Sansning og erkendelse af Jørn Erslev Andersen

Jørn Erslev Andersen
Sansning og erkendelse
245 sider
Aarhus Universitetsforlag 

Når man opdager noget nyt, så ER det vitterligt nyt. Man sanser det, ser det, lugter det, smager det. Og det er denne oplevelse som f.eks. terapiretningerne siden tresserne og også længere tilbage har forsøgt at behandle folk med. At det er NUET, der tæller, og ikke alverdens erfaringer om det, man troede var. Erfaringerne tæller ikke, kun sansningen.
Vi ser det i dagligdagen i eksempelvis seksuelle sammenhænge. Vi hiver og slider for at nå frem til klimaks, fordi vores erfaring fortæller os, at erkendelsen engang var vidunderlig; selve orgasmen. Det ultimative øjeblik. Fra østen lærer tantra os, at det er igennem sansningen, det at være sanselig, at åndslivet bliver ophøjet.

Fra sansning til erkendelse er der et gigaspring. Går man ned i de lag, og anerkender dem, vil man få et mere nuanceret syn på livet.

Sansning og erkendelse er en god bog, idet den opridser rigtigt mange af forrige århundreders store tanker, der har udviklet en verden, hvor splittet ofte står mellem sansning og erkendelse.

Såfremt folk forholdt sig til, hvad der skete lige foran dem og ikke baseret deres oplevelser på frygt og kontrol, ville vi måske være bedre stillet.

Det er sundt at trave tilbage i datidens filosofiske betragtninger og oplysningsmæssige kontekster, idet vi får et bedre ståsted og en oplevelse af, at vi er fuldendte og hele mennesker, og at litteraturen og filosofien ofte taler ind i det hul, vi ikke får udfyldt og opfyldt i en fortravlet hverdag.

Nærværende antologi er en samling af 1700-tallets  tekster til belysning af moderne æstetik- og kunstteoris grundlæggelse. Kroppen er et vigtigt element for inddragelse af skønheden i verden omkring os, og krop er et begreb, som grundteksterne beskæftiger sig meget med, og i dem kan man vel egentlig finde ophavslitteraturen og tænkningen til den kropsudfoldelse, vi har været vidne til de seneste århundreder - dagens kropsterapi, dans og nydelse inklusive.

Vi bliver kastet ombord i dømmekraft, smagsdommeri, kunstens funktion og æstetiske sammenhænge.

Der er virkelig sammenhæng i bogen - fra Horats til Alexander Pope, fra Athen til Dresden, fra sund fornuft til lidenskab og fantasi.

Fra søvn til associationer, fra drømme til slægtsskabets sanselige digteevne. Fra de romerske kejserinder til de fem sanser. Fra pinsler til ophøjethed. Vi bliver kuldkastet rundt i menneskets indre, kommer ombord i os selv på en helt ny måde i denne gennemgang af de store tekster.

En stor bog. En bog der går under huden. Som ikke bør læses i et hug. Men tages ind, bid for bid for at lade helheden tilsidst lagre sig i en ånd, der kan udforske sindets kreativitet og sans for nærvær, skønhed, sansning og erkendelse.

Erkendelsen er at indordne emner eller en ting i en sammenhæng, fx i et årsagsforløb (det er varmen der smelter isterningerne i glasset). Altså benytte sig af sin viden eller sin erfaring.
Der er også udtryk for erkendelse når et emne eller en ting indordnes som en del af et mere omfattende begreb (en ko er et stykke kreatur) eller som en identitet.

Erkendelse bygger på såvel sansning som tænkning. Man tænker sig til noget, der går ud over det, som man direkte oplever. Man danner begreber, der beskriver noget med ord, der ikke modsvares af noget sanseligt.

I bund og grund stammer alle disse ting fra filosofferne og 1700-tallets oplysningstænkning, hvor kunsten og det skønne blev anerkendt som kulturelt felt.