Ritualer af Mo Hayder

Mo Hayder
Ritualer
430 sider
Forlaget Sohn

Han har aldrig kæmpet så hårdt i hele sit liv. Han har kæmpet og kæmpet og slået sig selv halvt ihjel, og alligevel kan han ikke komme ud. Uanset hvor mange gange han kaster sig mod de låste jerngitre og hamrer løs på væggene som et fortvivlet dyr, uanset hvor højt han har råbt og flået i gitteret for vinduetm er han til sidst tappet for kræfter, og må give op. Han lægger sig på sofaen med ansigtet i hænderne og begynder at hulke. "Jeg har ombestemt mig", græder han, "jeg vil ikke have de lortepenge". Skinny sidder med rygge mod væggen og ser til. Han har trukket knæene op til hagen, og øjnene er store. Han ser bange ud".

Man kunne ønske sig, at skrivestilen sine steder var præcis nok til, at forfatteren eksempelvis i ovenstående ikke behøvede at fortælle sine læsere, at Skinny var bange. Men ellers må vi sige, at formen er flot, og at krimien i sin helhed er voldsomt spændende og vinder ved, at netop sproget er godt skruet sammen og går så meget ned i enkeltheder og detaljer. Det er det, der gør et godt forfatterskab; at forfatteren har evnen og muligheden til at beskrive et givent materiale ned i detaljen - og også lade være, om det skal være sådan.

Afrikansk overtro, rituelle lemlæstelser, børneprostitution og narkotikamisbrug. Dette er nogle af ingredienserne krimien, der sendes på markedet som den første i en serie.

Første afsnit lover i hvert fald godt. En god læsning til sommerferien. Klasse.