Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Prospect Park West af Amy Sohn

Amy Sohn
Prospect Park West
480 sider
Lindhardt og Ringhof

A good read som man siger. Vi kommer dybt ind under huden på amerikanske tilstande, når episoderne er barokke, koimske, dybt godnat, hen i vejret og også tilløb til det seriøse, selv om det for amerikanere i netop dette miljø kan være så vanskeligt at komme i tale en centimeters penge under overfladen og blive der.


Men som dog er i stand til at chokere med bemærkninger som: "Det ville ikke chokere mig, hvis Rebecca var mig utro med en anden mand - sålænge hun ikke forelskede sig i ham. Jeg er ligeglad med, om hun spreder ben og får slikket fissen af en forretningsmand i St. Louis".
Hvortil den sexhungrende hurtigt svarer: "Undskyld jeg skal lige ud og booke en flybillet".

Vi kommer også omkring og helt op til Obamas valgkampagne, hvor en af pigerne er stærkt engageret. Og der er intet mindre end urkomiske scener, da Karen ligger med spredte ben og venter på, at manden Matty skal ejakulere. Kom nu din idiot, tag nu og kom! Hvad i himlens navn er der galt med ham. Han plejer at være kommet forlængst, men det tager ham en evighed idag. Hvorfor er Karen så desparat? Fordi hun bl.a. har checket slimen fra sin livmodermund og konstateret, at den havde ÆK, ÆggehvideKvalitet, optimalt tidspunkt for graviditet. Hun havde endda startet med at tage ham i munden . . . ., hun vred sine hofter for at hjælpe ham på vej, og hun havde allerede stukket en finger op i hans røv. - Hvordan dette intermezzo ender, det skal vi ikke afsløre her, men intimiteterne er penslet godt ud over adskillige sider, og det er ikke kedeligt, skulle vi hilse og sige.

Bogen er oplagt til filmiske scener og grinagtigheder med eller uden dåselatter. Lad os håbe, det bliver uden, hvis romanens form skal følges. For der er ting at tænke over og reflekterende handlingsforløb i romanen, og så vidt vides er forfatterem da også ved at lægge sidste hånd på nogle film-piloter, som det hedder i de kredse, der skal udødeliggøre Prospect Park West som TV-serie.


I løbet af en varm sommer i Brooklyn følger vi fire meget forskellige kvinders liv. En feteret Oscar-vindende- skuespillerinde på antidepressiver, Rebecca der mangler sex og er utro, den biseksuelle Lizzie og den småborgerlige hønemor Karen, der skal have børnene i det rigtige skoledistrikt. Men som naturligvis ender med måbende at have købt hus i et helt forkert distrikt.

Meget forskellige typer af kvinder med mindst én ting tilfælles; de er et sted i deres liv hvor de er frustrerede og render rundt og forsøger at holde facaden, følelserne indenbords lyttende til fornuften.


Der er noget befriende ved lejlighedsvis at læse amerikansk litteratur på denne måde, hvor det hele er bizarre optrin og handling og komiske attituder uden forklaringer eller stoppen op eller diskussioner. Det overlader meget til fantasien og studiet af og udviklingen af sig selv, hvis man interesserer sig for spejling, som det hedder i psykologien. Nogle mennesker får noget frem i os, som vi bliver nødt til at forholde os til, hvis vi vil videre i livet og ikke lade os anstøde eller sågar provokere.

Udover det er bogen her simpelthen temmelig underholdende.