|
|
|
De firbenede skytsengle af Eckhart Tolle & Patrick McDonell
De firbenede skytsengle
Eckhart Tolle & Patrick McDonell Skal man invende noget, er det næsten som om, at denne bog er for fin, blid og perfekt til denne verden. Ordene i bogen kommer fra mesteren i nuet, Eckhart Tolle, og tegningerne fra Patrick McDonnel, måske bedre kendt som tegneren af Mis og Fister. Vi kender jo Tolles lære, at vi skal nyde nuet, og ved at gå mere ind i det og dvæle ved det, jo længere kan vi nå ind i det, ind i os selv, ud i universet, evigheden og intetheden. Bogen her lægger op til, at man ikke behøver fordybe sig i tykke bøger eller sågar læse Nuets Kraft og alle de andre værker for at være med på vognen. Vi kan ikke alene få en forsmag på en hel verden af kraften og styrken ved at være, når man læser bogen her, så ER man på hver enkelt side. Nogle få ord, en tegning, så dvæler man, og man vil tage den frem igen og igen og huske, hvordan man langsomt kom dybere ind i sig selv, og hvorledes det store mysterie, livet, langsomt men sikkert blev til en helt enkelt væren. Ikke forståelse, ikke analyser, ikke tanker, bare det at være. Smukt, nænsomt og blidt kan man vende siderne og nå igennem dem alle på en times tid. Man kan også tage et enkelt skridt af gangen og gøre bogen til en daglig øvelse med sidevening hver dag - hver dag en ny tegning og en ny poesi. De to har valgt hundene og kattene som eksempler på firbenede væsener, der bare ER uden at tænke over, hvorfor de vælger at være glade, om de har et formål. De ER bare. Hvor kunne vi lære meget af det. Og så alligevel. Vi ER jo hverken hunde eller katte, vi er mennesker, og netop mennesker har et intellekt, og udfordringen er at træne det samtidig med, at vi forholder os til groundingen, til jorden, til det enkle og frie. Udfordringen må være, at folk, der lever meget travlt og meget engageret i hverdagen, på grænsen til det stressede og uoverkommelige, at det er DISSE mennesker, som skal nås. Ikke så meget folk der i forvejen ved en masse om spiritualitet og NUET og personlig udvikling. Men syersken, fabriksarbejderen, buschaufføren, direktøren, økonomichefen, mangemillionæren, som har meget travlt i et meget travlt samfund, hvorledes får man ham eller hende i tale? Får formidlet til vedkommende, at det fedeste er at være i kontakt med nuet, universet og naturen? Hvoledes gør man en grøn pengeseddel til et simpelt græsstrå?? Hvorledes bliver en sur mandag morgen med morgenmøder og billig automat-kaffe til et mekka af glæde og inspiration? Heri ligger nogle landvindinger.
|
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet



