Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Pigerne fra Shanghai af Lisa See

Lisa See
Pigerne fra Shanghai
414 sider
Lindhardt og Ringhof

Når drømmen ikke slår til; når vacummet opstår, når magtesløsheden om den ufuldendte fremtid indsniger som som en spirende bittersød undren, så er der ord og følelser tilbage. Og det er dem, vi stifter bekendtskab med i denne dejlige bog, der indeholder et globalt spænd af uindfriede forventninger og dermed afspejler afmagt og fornedrelse i universel forstand. Ingen verdensdele går tabt, mange mister mange, alle mister en del af sig selv.

Søstrene Pearl og May lever et ubekymret og sorgløst liv i 1930ernes Kina. Faderen får spillegæld, bliver tvunget til at sælge sin forretning, og de to søstre bliver solgt til nogle tilsyneladende velstående, kinesiske udvandrere i Los Angeles. Pigerne flygter fra deres mænd. Men den japansk-kinesiske krig nærmer sig, og der møder de to en skæbne, der udsætter dem for enorme prøvelser i deres kamp mod en forjættet tilværelse, hvor de som deres eneste redning ser muligheden i at komme over dammen til Los Angeles.

Sprogligt er bogen på toppen, og undervejs trækker man på smilebåndet af forfatterens opfindsomhed, der bl.a. tiitulerer japanerne for abefolket, mens LO FAN er de hvide, der forsøger at lave om på lovene, der bliver så indviklede, at de er ganske nemme at forbryde sig imod . . . .

Forfatteren har absolut ingen problemer med lokalbeskrivelser og er meget inde at vende omkring Chinatown, hvor Pearl slider sig til sved på områdets restauranter, mens søsteren slider på Hollywoods statistgarderober. Forfatteren er blændende til at krydsklippe mellem forskellige lokationer og diverse personager, mens vi også bliver delagtiggjort i bunkevis af kinesisk islæt som Stillehav, Bevægelsen mod Silke, aromatiske jasminris i Kina, risskålparaden i Chinatown og hoteller i Hong Kongs havnekvarterer. Og hvad skal man så kalde sønnesønnen som indvandrer, - hvilket navn har indprentet sig bedst i nethinden? Gary Cooper, Lincoln, Hoover?

Lisa See har skrevet en rigtig spændende bog med masser af ingredienser fra kulørte romaner, hvilket den muligvis også er. Men den er sat sammen og skrevet på et dokumentarisk plan, så den hæver sig ganske fint over det niveau, der normalt rubricerer genren. Der er resarchet godt og grundigt, og ikke for reserachens skyld - forfatten nævner tydeligvis ikke stederne fordi hun har været på arbejde - , men fordi det giver god mening i en god roman.

Lad os slutte på side 385 i Pearls café, der på næsten symbolsk viser angiver den samling og integration af strabadser og følelser, vi sammen med bogens hovedpersoner har været igennem på den ene side efter den anden:

Spis i Pearls Café: Førsteklasses kinesisk og amerikansk mad.