bevidst national demonstration, hvor 1200 soldater fra Københavns Garnision fyldte Casino i hovedstaden. I mere end et århundrede efter stormen var den 11. februar en kirkelig helligdag,  som så blev afskaffet, da en svensk prinsesse kom ind i Kongehuset, og såvel 200-året og 250-året blev plejet, som var det den hellige gral, mens 300-året i efterkrigstiden gik ram forbi. Nu beskriver bogen, at man så småt igen er ved at genindføre traditionen, hvilket jo må fortælle noget om historiens gang og cyklusens vigtighed hen over århundrederne og behovet for historisk samling.

Enevælden blev indført i Danmark 20 måneder efter, at svenskerne havde forsøgt at lægge København i knæ.

Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 angreb nemlig svenske styrker København efter hele fem måneders belejring. Danmark var i årene forsøgt fjernet fra landkortet som selvstændig stat af svenskerne, og nu havde svenskekongen altså tabt tålmodigheden. Klar-parat-start-angrib,

Det lykkedes for Kong Frederik III det at skaffe hjælp og økonomiske midler nok til at modstå svenserkenes storm, - bl.a. ved hjælp fra det københavnske borgerskab, der fik løfte om nye privilegier mod til gengæld at yde økonomisk støtte og velvillig arbejdskraft, der skulle hjælpe til at modstå svenskernes belejring. Da svenskernes storm satte ind, lykkedes det at afvise angrebet - ikke mindst med hjælp fra nederlandske hjælpetropper.

Denne hstorie og meget mere fortælles i den ualmindeligt velskrevne og akademisk anlagte bog, som indeholder fine illustrationer såvel i farver, sort-hvid og i tegninger, og som er spækket med henvisninger og kommentarer.

Det rigtigt spændende ved bogen er, at forfatteren undersøger Stormen i 1659 som et erindringssted -, altså et sted hvor historien anvendes både politisk og følelsesmæssigt. Vi kommer som nævnt ind på, at den kirkelige begivenhed på årsdagen blev taget af dagsorden, da en svensk prinsesse blev gift ind i Kongehuset, og så er den slags ritualer jo utidig indblanding.

Vi kommer ind på myten om, hvorledes københavnerne skulder ved skulder stod last og brast og gav svensken fingeren hin nat i februar.

Og vi får Ernst von der Recks prolog til opførelsen af Elverhøj på det Kongelige Teater i 1909.

Stormen på København 1659 er en meget spændende bog, der løfter sløret for, hvorfor det lige skulle blive den begivenhed, der blev til et erindringssted og ikke f.eks. Slaget ved Nyborg samme år oven i købet på kongens navnedag eller sågar slaget på Øresund året før.

Og som indirekte også fabulerer over den kendsgerning, at der altid har været skæbnefællesskab mellem Københavns borgere og kongen.

En flot bog man bliver i godt humør af, får akademisk indsigt af, og som åbenbarer nysgerrigheden over for vort fædreland.