![]() |
![]() |
![]() |
Slaverne i Tanzhou af Ola WongOla Wong Eliza Su er 31 og har nået den alder hvor hendes barnebarnssyge kantonesiske mor påstår, at hendes livmoder begynder at visne og dø. Heldigvis er der en ny mand i hendes liv. Love Bildt er alt hvad Eliza kunne drømme om: sexet, succesfuld, begavet og oveni købet med en krop som en græsk gud. Uheldigvis er han allerede gift, og desuden er han hendes chef. Eliza er kommet langt siden sin opvækst under tarvelige kår i en forstad til Stockholm. Hendes forældre bor der stadig og driver Restaurant Hong Kong, de lokale alkoholikeres tilholdssted. Elizas stædighed og smukke ydre hjalp hende med at slippe væk og avancere i erhvervslivet. På trods af hendes unge alder er hun allerede næstkommanderende i et firma, der specialiserer sig i at hjælpe vestlige virksomheder i at etablere sig på kinesiske marked. Men da Eliza begynder efterforske en succesfuld svensk forretningsmand og hans sleske kinesiske partner, Henry Wu, bliver hun pludselig kastet ud i en verden med seksuelt slaveri og korruption. Da hun slår en handel af med den lokale afdeling for den Kinesiske paramilitære organisation går det op for Eliza, at det er med livet som indsats. En katten-efter-musen jagt går ind og tager hende lige fra Kinas industriområder til milliardærklubberne i Hong Kong, og fra det svenske besættermiljø til slumkvartererne i København. Således er også Danmark en del af handlingen i denne fine kriminalroman, der er rigtigt underholdende og engageret og på sin egen finurlige måde sætter karakterfaste banditter op imod skandinaviske lalleglade indbyggere -, så kan man jo synes, at det er rigtigt eller forkert, men det er i hvert fald temaet her til trods værd at overveje. Storkriminaliteten er sat i system, så det vil noget, og vi kommer på hårdt men ganske underholdende arbejde for at følge med i slipstrømmen, når det går løs på skybars med udsigt til azurblå havne, på de stille villaveje i Limhamn, med forrevne kroppe gennem koøjer og på opsporingsarbejde i kinesiske bordeller, hvor unge piger som tvangsarbejdere er blevet hjemført fra det fattige landdistrikt Kashgar. En voldsomt spændende bog hvis hurtige og skarp-i-replikken hovedrolleindehaver kan virke som Lisbeth Selander, og hvor plot og spænding i bogen indeholder kritik af systemer, der ikke gør nok for at dæmme op for kriminalitet på alle niveauer. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Partner for livet
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Den udvalgte
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Marco Effekten
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen