Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Sort Hund af Torben Munksgaard

 

 

 

Torben Munksgaard
Sort Hund
327 sider
Lindhardt og Ringhof

Det her er, hvad man kalder en god læseoplevelse. Man er INDE i bogen, med forfatteren, med i miljøerne.
Kontanthjælsmodtageren Bernhard stjæler en hund, fordi han føler sig ensom. Hunden tilhører den velhavende Albert, der bliver forladt af sin kone, idet hunden er forsvundet. Og så følger vi ellers krydsspor i forskellige menneskers livsbaner og skæbner, og det er gjort på så sorgløs, let, indlevende og underholdende måde, at man tilpas har haft sig den gode læseoplevelse en eftermiddag
Bogen beskæftiger sig en del med emnet at tænke på fortid og fremtid, umiddelbart bagvedliggende, umiddelbart forestående, hvor en morale bl.a. er, lev i nuet og bliv lykkelig. Med et smil om læben og en rask bemærkning PÅ læben.
Sproget og opbygningen er stærkt og skarptslebent, og man forstår, forfatteren har modtaget stor anerkendelse for sin stramme sprogfacon med alle de underliggende toner og bevægelser, god litteratur indeholder.