Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Søvnkuren af Lis Lyngbjerg Steffensen

Lis Lyngbjerg Steffensen
Søvnkuren
200 sider
Gads Forlag

Selv om man ikke decideret lidet af søvnmangel eller søvnbesvær, så vil man helt sikkert gennem vejledning og oplysning af søvnens vilkår og gode råd i denne bog profitere sig til en bedre søvn og en større livskvalitet. Der er rigtig mange mennesker herhjemme, som lider af søvnmangel, og som ser som den eneste udvej enten at blive sindssyg af søvnmangel og besvær med overhovedet at falde i søvn eller få sig nogle sovepiller. Har man læst dette lille mesterværk, så står man dog lysår bedre rustet til at kunne komme igennem såvel nat som dag uden bogstaveligt talt at få grå hår i hovedet og rynker på kroppen af mangel på lukkede øjne og for meget holden øje med uret time for time natten igennem

Gennem en lang række dagligdags situationer og cases fra lidelsesfæller, psykologer, diætister og motionseksperter kommer vi rundt om, hvad det er, der driver folk rundt på lagenet fra klokken 3 om morgenen, og til de skal op og igang, i stedet for at sove den sødeste søvn.

Vi får de oplagte stress-faktorer, der kan ligge til grund for søvnmangel: Omstrukturereringer på arbejde, overbelastninger i hjemmet, skifteholdsarbejde, jetlag. Men vi kommer også rundt om det, man ikke umiddelbart tillægger nogen værdi for søvnen, nemlig den holistiske livskvalitet, så er man nærmest halvvejs, og resten af nattesøvnen kan reddes med gode råd: Stik hovedet ud af vinduet, drik vand, lav gymnastikøvelser ved skrivebordet, gå en tur udenfor i frokostpausen.

Så får vi også historierne om de hovedrystende seje 70-årige koner, der ikke forstår, hvorfor man sover dårligt, selv om man har rigeligt at lave. Bare at lytte til dem, at læse deres historier, det giver en cyklus tilbage til noget enkelt, noget der var, og giver en den ro i sjæl og sind, der er et godt udgangspunkt for en god nattesøvn.

Afslapningsøvelser, katteøvelser, yoga og gymnastik, det hele er med, ligesom det gode råd om ikke at tænde lyset, når man skal op om natten. Ligesom der er gode råd og forslag til, hvad man stiller op med sig selv, når man bare lige pludselig er pling lysvågen.

Vi får en lang række kostråd og fidusen af at være mæt hele tiden. Herudover udmærker bogen sig ved at gå individuelt til værks overfor forskellige mennesketyper og forfalder aldrig til at generalisere, men forsøger i en vis udstrækning at tilpasse rådene til forskellige mennesketyper - som f.eks. den ikke-aktive der skal stille og roligt igang, den aktive og halvstressede der vil profitere af roning, styrketræning og poweryoga, og så den overaktive der bliver rådet til gode bøger, venner, afslapning, film og afslappende rutiner.,

Hav et fast aftenritual, stå op på samme tidspunkt, vær vågen i 16 timer, sluk lyset langsomt om aftenen, så øjne og krop vænner sig til mørket.

Det hele ser ud til at være med, og vi vil vædde med, at følger man bogens rutiner, råd og læser historier, skemaer og tests godt igennem, så vil man komme ud på den anden side med et pust af frisk energi, stort søvnoverskud og en mere sund livsførelse.

Vi videregiver nu bogen her på redaktionen til et menneske, der ofte lider af søvnproblemer. Og hører om nogle måneder om, hvorvidt den har hjulpet. Så skal vi berette om det i disse spalter.