Nazisabotørerne af Michael Dobbs

Michael Dobbs
Nazisabotørerne
364 sider
Informations Forlag

Bedre kan det ikke gøres, når der skal skrives en thriller om et relativt fortiet kapitel i krigshistorien, og det rykker så godt, fordi historien er sandfærdig og endte både tragisk for agenterne og komisk for hele borgermusikken.
Om aftenen den 13. juni 1942 gennemførte Hitler-regimet 1. del af Operation Pastorius, hvor nazisterne forsøgte at infiltrere USA ved at landsætte en lillebitte flok agenter med sprængstoffer ved hjælp af en u-båd, der udførte sin mission i ly af mørket.  
Hele missionen var ved at komme godt i fare for overhovedet at blive søsat, idet agenternes anfører glemte nogle meget føsomme papirer i et tog, mens en anden af agenterne på en bar tilbage i Paris højlydt proklamerede, at han var hemmelig agent. . .

Og så er dette ikke engang lyv. Sagde nogen Slå Først Frede eller andre parodier på agentfilm.

Teamet nåede New York i uniformer, idet man så håbede på, at man i USA ville antage dem som krigsfanger og ikke spioner. Med sig bragte de to års forbrug til attentater mod dele af den amerikanske våbenindustri. Da en af agenterne så blev opdaget, næsten før det hele var igang, af en amerikansk, ubevæbnet kystpolitimand, blev han forsøgt bestukket med 260 dollars . . . .

Tre dage senere ankom så en anden ubåd med tre andre agenter for at gøre frontkæmperne følgesskab. Men to af agenterne beslutter, at missionen er for svær for dem og bakker ud på forskellig måde. Og det hele ender med, at det totale, amerikanske stats- og sikkerhedsapparat fra FBI-agenter til præsidenter bliver sat på den anden ende, og at alle otte agenter - to senere benådet af præsident Roosevelt himself - bliver dømt til døden.

Bogen er meget levende og livagtig og beskriver naturligt nok helt ned i allermindste detalje, hvornår hvem gør hvad, men indikerer også billedet af mennesker, der ikke tilnærmelsesvis har den psykiske robusthed og naturlige agentvilje til at gennemføre en så krævende operation. Man kan spørge sig selv, om de ville være sluppet godt fra et bankkup. Eksempelvis beskriver Michal Dubbs lederen af agenterne således:

Dash havde nok erklæret sin hensigt om at angive sine kammerater til Hoover og FBI, men i praksis var det en helt anden sag. Han følte sig ængstelig og usikker og som et "mentalt nervevrag", hvir "hjerne kørte i de højeste omdrejninger". Det slog Burger - den eneste person han havde inddraget i sin fortrolighed -, at han lignede en mand, der lider under alle symptomerne på et nært forestående nervesammenbrud. Men for at dulme sine nerver, greb han nu til en velafprøvet metode, der før havde virket: at spille kort.

Med andre ord er bogen også et vidnesbyrd på den stress og det pres, som mænd bliver udsat for, når de skal levere næsten overmenneskelige præstationer og landsætte sig selv og mange, mange penge til to års forbrug på fremmed grund. Dash var med andre ord ikke psykisk velforberedet nok til at lede de andre gennem aktionen, hvorudaf kan læses, at er et enkelt led i kæden svagt, kan det få fatale følger for en ellers ganske vel gennemtænkt og planlagt dåd.

En meget velresearchet og meget spændende bog. Fyldt med tragihumoristiske detaljer som ubåden, der stiller sig brat på havbunden ved Long Island og den derefter med agenterne sejlende gummibåd, der farer vild i tågen derovre. Og som vil blive stående et godt stykke tid som et nyskrevet dokument om en gammel historie om, hvordan otte fuldstændigt håbløst uddannede agenter med hovederne under armen dukker op i Amerika og måske havde kunnet fuldføre deres missioner, hvis altså ikke lige, at USA selv havde fået praj fra agenterne selv om, at de vist var i færd med noget, som de ikke måtte.

Herlig historie om en mesterlig plan, der bliver tabt godt og grundigt på gulvet.