Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Selv stilhed hører op af Ingrid Betancourt



Ingrid Betancourt
Selv stilhed hører op
624 sider
Gads Forlag

Dette er historien om et menneske, der naturligvis aldrig blev det samme efter mange år i fangenskab hos guerilla-bevægelsen FARC i den columbianske jungle. Bogen er en spændingsroman X 100, og det er den, fordi det er en ganske sandfærdig historie om præsidentkandidaten Betancourt, der blev behandlet voldeligt, ydmygende og brutalt med al den fornedrelse, angst, uro og ubeskrivelige smerte, der ligger i, at man aldrig ved, om man ser sine kære igen.
Kun et menneske, der netop har været igennem denne store magtesløshed og lammende angst kan skrive en sådan bog.


En bog af hjertet, som man sluger og målløst ser til, mens vi side efter side er vidne til de uhyrligheder, der foregik under hendes fangenskab.
Selv en lille, uskyldig abe bliver til hundeæde i en jungle fyldt med vildnis og få fornøjelser, som så frister vagtmandskabet til at lade hundene fortære den lille abeunge, som Betancourt havde knyttet sig til i mangel på menneskelige relationer.

Uhyrligheder og grusomheder er der nok af i bogen, men det, der på www.bogsyn.dk optager os mest er det livsmod og den poetiske approach, der trods alt er til tingene midt i en dagligdag, måneder og år præget af usikkerhed og angst.

Gennem det tætte bladhang kunne jeg se månen bevæge sig. Den var altid forsinket, altid lunefuld og uforudsigelig. Jeg tvang mig selv til nøje at genoverveje de ting, jeg havde troet, jeg vidste om månen, men aldrig rigtigt havde fattet- månens dans omkring jorden, dens faser og dens magt. Jeg var endnu mere fascineret af månen, når den glimrede ved sit fravær.

Og lidt senere:

Den døde verden dukkede frem af sin dvale, og livet holdt vejret. I den slags nætter var skovens lyde magiske. Tusinder af ringlende klokker gav sig til at kime muntert, og denne mineralske lyd overdøvede tilsyneladende insekternes kalden.

Mere poetisk kan det næsten ikke gøres.

Der er også plads til lidt humor og overblik midt i al tragedien. Som da Betancourt bliver ført til en FARC-lejr.

Så langt øjet rakte, var lejren oversvømmet af et tykt lag mudder. Soldaternes konstante kommen og gåen havde forvandlet jorden til ét stort pløre. De skulle tage at bygge en gangbro, tænkte jeg.

En fantastisk bog som man flyver igennem naturligt nok på grund af spændingen omkring tilfangetagelse og fangenskab, men i særdeleshed også fordi, det er interessant at følge en kvindes kamp for at stå oprejst og trodse modgang og absolut menneskeligt nulpunkt ved at iagttage det, der sker.

Måske er det i virkeligheden DET, der er nøglen til et godt liv. At lægge mærke til de små bitte detaljer, smukke som grusomme. Vi tror på, at man kan lære det af denne bog.