Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

November, Hotel af Lars Flemming Mogensen

 

Lars Flemming Mogensen
November, Hotel
206 sider
Mellemgaard

 

En god bog. Et pokkers godt stykke arbejde, idet forfatteren formår at holde sin læser fanget på flere niveauer. Spænding og dramatikken kommer vi naturligt nok ikke uden om, når vi opererer med en handling i Afghanistan - og de danske soldater der blev sendt derud på en muligvis fuldstændig tabt og håbløs kamp. Men hvad mere oplysende er: Så kommer vi i kontakt med det inderste i os selv og kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi som mennesker ved den sidste bastion skal sætte højst: Loven eller hjertet.
Den slags er hørt før, men Lars Flemming Mogensen bruger sin pen så godt, at han nærmest står foran os i dagligstuen og beretter om kampe og magtkampe i Verdens Muldvarpeskud, Afghanistan, samtidig med, at han bruger sit fine og skarpe ordforråd til at lukke vore hjerter op, så vi kan forstå vigtigheden af at sætte det over alt andet.

Forfatterens glæde ved filosofi, etik og moral har han brugt godt uden, at det bliver anstrengt. Ofte skal vi have et lille pædagogisk klap bagi, nogle gange et godt spark for at komme videre og væk fra mediernes ofte totalt unuancerede beskrivelser af både tålelige ogutålelige tilstande.
Historien handler om Kim, hjemkommet krigsveteran fra Afghanistan. Vi er hele følelsesregistret igennem, afskeden i lufthavnen, den sidste tid derhjemme, den sidste nedskrevne vilje. Det er umuligt ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt. Og ja, et sted har man lyst til også at smide bogen fra sig og råbe, at nu er det for meget det her, lad os for hulen få stoppet vanviddet.
Med  sikker hånd fører Lars Flemming Mogensen os igennem det etiske dilemma, tvivlen på missionen og på sig selv som menneske.
Udmærket gået. For først efter en tid med tvivl kommer håb og oprejsning. Det ved forfatteren, og det har vi godt af at blive mindet om. At i krige og kriser skal vi foretage nogle ofte vanvittigt ubehagelige valg.