Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Sagen om Amagermanden af Claus Buhr og Vicki Therkildsenn

 

Claus Buhr og Vicki Therkildsenn
Sagen om Amagermanden
272 sider
Gyldendal

Det er nærmest op i tiden at afsløre, hvordan politi og myndigheder begår fejl og store brølere, når de skal opklare forbrydelser. Denne bog lægger sig fint i kølvandet. Med en meget grundig research og ved  hjælp af nærværende, reel og saglig veldokumenteret måde anskueliggør de to forfattere, hvordan politiet begik nogle alvorlige fejl i efterforskningen og hen imod opklaringen af en af de største kriminalsager i Danmark i nyere tid.
Helt tilbage i firserne, hvor Amagermanden slog ihjel første gang, beregnede politiet nogle forkerte mængder gas, og andre fejl i afhøringen af vidner gjorde, at Amagermanden i årtier kunne lege kispus med politi og myndigheder.
Claus Buhr og Vicki Terkildsen sætter et stykke retshistorie i spil, når de helt, aldeles helt og uden omsvøb fortæller, hvordan politiet med enorme huller i informationer og klarlægning fra gerningsstedet forsøgte at nå frem til opklaringen af nogle forfærdelige forbrydelser.
Som bekendt lykkedes det først mange år senere, da en række nye opdagere - og teknologi - havde vundet indpas og gjorde sit til, at Amagermanden kunne indfanges.
Bogen er en lektie i, at retfærdigheden i sidste ende sker fyldest, at selv garvede kriminalopdagere tager grueligt fejl, og at man med minutiøs, journalistisk resarch kan få læseren med på sidelinjen, så læseren nærmest er med på gerningsstederne og i samtalerne omkring de bestialske forbrydelser. Uden at det på nogen måde bliver splatter eller popularistisk.
De to forfattere har holdt en elegang og meget troværdig og saglig stil hele vejen igennem bogen. Det må have været svært i en sag som denne. Men det kendetegner en professionel reporter.
Flot arbejde.