Schlüters Epoke af Erik Meier Carlsen

Læseværdig bog om Schlüters Epoke
med en tand for meget af Carlsen

Erik Meier Carlsen
Schlüters Epoke
208 sider
JyllandsPostens Forlag

I en bog med en særdeles medievant personlighed som Erik Meier Carlsen er det ærgerligt at finde den sidste, berømmede og berygtede del af Gulvtæppetalen skåret fra hinanden - ovenikøbet forkert. Meier mener at vide, at slutningen lød "Den foreliggende sag er belyst fuldt tilstrækkeligt. . . Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet". Det er forkert. Den gamle, konservative kæmpe sagde aldrig "fuldt", og han siger noget, som ikke er med i refaratet i bogen, hvilket vi godt nok som læsere i form af prikkerne bliver gjort opmærksom på. Det havde dog kun kostet et par ekstra tryk på pc-en at tage den fulde ordlyd med. Vi kan orientere om, at talen sluttede nøjagtigt sådan her:  

Der er ingen tvivl om, hvor ansvaret placeres. Det placeres hos justitsministeren og regeringen. Den foreliggende sag er belyst tilstrækkeligt, og ansvaret var regeringens og justitsministerens. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Detaljer i enhver anden sammenhæng, men netop i denne sammenhæng er detaljen ærgerlig og undrende. Gang på gang er talen blevet vist på TV og er også at finde rundt om på nettet. Mærkværdigt at Carlsen vil være det bekendt og, at han er sluppet afsted med det . . .

Det er dog altid spændende, når der kommer litteratur om historiske personligheder. En sådan må Schlüter bestemt siges at være. Mere end 10 år som statsminister blev det til, herudover en lille snes år som partileder, fem år i EU-parlamentet og en menneskealder i Det konservative Folkeparti.
Bogen her beskæftiger sig med hans periode som statsminister, og er man interesseret i dansk politik, så er det bestemt en bog, man må læse. Selv om Schlüters periode omfattede store ændringer for dansk økonomi, og man må formode, der har ligget en ualmindelig stærk personlighed bag værket, så løfter bogen også sløret for den gamle kæmpes usikkerhed og personlige kriser, som man må formode Meier Carlsen har reserachet sig frem til. Man kan invende, at bogen visse steder er lidt for teatralsk, når forfatteren mener at vide, at på vej til sin 60-års fødselsdag i Bella Centret var Schlüter uden fast holdepunkt både privat og politisk.
Nå da. Er det ikke et fast holdepunkt at have en mor i en alder af 60, nogle gode børn, et medlemsskab af et parti og en nyvunden kærlighed. Et fast holdepunkt er måske kun noget, der gælder, når det har stået på i mere end fem år . . .
Trods skønhedsfejl og Meier Carlsens lidt for ligegyldige kommentarer, så er bogen absolut læseværdig. Kronologien ser umiddelbart ud til at være i orden, og der er fine kommentarer fra sidelinjen fra mange af de daværende poltikere, som også var en del af Christiansborgs inderkreds.
SÅ når Carlsens lidt for løsslupne pen, der fremhæver ham selv som storleverandør af vigtige artikler og analytiker med krystalkugle, er løbet tør for blæk, så står det tilbage, at der er nogle spændende timers læsning om en periode, der var engang, og som satte danskerne på tørfoder og halvtørre smil.