Rend Mig i Kødgryderne af Katrine Winkel Holm

Katrine Winkel Holm
Rend Mig i Kødgryderne
171 sider
Gyldendal

Det er modigt netop nu og klasse at forsøge at gøre op med de gamle, feministiske slagsange, dels fordi opgøret på en eller anden måde ER taget, men også fordi det trods alt ligger lige til højrebenet. I et samfund, der gennem de senere mange år økonomisk og velfærdsmæssigt er svinget mere og mere borgerligt og til højre, og hvor vi ser, at de, der dengang kæmpede, idag er trætte og håber, at andre tager over, vil debatten intelligent rase med afsæt i denne, lad os bare kalde den frække, lille bog. Den er et skriftligt opgør mod statsfeminismen og samtidig et forsvar for de traditionelle kvindedyder. Noget at tænke over til såvel de, der vil afskaffe familien som insitution som de, der vil værne om den.
Forfatteren kritiserer den danske velfærdsmodel for at underminere familiemønstre ved at lade pengene følge institutionerne og ikke barnet med mangel på familietimer til følge - og skattesystemet for at have ophævet sambeskatningen. Og hun kritiserer kvindebevægelserne for sit forsøg på at fjerne og lade hånt om enhver form for individuelle behov i familiestrukturerne med de vidt forskellige længsler og livserfaringer, man nu har. Katrine Winkel Holm formulerer sig skarpt og ridser præcist op, hvad der efter hendes mening gjorde kampen mellem kønnene endnu mere skærpede og fratog mændene retten til at være de charmerende gentlemen og kvinderne til at vise deres ypperste femininitet frem. En del af hendes ammunition er en opremnsning af, hvorledes man udkæmpede slagene med afsæt i basisgrupper for nu snart mange årtier siden. Det er ikke kedelig læsning.
Man kan hævde, at Katrine Winkel Holms syn på sagen er noget snæver og enøjet, som sympatierne for et vis politisk parti kan være det. Men det er jo sådanne provokerende holdninger og pennestrøg, der skaber debatten og i sidste ende rykker ved nogle af de kommaer, som med åre simpelthen skal flyttes i den ene eller anden samfundsgavnlige retning for at få såvel den menneskelige som politiske kabale til at gå op.
Op det bliver Katrine Winkel Holms skarpe pen og hendes beundrere eller de andre, der skubber mest på, det ved vi ikke. Men vi må erkende, at det er befriende med en så barsk og medrivende bog, der har utvetydige holdninger at byde på. Man kan være meget enig eller meget uenig også i de noget unuancerede billeder, forfatteren til tider tegner. Men personligt engagement og lige-ud-af-posen-snak, hvor højtråbende det end kan være, det kan vise sig at være det spejl, som morgendagens magthavere og samfundsrevsere må læne sig op af.