Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Selvstændiges guide til flere penge af Majbritt Lund

 

Majbritt Lund
Selvstændiges guide til flere penge
110 sider
Frydenlund

Der er dybde og indsigt i Majbritt Lunds nye bog, der naturligvis handler om at skaffe flere penge til virksomheden. Der er mange gode og meget gennemtænkte og velmenende råd om, hvordan man gennem medarbejderpleje og det at vende spørgsmål indad og tage sine daglige rutiner op til revision kan få tingene til at glide lettere - også i krisetider. Det afgørende er, at man tager gamle vaner op og vender dem på hovedet og så at sige skaber sig gode betalere i stedet for at samle på dårlige. At man skifter sin ledelsesstil ud med en let tilgang til mennesker. Eller at man ganske enkelt overhører eller behandler en potentil kundes invendinger i telefonen. Eller sørger for at være aktiv i sine handlinger for at tjene penge som alternativ til at spare flere penge.
Bogen er skrevet i en meget kærlig og ikke-fordømmende ånd, hvilket gør, at der skulle være en chance for at nå igennem til chefer, som mener, de gennem årelang erfaring udmærket ved, hvad der skal til, selv om bundlinjen er rød som blod. Eller for nye og uprøvede iværksættere, der gerne vil gå helt deres egne veje uden at tro, det er nødvendigt med rådgivning, coaching og ekspertise.
Der er meget rigtig godt stof at hente i bogen, der kommer omkring en masse spændende emner som salgspsykologi, at tage sig ordentligt betalt, at fravælge kunder selv om man har kendt dem i årevis, og så indeholder bogen også eksempler på canvas-salg og på hvordan man konkret behandler folks indvendinger.
Flot og overskuelig bog. Med en kærlig og farverig tone.