Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Stonehengekulten af Sam Christer


Sam Christer
Stonehengekulten
596 sider
Jentas

 

Otte dage før sommersolhverv bliver en mand slagtet i en frygtelig ofring på det ældgamle monument Stonehenge i England foran en forsamling af kappeklædte tilbedere. Inden for få timer efter denne begivenhed, har en af verdens førende skattejægere skudt sig selv på sit landsted. Han efterlader et kryptisk brev til sin søn, han ikke har talt med i årevis, den unge arkæolog Gideon Chase.Gideon Chase slår sig sammen med en frygtløs politikvinde, og snart afslører de et hemmeligt samfund - en gammel international legion, der har viet tusinder af deres år til Stonehenge.

Med en karismatisk og hensynsløs ny leder ved roret, udfører kulten nu rituelle menneskeofringer i et frygtindgydende forsøg på at afkode Stonehenges hemmeligheder.

Det er oplægget til en bog, der burde slå en masse rekorder, hvad angår rituelle handlinger, fakler, kutteklædte mænd, ofringer og beskrivelser af det hele, så det gør helt ondt og æder sig vej ind gennem marv og ben, så man må knibe sig i armen.

Bogen er skrevet i den aktuelt-dokumentariske stil; vi er på stedet, vi smager, føler, klager, ånder, tortureres, betragter og dufter med alle de ingredienser, vi kender fra de helt store bøger af slagsen. En gyselig spændingsroman om alt det bedste om bølgende bakker, solhvervsriger, cirkelmestre, dagbøgers glæde og forbandelse, græske inputs, flokgrusomhed, serveret i et sprog, der siver ind i din hud og op under negelene.
Flot roman. Fortjener store roser.