Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Oluf Palme - Aristokraten der blev socialist
af Henrik Berggren

 

Oluf Palme - teninisbold og natteravn

Henrik Berggren
Oluf Palme - Aristokraten der blev socialist
642 sider
Politikens Forlag

 

En af de gode ting ved at læse nyudgivne biografier mange år efter hovedpersonens død er, at man kan sætte vedkommende ind i et helt anderledes perspektiv i historien. Man kan se, hvorledes i dette tilfælde politikeren og forkæmperen Oluf Palme som kraftcenter har sat et meget stort fingeraftryk i historien og været anker for bølger og bevægelse i sin tid.
Biografien er helt utrolig velskrevet og bliver naturligvis ikke mindre spændende af, at Danmark og vores politik og historie bliver inddraget fra tid til anden, eftersom vi jo er naboland og tilhører den skandinaviske alliance.
Derfor kommer historien om Palme meget tæt på, og de litterære elementer i bogen gør, at den kommer rigtig godt op under neglene og under huden.
Man ER nærmest de steder, hvor tingene sker, uanset hvor de sker, og der sker rigtig meget rundt om i bogen, hvor vi er med i de storpolitiske beslutningsprocesser til det europæiske samarbejde i EEC, som det hed fra 1957 og til, hvorledes Palme havde fået de skarpeste kanter slebet af og skiftede mening om atombomben - som mange andre iøvrigt i hans tid.
Med et par ord fornemmer vi omgående stemning og vejr, uden at vide hvordan det egentlig var, da Oluf Palme og Göran Waldau som jurastuderende i efterkrigstidens sønderbombede London bliver indlogeret på Royal Hotel i Bloomsbury i det klassiske universitets- og bohemekvarter. "Mandag blev selve forhandlingerne indledt . . . ."

Henrik Berggren har en måde at skrive på, der er INDDRAGENDE og ikke kun beskrivende. Han går ned gennem foredragssalen til sit publikum og smager på ordene og tilrettelægger sin næste sætning ud fra, hvordan publikum er sammensat. Her er bogen skruet sammen ud fra, hvorledes læseren ønsker at opleve historien fortalt. Det er en svær balancegang at formidle et budskab og skrue stoffet sammen, så det bliver spist og oplevet nærværende for netop DEM, der ønsker den højt intellektuelle kapacitet hoppe op og ned på gulvet som en tennisbold efter offentliggørelsen af vietnameserbyen Trang Bangf-billeder i 1972. Og som også ønsker at opleve Palme som chefen og patriarken selv i centrum af begivenhederne, dengang der var bankrøveri i Stockholm, og som kom til at inkludere hele inderkredsen af det svenske sikkerhedsapparat. For til sidst at forløses i en pragtfuld beskrivelse af, hvorledes Palme "elskede turnélivet og mødet med de svenske vælgere i småbyerne, mundhuggeriet med journalister og politikere i busserne, natlige rejser på snoede småveje, sene sammenkomster i hotelbaren, tandglas med whisky på hotelværelserne, krøllede cigaratpakker og telefonbeskeder om at ringe hjem . . . "
Den kunst formår forfatteren 100 procent. Han tager os med i hånden og serverer den ene velformerede sætning efter den anden.
En ualmindelig flot beskrivelse af en periode i svensk historie og et menneske, der rækker langt ud over hans samtid.