Natønsket af Anne B. Ragde

.

Anne B. Ragde
Natønsket
223 sider
Rosinante

Der er ingen facitlister på, hvilken opskrift på livet, man bør vælge. Det ene kan måske i virkeligheden være lige så godt som det andet. Det er da i hvert fald de overvejelser, man gør sig, når man har læst Natønsket om musikjournalisten Ingunn, der i en periode af sit liv frisætter sig selv og totalt overgiver sig til kunsten at forføre mænd på stribe og med en hastighed, der bliver til kunstværk på samlebånd.
Kunstværket kommer til at involvere kendte indenfor musik- og medieverdenen, som Ingunn spiser med sin krop og lader kommer oppe i sig udelukkende med det formål, tilsyneladende, at have forført en kendis og levet sit dyriske behov ud. Ingen spildtid, ingen forspil, og bliver forholdet på nogen måde urart, dvs. begynder mændene at få følelser for hende, eller det modsatte, eller er der andet, der ikke passer fruen, så er det herut.
På et tidspunkt bliver hovedpersonen nødt til at gøre op med sig selv, om det kan fortsætte på den måde. Og det er her, læseren bliver kronvidne til oplæg mod forandring i Ingunns liv, der kan paralleliseres med nogle af de megavalg, vi andre bliver stillet over for mindst en håndfuld gange i løbet af livet, og hvor det er nødvendigt bevidst at beslutte, om man skal gå til højre eller venstre.
Det er det, der gør romanen her berettiget. Vi får ganske vist alle de sædvanlige af tidens meget direkte gloser om pik, kusse, elskov og liderlighed op i fjæset, og det er efterhånden ved at være lige så gabende kedsommeligt - omend naturligt nok - som det, Ingunn får ud af at lave sex på samlebåndsmanér.
Vi får ikke noget entydigt billede og en skarp persontegning af Ingunn -, a la hvad sker der egentlig med hende undervejs inden i i følelser og tanker, mens hun gennemknepper alle de der mænd, hun nedlægge ved at smide fissen i synet på dem.
Romanen følger fint tidens tråd til diskussion om det frie singleliv og modne kvinders begær efter unge mænd. Og rammer plet ned i minefeltet, hvor holdningerne står i kø for at vurdere, om faacebook- og mobilalderen har gjort os følelseskolde og bange for at binde os til hinanden.
På den måde rummer Natønsket mange muligheder for sunde relationssnakke.
ER det nu også så tomt og trist at indrette sin tilværelse efter at nedlægge så mange som muligt. Mere tomt og trist end, når man er inde i parforholdet, længes efter at komme ud, fordi det her retteligt er dobbelt så tomt og trist, fordi man er to, der ikke formåede at opfylde drømmen.
Hvem ønsker man at tilbringe natten med så. Med sig selv. Med en total ukendt lover. Eller med den kedelige, men trygge ægtemand, der ikke giver en det, man håbede på.