Putin af Per Dalgård

Per Dalgård
Putin
206 sider
Informations Forlag

Der er i og for sig ikke noget litteratur om Putin, der er mere spændende og oplagt end andet. For alle tegner hver deres billede af Putin, som  går lige fra at være Stalins efterfølger og til opdageren af nye verdensordener. Blandt de mursten, der er smidt på markedet om legenden, folkeforføreren, diktatoren og sportsmanden Putin udmærker Per Dalgårds portræt sig ved at afveje stoffet diplomatisk på sin måde og fortolke historien om Rusland i nutiden ganske levende. Og det er jo nok i virkeligheden udmærket symptomalt for, hvordan vi i Vesten ved, at i hvert fald den russiske befolkning - og kredse herudover - henholdsvis kappes om at beundre ham og (hans land) og tage afstand fra ham.
For nye læsere og historisk interesserede på vej til at læse om Putin og hans vej til magten i såvel 1. som 2. omgang får vi her i bogen et godt indblik, hvad det er, der har båret ham af den vej: Nemlig et stærkt ego, en ufattelig magtmaskine, en enorm evne til at nedlægge håb og visioner for fremtiden ind i den russiske befolkning. Dalgård selv ser ham som en russiske leder, der fortsætter, hvor de andre reformpolitikere slap - og lægger så lidt til og bestemmer sig for, at Rusland er et demokrati i tøjler - . Og bløder så igen op ved at fortælle, at netop fordi Putin forsøgte at have for hårdt greb om demokratiet og centralisere magten, er Rusland ved at blive moderne.
Interessante betragtninger.
Bogen bringer ikke specielt nyt til torvs, kan vi da overhovedet også overraskes. Det skulle da lige være den snart i medierne berømte sammenligning med Frankrigs Charles de Gaulle. Ellers må vi sige, at Per Dalgård gennem sit professionelle kommentatorarbejde ved dagladet Information har brugt sin viden ualmindelig godt til med rund hånd at strø om sig med faktuelle årsager til og lidt for tilfældige beviser på, at det er Putins skyld, at Rusland idag har en stærk status som moderne stormagt. Det er i hvert fald meget i den ånd, Putin ønsker at se sig selv.