Niceville af Kathryn Stockett

Kathryn Stockett
Niceville
408 sider
Cicero

Nogle gange skal store stemmer med stort indhold have nogen til at sætte sig igang og presse på for at øse af deres erfaring og dagligdag. Og er der fare på færde ved at gøre det, så bliver dampen lukket ekstra grundigt ud, når det så endelig sker.
Gisp siger man, når man opdager, at handlingen i bogen er 60ernes Mississippi, racelove, spørgsmål til det etablerede system omkring disse love, en sorte tjenestepiger der indvilger i at fortælle sin historie.

Det er illustrerende for handlingen, tiden den foregår i, at sproget i bogen er gammeldags, replikkerne er tømmende, som de var i den tid, og bogen er sirlligt inddelt i kapitler med lange sætninger og rigtig meget på hver side. Detaljer måske men forlag og forfatter gør naturligvis den slags bevidst for at indfange stemningen fra den tid.
Det lykkes da også ganske godt. Der bliver smurt godt på med sydstatstemning og billedlige temmelig vulgære og bizarre handlingsforløb og metaforer, og er man til den slags, så er målet nået.

Romanen er debut for Kathryn Stockett, og på den baggrund er det nærmest alt eller intet at kaste sig ud i så følsomt et emne, der kræver god stilfornemmelse og rene linjer omkring historiske rids, der vil være mangen et barn velkendt. Det mestrer Kathryn Stockett så udmærket; hun har da også arbejdet i blad- og reklameverdenen i ni år efter endt uddannelse på University of Alabama i engelsk og kreativ skrivning.
Er man til den lettere floromvundne og romantisk-klassiske stil, så er bogen et spændende bekendtskab, som man kan kaste indenbords på en weekend. Det skal der så også til, hvis man skal have det rigtige ud af bogen - en beretning om noget, der var engang, som skal få folks øjne til at åbne sig lidt mere og forstå nogle af de mekanismer, der rører sig i mennesker med åg på fortidens skuldre og ar på forfædrenes sjæl.

Bogen er et spændende bekendtskab. Skrevet i 2009 med et sprog fra et halvt århundrede tilbage. Blevet til Niceville fra originaltitlen The Help. Fyldt op med sydstatsstemning mellem linjerne, for nu er der en masse menneskeskæbner, sorte tjenestepigers vilkår og deres kamp med frygten for på det tidspunkt at bryde facaden og fortælle om deres barske hverdag og vilkår.
Et smukt tema egentlig. Og det bliver fulgt godt til dørs. Af en god forfatter, som får læseren til at tænke over, at alle indeholder enomrt spændende historier, og det er såmænd bare under de rette omstændigheder og med det rette vovemod - der ikke altid er ufarligt -, at udfrielsen sker, og at andre får indsigt i en verden, der ikke før var dem forundt at vide meget om.

Flot arbejde.