Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Shakespeares ansigter af Niels Brunse

Niels Brunse
Shakespeares ansigter
152 sider
Forlaget Per Kofod

Shakespeare er tidligere blevet udstillet som en gerrig pengemand, der var meget optaget af at samle på jordisk gods og guld. Skøder, gældsbeviser og skatterestancer blev fundet, og via Katherine Duncan-Jones-biografien Ungentle Shakespeare blev det i en overskrift i en anmeldelse fortolket således, at Shakespeare var en stor fedstyl.
Denne holdning gøres der op med i den nye bog, som udkommer idag den 26. marts. For det første, siger forfatteren, har Shakespeare i lyset af sin fars deroute set et skræmmende eksempel på økonomisk uføre, som han så selv vil holde sig langt fra. For det andet havde han et familie at forsørge. "For det tredie var der ikke noget, der hed pensionsordninger eller forsikringer for folk af Shakespeares stand (adelen kendte til årpenge og livrenter, men det krævede en kapital, som borgere meget sjældent besad), så det var vigtigt at spare op og sikre sig en reserve . . . ".

Shakespeares ansigter er en lækker, handy bog, ganske letlæst, som går ind i mange af de problematikker, eftertiden mener at have fundet omkring Shakespeare, såsom ophavsret (var Shakespeare-værkerne virkelig skrevet af Shakespeare), hvad er sandhed og fakta omkring Shakespeares elskerinder, myten om Shakespeares påståede syfilis ligesom hans tilsyneladende fleks-identitet tages under forsvar.

Frejdig, elegant og stilsikkert går Niels Brunse ind og støtter op omkring mesteren og forsvarer noget af det, han gennem tiden er blevet hængt ud for eller analyseret i stykker på og giver sin version af dokumentar-arbejdet i et forsøg på at genoprette balance, ro og orden.
Det er noget af et arbejde, idet enhver stor kunst netop udspringer af kaos, Shakespeares værker ikke mindre. Niels Brunse forholder sig også til idoliseringen, som startede kort efter Shakespeares død i 1616. Brunse drager også en vis parallel mellem datidens drama-opførelser og vor tids stand-up-scenarier, ganske fiffigt og modigt, og så er der naturligvis også historien om Anne Shakespeare, "som Will efter en ubetænksom tur i høet kom til at hænge på resten af sit liv", døtrene og bolige for de nygifte -, hvad skal man dog stille op med det hele?

Niels Brunses bog kommer langt omkring i sine relativt korte men alligevel, når det nu skal gøres kort og enkelt, tilbundsgående fabuleren og kommenteren, så man som læser bider på og bliver mere nysgerrig på Shakespeare -, og har man ikke lyst til at gå mere ombord i lekture om dramatikeren, så har man fået et lille indblik i den store mands liv -, nok til at vide nogle fundamentale ting om ham og dermed at kunne underholde med anekdoter ved et pænt middagsselskab, om man skulle have lyst til det.

Et flot, lille værk.