Send mere sex
af Trine Appel og Anne-Grethe Bjarup Riis

Send mere sex - og alt det andet . . .

Trine Appel og Anne-Grethe Bjarup Riis
Send mere sex
Politikens Forlag – 336 sider – 250 kr.

Bogen er som taget ud af mange familiers hverdagsbillede, passion, sex, kærlighed, opbrud, skilsmisser, håb, frygt, skyld - tilgivelse, overbærenhed - , vi kommer hele følelsesregistret igennem.
Lige fra den hede, forbudte sex, til den fatale afsløring, til splittet, skilsmissebegæringerne, over skylden, kampen om børnene og til elskeren, som vores hovedperson, Helene, tror og håber på. Og det er i lige dele af sex-besættelse og husvildhed, men han viser sig som en narrepik, - og vi må videre over en syndflod af følelsesmæssige nedture og sad songs før den endelige fred til en af børnenes konfirmationer, hvor alt ender op i scener, der er filmmanuskripter værdige - ikke underligt, for der er givet støtte til bogen som filmmanuskript, og det forventes, at den bliver filmatiseret næste år.

Bliver den det, vil den nok være værd at se.

Vi bliver i romanen indført i adskillige menneskers psyke, blidt og stilfærdigt, hurtigt og hektisk, men aldrig ufølsomt eller forlorent. Forfatterne swinger imellem at ville have os IND i følelserne og til at beskrive følelserne med knoppen, og det er jo, som livet er, at nogle gange er tankerne foran følelserne.

Researchen holder ikke hele vejen. Hvordan kan en Volvo Amazons varmeblæser blæse varm luft på et splitsekund, og hvorfor er sangen Himmelhunden på side 283 fejlciteret, og hvorfor er "kontakter" på side 279 blevet til "kontrakter". Sådan noget småirriterer. Når det er sagt, så ER bogen god, varm, humuristisk og medrivende. Der er god stil, sans for detaljen og fine, tidsløse metaforer i bogen. Som når Andie MacDowel i (kvindelige hovedrolle i Fire Bryllupper og en Begravelse) bliver associesseret med den mange år senere producerede reklamefilm, "Because I´m worth it". Sådan noget er flot og vedkommende gjort, for det er sådan, folk tænker i dagens travle Danmark. Det var hende dér, som også var med i dén og dén. Fornemmelse af tid og sted forsvinder hurtigt.

Det gør den også i romanen, personreaktionerne er fine, typerne ligeledes, nogle dog lidt stereotype, men dem er der bestemt også nogle stykker af herhjemme, så også den går hjem. Man genkender magtkampene, de primitive instinkter, kampen om børnene, hadet mod exen, det at forsøge at udnytte et andet menneske til at genfinde status som familiemenneske med egen adresse i herskabelige omgivelser - her i Stockholmsgade i København. Jo, jo, vi har alle været lede. Og er det stadig, hvis lejlighed byder sig ..  .

Sprogligt er let og fornøjeligt og helt up-to-date. Her er såvel tsunamier af pastilæsker, der vælter ned over en, som en humoristisk præst, der tager afbrydelse af sin konfirmation helt uhøjtideligt og og på en måde, der vil gøre lykke på det hvide lærred til næste år.

Præstemanden har lært noget af det nye årtusinds film . . .

Kommende læsere af romanen kan godt glæde sig til en turbulent beskrivelse af det, der driver vores hverdag. Heriblandt håbet, vreden, skammen, længslen - og ikke mindst sexen. Den er der masser af, enorme masser, så man forstår, at det er en af menneskenes absolutte overlevelsesstrategier . . .

En flot bog - en blanding af spændings- og hverdagslitteratur. Man fornemmer dybderne i særligt hovedpersonen Helene, der udvikler sig betragteligt, som tiden går, og i særdeleshed mod slutningen af bogen. Lige som, man kunne ønske sig, at spændingen ville vare ved, overtager de følelsesmæssige dybder og beskrivelser af hverdage i et familieliv, og når vi er kommet godt omkring her, så er vi tilbage i spændingen.

Godt sammenskruet.