Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Mod Lyset af Maja Lisa Engelhardt

 

Maja Lisa Engelhardt
Mod Lyset
200 sider
Kristeligt Dagblads Forlag

Man får simpelthen bare så meget lyst til at gå i kirke efter at have bladet denne imponerende bog igennem. De dejlige fotografier af altre, kirkeudsmykning, døbefonde og meget, meget mere, ledsager på en flot måde teksten, som fortæller en masse omkring de forskellige udsmykningers tilblivelse - samt kunstnerens egen historie og sanseapparat. Man kan ligefrem mærke kunsten og skaberværket ud gennem bogens linjer - og også den åndelige inspiration, der ført hende til pragtværkerne.

Bogen er en meget personlig bog; skønheden og skabertrangen bæres frem af en åbenhed til og fra hjertet, og det er vist sådan, at ægte kunst bliver til på.

Maja Lisa Engelhardt er en af vore førende kunstnere. I denne rigt illustrerede pragtbog føres læseren rundt i de 20 kirker, Engelhardt har udsmykket med alt fra 8x8 meter store glasmosaikker, over heftige bronzerelieffer til bjergtagende malerier.

Det kan vist ikke gøres meget bedre, idet bogen er en parallel skildring af en kunstners virke, betagethed og kreativitet, samtidig med, at vi virkelig får syn for savn, når vi bliver lukket ind til kirkernes kunst.

Hvorledes kunsten og guddommeligheden langsomt vækkes i et menneske er dejligt at få sat ord på, idet de fleste af os fra tid til anden bliver ramt af noget, der ligner guddommelighed, men som vi ofte har en tendens til at skyde bort som noget uforklarligt.

Rart at der i et skønværk som dette bliver sat såvel ord som billeder på.