Møgkællinger af Gretelise Holm

Mytologi, retsssamfund, sex, magt og humor . . . .

Gretelise Holm
Møgkællinger
304 sider
Lindhardt og Ringhof

Lad være at færdes alene på øde, mørke steder.
Luk ikke op for fremmede kvinder.
Gå ikke med fremmede kvinder hjem.

Opfordringer der vil få de fleste danskere til umiddelbart enten at overraskes eller trække på smilebåndet. Men sat ind i konteksten om en feministisk terrorbevægelse i Danmark, hvis ry og rygte går verden rundt, mens udenlandske journalister og TV-hold farer til Danmark for at dække fænomenet, så er det jo blot simple leveregler.
Gretelise Holms nye krimi om Karin Sommer er et festfyrværkeri af de morsomheder og uhyrligheder, der skal til for at få rusket op i danskerne og få os til at overveje, om nogle af de regler og normer vi har sat op i samfundet, nu også holder.
Her kommer vi godt og grundigt rundt i alting, lige fra prostitution, fængselsmiljø, sorte penge-snak og til skattefiduser, mens Gretelise Holm ikke skuffer ved med sin pen at udvise, hvad hun i bogen her er mest eminent og fortættet til: Beskrivelsen af en handling fra retssale under hoved- og bipersoneres erkendelse og udleven af, at der ikke er nogen retfærdighed til. Kun magt.
På bogens allersidste sider giver Gretelise Holm fine eksempler på, hvad hun mener med det. Det er magten, der styrer det hele, og magten der kan sætte al fairness ud af spil. Det er ganske morsomt beskrevet i vendinger som uden love, ingen forbrydelser, den herskende retsfølelse har altid været de herskendes retsfølelse. Det har gennem historien f.eks. altid været tilladt at stjæle andre menneskers jord og andre menneskers arbejdskraft, hvis man havde råd til at købe slaver.
Hatten af for Gretelise Holm. Ikke fordi hun bibringer feminist-debatten nyt, hvad der vist heller ikke har været meningen, men fordi hun vender moderne retsbevidsthed på hovedet og oplagt har en mission til gennem refleksion og debat at anspore græsrødderne til at gå efter magthaverne i samfundet og nedefra forsøge at ændre nogle ting.
Hvor kapitalen har magten, er det dens ret, som i særlig grad beskyttes af loven. I andre samfund er det andre steder, man finder magten, som knæsætter det lovgivende apparat . . .
Gretelise Holm kommer i sin nye bog handlings- og personkarestikmæssigt lovlig (!) let om ved nogle af tingene. F.eks. lader Sommer sig noget for hurtigt overtale til at involvere sig i en straffesag igen, dialogerne er nogle steder lidt for rappe, ganske forudsigelige og uden kant, og man spekulerer på, om det i kommende romaner må være tilladeligt at være så sympatisk over for et forsvar, der skal kæmpe mod en rigid beskrevet anklagemyndighed, der ovenikøbet får strenge blikke af dommeren. Det bliver sådan lidt basalt og enkelt the Good Guys mod the Bad Guys. Overlad lidt mere til fantasien, Grete, også når du næste gang skal beskrive, hvad du mener om journalister. Naturligvis ved vi godt, at enhver er udskyldig til det modsatte er bevist, så det behøver du vist næppe at forklare, når vi har læst dine udmærkede forslag til avisoverskrifter på side 56. Ikke så forklarende og belærende, tak . . . . :-)))

Når det er sagt, så er der fine overraskelser undervejs, der får os til at tænke. Man tænker, at NU slår Gretelise et slag for singlekulturen ved at fortælle, at i Afrika har de løst problemet i stammesamfundene, for her bor kvinder og børn sammen, mens mændene skrider, når de har avlet på kvinderne. Fri for mange husspektakler. Og i næste sætning får man så at vide, at det gør mænd for at have mange koner, og jo flere koner, man har, jo flere har man råd til at købe, for det er kvinderne, der laver arbejdet . . . .
En spektakulær vending.

Sådan går det slag i slag, og det er mindre krimigenre og mere samfund, bogen handler om, eller rettere forholdet imellem mennesker, der er højere og lavere, mere og mindre magtfulde, og det er vist det, som Gretelise Holm vil belyse i en bog, der fortjener at komme ud at ligge på skolerne hist og pist - og som helt sikkert nok skal skabe mange debatter på gode steder i efterårets løb.
Slutteligt skal det med, at vi også kommer ind på mytoligier og kristendom, der har en ganske central rolle i bogen. Resten overlader vi til de læsere, der har fortjent at læse bogen. Og det er ganske mange.
En fornem præstation der må ruske op i manges verdensanskuelse.