Syd for Broad af Pat Conroy

Pat Conroy
Syd for Broad
557 sider
Lindhardt og Ringhof

Det er en billedlig, dramatisk og velfunderet roman, Pat Conroy er nedkommet med efter mange års fravær. Som med alle andre kendte forfattere, der er blevet filmatiseret, i dette tilfælde Savannah med Nick Nolte og Barbra Streisand, er det svært ikke at lede efter det tema, som  kunne berettige en ny filmatisering. Vi gætter på, at det har været svært for forfatteren i skrivefasen også at abstrahere for muligheden. Det må man så leve med, man kan egentlig vende det til en styrke ved bogen for yderligere at kigge efter noget, der lever, og der ER faktisk også et godt tema i bogen, som kunne berettige en filmatisering.

Temaet ville oplagt være, at nogle tager ud for at lede efter et tilsyneladende fortabt familiemedlem  med alle de oplevelser og erkendelser, der dukker op undervejs. Og de er i dette tilfælde ikke kedelige, skulle vi hilse og sige. Man skal være åben over for oplevelser og sydstatscharme over there. Et kuriosom er forresten, at Lindhardt og Ringhof på bagsiden har valgt et vejskilt til at montere stregkode og forlagsnavn med. Lige foran amerikanske huse. En fiks lille detalje,

Er man til et stort og bredt sprog, nok noget gammeldags, til et enormt persongalleri at holde styr på såvel i nutid og fortid og en stor kærlighed til den celluide fortælling, så er Conroy et godt bud. Er man til en handling, hvor der gøres mange stop undervejs, og hvor persongalleriet og deres nuancerede replikskifter udgør en væsentlig del af handlingen, så skal man have fat i bogen. For den sammentømrer mange dele af livet, og får en til at forstå, at livet, såvel det indre som  ydre, hænger sammen på kryds og tværs, og det må man leve med, og anerkender man det, så har man en god chance for at leve endda rigtig godt.

Man bliver glad for at have læst bogen, når man så har det. Visse steder skal man trække sig igennem, og det er et spørgsmål om  læsestil, hvorvidt man har lyst til det for måske at tage nyt ind. Visse passager er meget lange, Conroy dvæler meget ved sine personer og de enkeltes temaer. Man kan godt tabe tålmdigheden - nu skal vi videre. Når man så er kommet det, så bliver man alligevel glad for, at man gjorde det.

Nøjagtigt som  de kampe i livet, der nogle gange forekommer meningsløse, men som  alligevel gav noget til visdommen, når Orkanen Hugo så har lagt sig.