Og det var Danmark af Morten Ingemann

Danmark i ord og billeder . . . . :-)))

Morten Ingemann
Og det var Danmark
- hele lortet 1-5
376 sider
Ekstra Bladets Forlag 

Vi er mange, der er meget glade for, at Morten Ingemanns Danmarks-streger nu bliver samlet på ét sted. Hold da kanonfest hvor var det sjovt at være anmelder på dette digre værk. Spiddet på et sølvfad får vi anrettet alt fra politik og sex, til dummies i IT-alderen, dovenskab, oversvømmede hjemløse, fremmehad, ekstremsport, CO2-problematikken, ja alt hvad der har glædet os ved Ingemanns stribe fra Ekstra Bladets bagside, hvor tegneren vitterligt har haft stor forstand til, mod på og greb om det, der har optaget os danskere i årene, der gik.
Det er en hel, lille Danmarks-historie, vi får glæde af på de 1500 striber, der skaber genkendelse og ydmyghed over den store hukommelse af detaljer, der kan genskabes på tegne-tryksk, og som så ironisk og plat og satirisik og på alle måder mest mere og meget mindre morsomt får smilebåndene på arbejde og en total overgivelse, at nogen har overskud til at bearbejde dybt alvorlige problematikker så enkelt, ligetil og hylende grinagtigt, som tilfældet er her.
Samlet er værkerne stærke i deres udtryksform, direkte i sin tilgang til de enkelte historier. Og sagde nogen noget om, hvordan man sætter en stram skolefrøken på plads, når hun spørger klassen om, hvordan man laver en trekant om til en stribe. Så kunne vi passende svare, som en af de frække drenge i værket her: Man barberer den.
Mja ha ha ha ha ha . . .  .
Og så kan man lige lade den stå et øjeblik og tænke lidt over, om vi nu også skal tage alting så alvorligt.
Morten Ingemann kan i hvert fald lære os noget om, hvordan man lige spiser brød til . . . .
Han er provokerende, saftig, lurendrejet, vidende, underspillet, overspillet i sine attituder til autoriteter og vidensfolk, og han er altid vedholdende og krystalklar i stribernes tekst. Han er tro over for sine figurer og lader ofte læseren gennem striberne finde ud af noget, man ikke umiddelbart har tænkt over. Det er lærdom på en effektiv måde. Man bliver mere kritisk over for systemerne, hvilket et sundt demokrati har godt af, og man kan ikke lade være med lejlighedsvis at grine højt og hjerteligt af sig selv og det, man har fundet sig i, når nogen syntes at have en bedre sag end os. Amerikanerne der gør en dyd af at lægge sag an mod alle mulige for alt muligt får deres sag for, det gør Kims Jørgen også, Dianas død bliver til en snak om globalisering, Faktas reklamer ender i ægtekonens bøn til manden om at blive der lidt længere, Fogh og Pia bestiller pizza hos Nasar Khadar, eller hvem mon har bestilt, og sådan er det hele vejen igennem.
En følsom og ophedet debat i et demokrati har hver dag gennem årene haft deres faste plads i spalterne.
Nu har Morten Ingemann beriget os med HANS faste spalteplads gennem en årrække.
Godt gået.